Nu er der nyt vedrørende det sundhedsvidenskabelige fakultets byggeplaner i Universitetsparken. Universitets- og Bygningsstyrelsen har udbudt byggeriet af 10.400 nye kvadratmeter og ombygningen af 14.500 eksisterende kvadratmeter herunder vigtigst Bartholinbygningen ud mod Nørrebrogade. De skriver:

Overordnet består projektet af nybygning og renovering af forskningsfaciliteter til Faculty of Health Sciences,Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet samt en helhedsplan for Institut for Biomedicin i Universitetsparken i Aarhus. Projektet omfatter forslag til:
Nybyggeri af ca. 8.300 m² laboratoriebygning, ca. 1.900 m² kælderareal og op til 2.100 m² underjordiskeanlæg, bl.a. stald og forbindelsesgange,
Renovering af ca. 3.500 m² laboratoriefaciliteter i bygning 1233 og 1234,
Renovering af ca. 11.000 m ² laboratoriefaciliteter og stalde i Bartholinbygningen og
Helhedplan for den kommende Aarhus Universitet Institut for Biomedicin med henblik på at skabelandskabelig sammenhæng og god logistik mellem instituttets nuværende og kommende bygninger iUniversitetsparken med Victor Albeck Bygningen som et socialt og repræsentativt element. Forskningsarealerne skal understøtte udviklingen af fremtidens forskningsmiljø og synergi på tværs af forskningsenhederne.

Link:

Universitets- og Bygningsstyrelsen

Tidligere indlæg:

Aarhus Universitet fremlægger ny struktur

Nyhedskilde: Building Supply

Det er ikke nogen nyhed, at den midtjyske professionshøjskole VIA University College ønsker at bygge sit nye campus for uddannelserne til lærer, pædagog, social rådgiver og inden for offentlig administration på Ceres-grunden, men hvad nyt er, at professionshøjskolen nu har indgået aftale med udvikleren og entreprenøren A. Enggaard om byggeriet. A. Enggaard indgik selv tidligere i år en betinget salgsaftale med Royal Unibrew om køb af Ceres-grunden i optioner.

Arkitema har tegnet den nye campus i centrum af Aarhus, der spreder sig over i alt 6 bygninger, som sluttes sammen ved hjælp af gangbroer i flere etager. Den indgåede aftaler betyder, at et meget stort område på Ceres-grunden allerede er forhandlet på plads, hvorfor udviklingen af Ceres-grunden sagtens kan gå stærkt, når først lokalplanen godkendes hen over sensommeren/efteråret.

Hvornår byggeriet går i gang, og hvad det kommer til at koste er ikke offentliggjort, men Campus Aarhus C, som det er døbt, kommer fra januar 2015 til at få 5.500 studerende. Formand for VIAs bestyrelse, Johannes Flensted-Jensen, udtaler:

”I forhold til de første tidsplaner for projektet, hvor vi skulle flytte ind allerede i 2014, var forløbet meget presset. Med den fastlagte dato for overtagelse har vi fået et halvt år mere til den første meget vigtige del af forløbet, hvor en lang række arbejdsgrupper i VIA drøfter, hvordan campus skal designes på den helt rigtige måde for at tilgodese vores studerende bedst muligt. Vi brugte samme proces i planlægningen af vores campusbyggeri på Hedeagervej i Aarhus N, som vi åbner efter sommerferien.”

En anden vigtig detalje er, at flytningen af læreruddannelsen fra betyder at Aarhus Universitet kan overtage ejendommen og bygge nyt i forlængelse af det kommende højhus på Lille Barnow-grunden.

Links:

Aftale på plads for VIAs campus på Ceresgrunden af VIA University College

A. Enggaard

Arkitema

Tidligere indlæg:

VIA med planer om et Campus Århus C, 1. november 2010

Foto: Poul Ib Henriksen

Så oprandt dagen hvor Aarhus Universitets nye struktur og organisering blev fremlagt. Rektors præsentation kunne følges via livetransmission på universitetets website fra kl. 14.30.

Herunder følger uddrag af dokumentet “Bilag for hovedområder”, hvor bl.a. de konkrete geografiske og bygningsmæssige forhold berøres. Fusionsprocessen gør, at campus i Aarhus bliver markant forstærket på trods af, AU fremover skal drive universitetsvirksomhed i København på Campus Emdrup. De følgende citater tager udgangspunkt i Campus Aarhus, og forholder sig ikke til omrokeringer fra en lokation til en anden lokation, hvor begge steder er uden for Aarhus. Deslige tager de også udgangspunkt i kun nye udviklinger siden mit sidste indlæg om AU.

