Aarhus Kommunes befolkningstal er faldet med 434 indbyggere til 310.801 indbyggere i 2. kvartal 2011. Dette kommer ikke som nogen overraskelse, da 2. kvartal er eksamensperioden for de studerende, og mange har færdiggjort de sidste eksamener i deres uddannelse.

Tallene kan ses under tabel FOLK1 i Statistikbanken udgivet af Danmarks Statistik.

Link:

Statistikbanken

Så sker der endelig, endelig noget omkring AND, Aarhus’ kommende center for Arkitektur, Ny teknologi og Design. Magistraten skal behandle AND på sit møde på mandag d. 1. august. Nærmere detaljer følger, når referatet publiceres senere samme dag.

Link:

Dagsorden til møde i magistraten

[update d. 2/8-2011 kl. 01.30] Magistraten tiltrådte en ekstra bevilling på 300.000 kr. pr. år i en periode på 3 år (medio 2011 – medio 2014) til basisfinansieringen af en “sekretariatetsmodel” for AND. Det betyder i første omgang, at et sekretariat etableres som netværkskoordinator og får sandsynligvis lokaler hos Arkitektskolen Aarhus. Planen er stadig på lang sigt en etablering som selvstændig institution i eget byggeri. Efter 2 år skal en ekstern evaluering foretages, og fremtiden for AND besluttes.

Den samlede basisfinansiering for sekretariatetsmodellen løber op i 1,8 mio. kroner pr. år, men det er under forudsætning, at Region Midtjylland bidrager med 50% dvs. 900.000 kroner pr. år. Angående bemanding ansættes 2 årsværk samt studentermedhjælpere.

En tænketank bestående af interessenter fra erhvervslivet, politikere og kommunale embedsmænd udgav i 2009 en rapport med overvejelser og anbefalinger vedrørende etableringen af AND. Tænketankens anbefalinger opgøres i kort form til sidst i rapporten:

  1. At etablere et projektsekretariat
  2. At skabe et økonomisk fundament for projektet
  3. At succeskriterier for aktivitet og effekt fastlægges samtidig med at omfanget af AND aktiviteter bliver fastlagt
  4. At afklare hvordan virksomhederne indenfor en bredere geografi kan tilgodeses og inddrages
  5. At sikre at alle medlemsvirksomheder føler sig ligeværdige, uanset om man repræsenterer A, N eller D
  6. At høste de første erfaringer med tværfaglige netværksaktiviteter indenfor de angivne kerneaktiviteter
  7. At der foretages en bredere interesseundersøgelse
  8. At etablering i egne lokaler først iværksættes under forudsætning af, at den målsatte deltagelse fra den primære målgruppe af virksomheder opnås, at de indikative effekter er positive og at der findes en permanent holdbar økonomisk base for AND.
  9. At der efter 2 år gennemføres en ekstern evaluering med henblik på stillingtagen til videreførelse.

Med tiltrædelsen af denne indstilling er realiseringen af punkterne godt på vej.

Jeg har en lille afsluttende bemærkning. Det kunne ønskes, hvis kommunens fremtidige kommunikation vedrørende navnet og forkortelsen for AND samstemmes, så der ikke længere er et sprogligt mismatch mellem brugen af et dansk navn (Arkitektur, Ny teknologi og Design) og brugen af en engelsk forkortelse (AND). Ifølge rapporten skal forkortelsen udtales og opfattes som det engelske ord for “og” og ikke det danske ord “and”. Forkortelsen er den samme lige meget, om navnet skrives på dansk eller engelsk, men forkortelsens metafor og udtale er altså ikke den samme.

Link:

Referat til møde i magistraten

Tænketankens rapport

I en indstilling til Byrådet redegøres der for grundsalget i 2010:

Aarhus Kommune har i 2010 solgt 190 parcelhusgrunde, og der er modtaget accept på 26 grunde. Der er 112 parcelhusgrunde til salg til fast pris. Yderligere 61 grunde er byggemodnede og klar til salg.

Der er i det forløbne år solgt to storparceller med mulighed for 40 boliger. Tre storparceller med mulighed for 91 boliger er accepteret og 18 storparceller med mulighed for 687 boliger er til frit salg.