De fire nye hovedområder planlægges fysisk i kort og mellemlang sigte på følgende måder i Aarhus:

Science and Technology

De væsentligste aktiviteter fra Silkeborg, Kalø, Flakkebjerg, Årslev og nogle aktiviteter fra Foulum flyttes til Campus Aarhus, hvor der foretages nybyggeri i betydeligt omfang. Dette gælder i mindre omfang i Universitetsparken, og i betydeligt omfang på Katrinebjerg i umiddelbar nærhed af de centrale dele af Campus.
Overflytningen fra Silkeborg, Kalø og Flakkebjerg forventes at ske om fire-fem år, mens overflytningen fra Årslev forventes at ske efter tre-fire år.

Arts

Der forventes på kort og mellemlangt sigt flyttet aktiviteter fra Emdrup til Aarhus i et endnu ikke fastlagt omfang.

Health

Imidlertid forestår på kort sigt renovering (8.000 m2.) og nybyggeri i Universitetsparken på 8-10.000 m2 til brug for Institut for Biomedicin. Nybyggeriet, der også indeholder nybyggede og udvidede små-dyrsfaciliteter, placeres i området omkring Vennelyst Boulevard på det areal, der i dag rummer bygning 1090/Officersbygningen. Byggeriet finansieres delvist af UniLab-puljen, og de nye arealer skønnes at være til rådighed for de biomedicinske aktiviteter ved fakultetet om fire til seks år.
Det øgede optag af studerende på en række uddannelser (f.eks. mol-med, lægelig kandidatuddannelse, og en række uddannelser indenfor folkesundhed) og stigning i optaget af ph.d.-studerende vil  også over de kommende år udgøre en universitær kerneaktivitet, der vil skabe behov for arealmæssig udvidelse. For at honorere dette behov ønskes bygningskomplekserne 1160/Fysiologi og 1180/Biofysik opretholdt.

og

I 2010 tilflød en bevilling fra Finansministeriet til Region Midtjylland på 6,35 mia. kr. til realisering af det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby. Strukturen for det nye Aarhus Universitetshospital er, at de kliniske universitetsafdelinger fra det nuværende Aarhus Universitetshospital samles i fem centre, der hver består af et varierende antal enheder/afdelinger. I centrene vil der, ud over arealer til de kliniske funktioner på hospitalet, være afsat 19.000 m² til universitetsaktiviteter (forskning og undervisning). Der er endvidere ambitiøse planer om at bygge et 28.000 m² stort CORE-center (Center Of Research and Education) til universitetsrelaterede aktiviteter i hjertet af det nye Aarhus Universitetshospital. Corecenterets aktiviteter planlægges udført i tæt samarbejde med de øvrige universitetsrelaterede aktiviteter ved hospitalet, de kliniske funktioner og et udbygget samarbejde med erhvervslivet og industrien. CORE-centeret er endnu kun delvist finansieret, og fundraising til udbygning af centeret i sin fulde skala er lige nu i gang. Der er endvidere planlagt og finansieret en ‘fase 1 trial unit’ til lægemiddelafprøvning i umiddelbar nærhed af det kommende Akutcenter. Der stiles imod en færdiggørelse af hele byggeriet i 2020. Der pågår endvidere en renovering og udbygning af stordyrsforsøgs-faciliteterne ved Påskehøjgård med et endeligt totalareal på 1.450 m². Dette arbejde forventes færdiggjort medio 2012.

Business and Social Sciences

Dvs. Business and Social Sciences overtager bygningerne 1328 og 1410-15, som i dag benyttes til forsknings- og undervisningsaktiviteter ved Arts. Department of Business Communication flytter til Nobelparken, og Business and Social Sciences afgiver de resterende lejemål i Nobelparken og i SAHVA-bygningen til Arts. Business and Social Sciences fraflytter endvidere lejemålene i Frichshuset, Haslegården, Finlandsgade og Trøjborg.

og

Business and Social Sciences forventer i sommeren 2012 at ibrugtage den nye S-bygning på Fuglesangs Allé, hvori der blandt andet vil blive indrettet studenterfaciliteter. I den forbindelse forventer hovedområdet at kunne fraflytte lokalerne på Trøjborg, herunder de lokaler som i dag er indrettet til studenterarbejdspladser.

Et vigtigt forhold ved AU er, at universitetet historisk har været samlokaliseret i én campus. AAU, SDU og KU opererer alle med flere campusser, hvor i mod AU havde op til fusionerne i 2007 kun campus i Universitetsparken. Denne arkitektoniske og strukturelle idé forbryder man sig mod med oprettelsen af et to-campus universitet, og det er ikke mindst en fortælling med markedsføringsværdi, man mister. Det at man havde et fysisk samlet universitet i modsætning til et fragmenteret og dermed skaber et universitetslandskab (så at sige). Campus Aarhus vokser kraftigt i de kommende år, men Aarhus universitet mister med fastholdelsen af Campus Emdrup samtidig også en fortælling.

Dokument:

Bilag til hovedområderne

De aarhusianske gymnasier er alle i gang med enten at renovere, bygge eller planlægge kommende investeringer i undervisningsmiljøerne. Den primære årsag for de fleste gymnasier er kritik fra arbejdstilsynet og de nye finansieringsmuligheder som selvejende institution. Den samlede investering vurderes til ca. 200 mio. kroner. Følgende projekter er i gang eller under opsejling:

Aarhus Katedralskole renoveres og får nyt ventilationsanlæg.

Marselisborg Gymnasium renoveres i løbet af sommerferien. Et større projekt til 80 mio. kroner der involverer en ny undervisningsfløj og idrætshal påbegyndes til efteråret.

Århus Statsgymnasium ombygges, så lokalerne bliver større og får nyt ventilationsanlæg.

Viby Gymnasium udvides i øjeblikket med nye lokaler til naturvidenskab og en ny idrætshal begge tegnet af Sahl Arkitekter. Sahl Arkitekter fik for nogle måneder siden et nyt website baseret på Flash, der gør det umuligt at hente grafisk materiale på deres website. Man kan samtidig heller ikke linke til en individuel side, så jeg har ikke andet end kritik til overs.

Egå Gymnasium skal tilbygges med nyt musiklokale, da det nuværende giver støjgener for lærerpersonalet i et tilstødende lokale. Gymnasiet er nybygget fra 2006 og bredt anerkendt men ligefrem gennemtænkt arkitektur?

Langkær fik i 2010 lov til at udbyde en international linje af undervisningsministeriet. I øjeblikket bygger DBU Jylland nyt hovedkvarter ved Langkær Gymnasium, da Langkær også indgik et samarbejde med dem om en ny fodboldlinje i 2010.

Risskov Gymnasium skulle efter sigende også have planer om byggearbejde.

Artikel:

Bygge-boom på gymnasier af JP Aarhus

[update d. 10/2-11 kl. 13.20] Århus Akademi vil også være med. De planlægger at bygge en penthouseetage på 1.800 kvm samt forbedringer af indeklimaet til samlet 50 mio. kroner. Akademiet, der udbyder HF og GSK, har oplevet en markant stigning i ansøgertallet de seneste to år. Arbejdet forventes færdig efter sommerferien.

Artikel:

Akademiet bygger i højden af JP Aarhus

På byrådsmødet i går blev lokalplanen for Navitas vedtaget. Bastionen forventes at gå under konstruktion til august ifølge tidsplanen på projektets website.

Dokument:

Lokalplan 894

Ingeniør- og rådgivningskoncernen Bascon oplyser på deres website, at de er blevet valgt til bygherrerådgiver for Aarhus Universitets kommende højhus på Lille Barnow-grunden. De skriver en del nyt om planerne for det nye højhus, så jeg kan befale at følge linket herunder.

Vigtige fakta:
– Ny højde: 80 m.
– De arbejder i øjeblikket med at forberede prækvalifikation, lokalplan og kommuneplantillæg.
– 60.000 kvm over jorden og 28.000 kvm under jorden.
– Bæredygtigt højhus. Næppe en overraskelse.
– Færdig 2017
– Bro der forener de fire AU-grunde ved Ringgadekrydset. Det integreres med letbaneperronen:

Link:

Bascon

Arkitektskolen Aarhus har planer om at flytte i et nybyggeri et sted i midtbyen, hvilket Kulturministeriet dog først skal godkende. Årsagen er utidssvarende undervisnings- og arbejdslokaler, der i en akkrediteringsrapport fra sidste år betegnes som hæmmende for de studerendes uddannelse. Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at Arkitektskolen ønsker at bygge nyt, og dermed samle deres aktiviteter på en adresse i stedet for de nuværende ti, men hvor de ønsker at bygge efter Kulturministeriets tilladelse, er endnu ukendt. Umiddelbart ser jeg kun Aarhus Docklands eller Ceres-grunden som muligheder. Som jeg tidligere har rapporteret, ønsker Arkitektskolen, at det kommende arkitektur- og designcenter ved navn AND skal fysisk placeres i deres lokaler. En beslutning kommunen ikke er afvisende overfor, men stadig en de skal træffe og ikke Arkitektskolen.