Der er i 2010 solgt erhvervsgrunde med et samlet areal på 13,9 ha, 1,8 ha er accepteret af købere. Der er 92,6 ha erhvervsjord til salg til fast pris.

Kommunens udbud i 2011:

I 2011 forventes udbudt 75 nye parcelhusgrunde, ca. 40 ha erhvervsjord samt storparceller med mulighed for opførelse af 322 boliger.

Salgspriserne på parcelhusgrunde er pr. 1. januar 2011 hævet med 10%, dog undtaget grundene på Parosvej i Hårup og Bakkely i Skødstrup. Ligeledes er salgspriserne på erhvervsgrunde hævet med 25%. Prisstigningerne skyldes, at der pr. 1. januar 2011 opkræves moms ved salg af byggegrunde. Priserne blev godkendt i byrådet den 15. december 2010.

Dokument:

Grundsalg i 2010 og salgspriser for kommunens grunde i 2011

Aarhus Kommune er i de seneste 3 måneder siden 1. januar 2011 vokset med 279 indbyggere. Næste kvartalsopgørelse vil formentlig se et fald i kommunens indbyggere på grund af Danmarks største studieby* udklækker nye færdiguddannede, som diffunderer ud i resten af samfundet.

Link:

Statistikbanken

*Målt på antal studerende pr. indbygger.

Danmarks Statistik har offentliggjort befolkningstallene for de danske byer pr. 1. januar 2011, og Aarhus by er ganske overraskende vokset med 6.795 indbyggere (2,7%) til 249.709 indbyggere, hvor i mod Aarhus Kommune “kun” voksede med 4.306 i hele 2010. At Aarhus by vokser mere end Aarhus Kommune på et år kan kun være et resultat af interne forhold, og forklaringen er da også, at Stavtrup er vokset sammen med Aarhus, hvorfor byens indbyggere nu regnes officielt som en del af Aarhus by.

Artikel

Aarhus har opslugt Stavtrup af JP Aarhus

Link:

Statistikbanken

Magistraten valgte i dag at henholde sig til den beslutning Teknik og Miljø traf d. 22. marts, og som Byrådet forventes at vedtage på det kommende byrådsmøde nemlig:

Kultur og Borgerservice og Teknik og Miljø foreslår efter aftale med Borgmesterens Afdeling, at projekt etablering af digitalt bymiljø i Aarhus Kommune fra 2008 skrinlægges.

…men hvad går digitalt bymiljø ud på? Kommunen beskriver projektet som:

lokationsbaseret digitalt infrastruktur, som man kan få adgang til både på Internettet og direkte i byrummet via mobiltelefoner eller skærme. Infrastrukturen giver nye muligheder for kommunikation og interaktion både med borgere og med besøgende i Århus. Det nye for borgeren vil være, at informationer fra kommunen vil kunne tilgås enten via mobiltelefon eller via andre terminaler i byrummet på det sted, hvor borgeren befinder sig.

Perspektiverne i etableringen af en digital infrastruktur er mange. Oplysningerne til borgeren kunne f.eks. være om parkerings- eller trafikforhold, information fra Borgerservice eller historiske fakta, der har betydning for Århus som bysamfund.

Herudover kan infrastrukturen f.eks. give informationer om attraktioner, events, kulturelle og historiske oplysninger, motionsruter, shopping og restauranter, mens brugeren opholder sig i byen. Ligeledes vil brugeren få mulighed for selv at bidrage med oplysninger, kommentere eller anmelde en given attraktion eller service.

En digital infrastruktur for byen til at kommunikere information til borgere og turister f.eks. i forbindelse med store begivenheder. En sådan infrastruktur vil netop kunne gavne det store kulturprojekt Aarhus 2017, hvor et stort antal kunst- og kulturbegivenheder skal afvikles i løbet af året.

Implementeringen af et digitalt båret informationssystem rettet mod computere og mobile enheder ville kunne høste synergieffekter ud fra to betragtninger: 1. Udviklingsressourcerne er i den grad til stede i IT-byen Katrinebjerg, så kommunen støtter et lokalt innovationsmiljø. 2. Mobile enheder som Android og iPhone er efterhånden udbredte, så den mobile “adoption” er sikret. Din smartphone er terminalen, der kunne give adgang til et utal af oplysninger, tilbud og ressourcer om byens liv alt samlet i én softwareløsning.