Artikel:
Arkitektskolen vil flytte af JP Aarhus

Bestyrelsen for Aarhus Universitet besluttede i går at fortsætte arbejdet med et højhus – der nu har fået navnet AU Arts & business Building – og samlingen af Naturhistorisk Museum og Steno Museet i et fælles byggeri på Ceres-grunden.

AU Arts & Business Building skal rumme aktiviteter for hele universitetet og være samlingssted. Der ud over vil Handelshøjskolen og Kulturvidenskab have undervisnings- og forskningsaktiviteter. Højhuset får 20 etager, og beløbet forventes at ligge mellem 1-2 milliarder kroner. Som jeg kunne berette for en uge siden er de arkæologiske undersøgelser på grunden allerede afsluttet. Der udskrives en arkitektkonkurrence i maj 2011. Højhuset synes derfor nu sikret. Det vil ske.

Science City er en fælles betegnelse for et museums- og kulturbyggeri på Ceres-grunden, der skal udflytte Naturhistorisk Museum og Steno Museet fra Universitetsparken. Ydermere indgår Væksthusene i Botanisk Have også i projektet, men de flyttes naturligvis ikke, og de er endog i øjeblikket i gang med at blive udvidet. Projektet forventes at koste mellem 300-400 millioner kroner, og finansieringen er endnu ikke på plads, hvad lokalplanen for Ceres-grunden heller ikke er.

Artikler:

Universitet bygger milliard-højhus af JP Århus

Nyt Science City skal være i Århus af JP Århus

Jeg har fået tilsendt denne pressemeddelelse af gipspladeleverandøren Fermacell, som leverer gipsplader til Aarhus Universitets nye bygning IT-Hjørnet, der er under opførelse i Katrinebjerg. Det eneste umiddelbart relevante for mig er, at det viser sig at Arkitektfirma Jørn Schütze har tegnet IT-hjørnet (Og faktisk resten af IT-parken), og ikke C. F. Møller som jeg før fejlagtigt har skrevet. Pinligt.

Arkitektonisk perle til IT-studerende i Århus stiller særlige krav til akustik og lyd
En biblioteksø oven på et fritstående auditorium omkranset af læsebalkoner, cafe og medieceller. Det bliver kernen i IT Hjørnet – det nye samlingssted for de IT-studerende fra Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus, der samtidig får en afdeling overfor. Bygherren på begge byggerier er Forskningsfondens Ejendomsselskab, der følger en strategi om at samle forskning, uddannelse og innovation inden for IT og medievidenskab i og omkring IT Parken på Katrinebjergvej. Visionen er at skabe synergi og skabe et dansk svar på Silicon Valley. Arkitekt Jørn Schütze har tegnet de udfordrende streger, der skal til, for at få dagslys og frisk luft ind i selve IT Hjørnet, der fylder fem etager og 8.600 kvadratmeter.

Ovenlys i tre etager
– Jeg ville gerne have en smuk lysfordeling i bygningen og samtidig disponere læsepladserne, så man kan se gennem bygningen på kryds og tværs. Det skal give de studerende en følelse af, at de er en del af en helhed. Rummene vil fremstå uhøjtidelige og til tider også lidt festlige, fortæller Jørn Schütze.

Et prismeformet ovenlys midt i udegården, der ligger som et låg over biblioteket, fordeler lys til tre etager. Denne ambition om at skabe et åbent rum omkring auditoriet, hvor der både skal være et aktivt cafeliv og et tyst læsemiljø, stiller store krav til akustiske og lydisolerende løsninger.

Lydtætte vægge med Fermacell
Mediecellerne i underetagen, hvor nye spil og multimedieløsninger skal udvikles, er bygget op af to parallelle vægge, der samlet isolerer mindst 60 dB. Ydermere kommer der en sluse med to lyddøre ind til hvert rum. Alle andre vægge skal holde mindst 48 dB, og det er opfyldt ved at kombinere et lag Gyproc kartongips inderst med et lag Fermacell fibergips yderst. En ret utraditionel løsning.

– Ofte bruger man to lag almindelig gips, men jeg har koblet Fermacell på yderst, fordi pladerne er slagfaste og har nogle bedre lydegenskaber, så støjen ikke får så let adgang mellem rummene. Det er desuden et homogent materiale, der står helt skarpt på de udvendige hjørner, siger Jørn Schütze.

Fibergips på mål
En fordel ved Fermacell er også, at pladerne bliver leveret på specialmål fra fabrikken i Tyskland. Nogle steder er pladerne små og lette med spartelkant på alle fire sider. Andre steder, hvor der er plads til elektrisk løftegrej, er pladerne i fuld højde fra gulv til loft. Det har begejstret entreprisechef Peter Larsen fra HUSTØMRERNE A/S, der har apteringsentreprisen.

– Specialformaterne er virkelig en fordel, der hjælper på humøret og på arbejdsmiljøet. Vi sparerbåde tid og passer på vores medarbejdere, også fordi vi samtidig har investeret 250.000 kroner i ErgoMovere, ErgoMountere og cyklonstøvsugere, siger Peter Larsen.

Akustisk regulering
Akustikken løses med lamellofter fra Dampa i de tre nederste etager og kassetter i de øverste. Alle med akustikregulering. På væggene i underetagen kommer der desuden stålpaneler med akustisk regulering i et grafisk mønster, der skal henlede tankerne på stregkoder. Et tema, der går igen i flere synlige overflader. Auditoriet bliver indvendigt og udvendigt beklædt med spanter af birketræsfiner uden på en kraftig lyddug. Gangarealerne bliver belagt med linoleum på korkment for at dæmpe lyden af skridt. Som en kontrast til de bløde akustikløsninger inde, bliver facaden og lofterne i porte og den frithængende etage over udegården beklædt med glas, der skal reflektere og sprede det kunstige lys for fødderne af de studerende. De rykker ind i IT-Hjørnet efter sommerferien 2011.

Links:

Fermacell
Arkitektfirma Jørn Schütze
Forskningsfondens Ejendomsselskab

Kilde: Moesgård Museum

Da min undervisning begyndte efter efterårsferien lagde jeg mærke til nogle render, der var ved at blive fyldt og efterfølgende asfalteret på parkeringspladsen ved lærerseminariet. Jeg studsede over det, netop pga. det kommende højhusbyggeri Aarhus Universitet planlægger på grunden. Selve byggeriet er stadig langt væk, hvorfor jeg undlod at skrive om det, hvis nu arbejdet ikke var relateret til byggeriet, og jeg slettede også de billeder, jeg tog. Det viser sig dog, at arkæologer fra Moesgård Museum i løbet af efterårsferien har udgravet grunden i forberedelse til det kommende byggeri. Lars Krantz skriver på bloggen for Moesgård Museums udgravninger:

Årsagen til at der graves på netop dette sted, skyldes at Århus Universitet har planlagt et byggeri på grunden. For ikke at blive stoppet under selve byggeriet ønskede bygherre, at få undersøgt om der var fænomener på matriklen, der er omfattet af Museumsloven, således at eventuelle fund kunne nå at blive arkæologisk undersøgt inden byggeriet går i gang.

Grunden er interessant for arkæologerne, fordi den var skueplads for rytterfægtningen d. 31. maj 1849 mellem danske og preussiske militærenheder. En af mine medstuderende skriver i øjeblikket en kildenær opgave om rytterfægtningen.

Jeg stødte på disse oplysninger, fordi DNU i dag skriver om arkæologernes udgravninger ved udbygningen af hospitalet i Skejby, og det fik mig til at researche arkæologernes arbejde. Jeg har før været omkring deres blog vedrørende udgravningerne til Marselistunnelen. Moesgård Museum er i kraft af deres tilbageskuende arbejde paradoksalt nok en god kilde til fremtidig byggeri.

Blog:

Aktuelle udgravninger af Moesgård Museum

Blogindlæg:

– P-pladsen på hjørnet af Nørrebrogade og Nordre Ringgade – Rytterfægtningen ved Århus af Moesgård Museum

Artikel:

Oldtiden er lige her af DNU