Ak, nej. Sådan skulle det ikke være. Den samlede finansiering af projektet ville løbe op i 5 mio. kroner over 2 år, som kan perspektiveres ved at sammenligne med kommunens samlede drifts- og anlægsbudget, som er på 17,5 mia. kroner i 2011. Sølle 5 mio. kroner for en investering i alt det Aarhus Kommune netop er så beskæftiget med i øjeblikket, hvilket de selv skriver:

Initiativet vil bidrage til en bredere profilering af Århus som en digital foregangsby, der går nye veje med IT-baserede oplevelser for borgere og turister.

Hvis man ville projektet, så fandt man pengene, selv i sparetider. Dybest set er det en billig løsning, der ville have stor betydning for byens liv og kunne brande Aarhus som en progressiv by, men endnu engang har Aarhus Kommune demonstreret fremsynethed, når det angår byprofilering.

Link:

Sag 2. Etablering af digitalt bymiljø

Citat fra Aarhus Kommunes side om arkitekturpolitikken:

Efter forårets dialog vurderes debatfasens mange input, og der udarbejdes et forslag til Aarhus Kommunes Arkitekturpolitik, som byrådet skal tage stilling til inden udgangen af 2010.

Spørgsmålet er også, hvor succesfuldt arbejdet med at inddrage borgerne i processen med arkitekturpolitikken har været? Ligeledes hvilke intentioner har Aarhus Kommune haft med arkitekturpolitikken? Kommunikationen har været ringe fra kommunens side, da en simpel begrundelse og udlæg af hovedpunkter for meningen med arkitekturpolitikken ikke engang kan findes på kommunens side for projektet. Events og workshops har der til gengæld ikke manglet, men er det, hvad arkitekturpolitik handler om? At skabe opmærksomhed om arkitektur er en forudsætning for inddragelse af borgerne, men det er ikke processen i sig selv. Arkitekturpolitik burde ikke være en gimmick.

Tillad mig at spørge, hvad ønsker Aarhus Kommune at opnå med en arkitekturpolitik? Fra min synsvinkel har processen fejlet, da selv en blogger som jeg ikke aner det.

Link:

Aarhus Kommune

På byrådsmødet i går blev et stort antal byudviklingssager behandlet. Følgende var udfaldet.

Vedtagede sager:

  • SAG 3. Solbjerg, lokalplan 854, byggemodning og salg af område til boliger
  • SAG 4. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 854 – Nyt boligområde nord for Østergårdsvej i Solbjerg
  • SAG 11. Forudgående offentlig høring om ændringer til Kommuneplan 2009 – Helhedsplan for ny by syd for Elev
  • SAG 12. Etablering af 18,5 ha ny kommunal skov ved Åbo
  • SAG 18. Dispositionsplan og byfornyelsesprogram for Gellerup og Toveshøj samt skitseprojektering af fase 2
  • SAG 24. Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt

En række sager blev henvist til behandling i Teknisk udvalg:

  • SAG 8. Flytning af tankstation på Randersvej
  • SAG 9. Lokal udvidelse af vejnet for modulvogntog
  • SAG 10. Grønnegade 93, Aarhus C – opførelse af etageboligbyggeri – delvis huludfyldning
  • SAG 15. Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 882 – Forlægning af del af Sletvej sydvest om Slet By
  • SAG 16. Udpegning af nyt byområde ved Brendstrup eller Tilst (perspektivareal). Beslutning om det videre forløb efter offentlig høring.

Èn sag blev trukket tilbage, så bygningen opføres ikke:

  • SAG 13. Jægergårdsgade 52/Montanagade 1, Aarhus C – opførelse af etagebyggeri

Lydklip:

SAG 16. Udpegning af nyt byområde ved Brendstrup eller Tilst (perspektivareal). Beslutning om det videre forløb efter offentlig høring

Referat:

Byrådsmødet d. 16. marts 2011

Tidligere indlæg:

– En del nyt fra magistraten, 7. marts 2011

[update d. 18/3-2011 kl. 17.05] En række byrådsmedlemmer var åbenbart ikke klar over, at de vedtog navnet for den nye by ved Elev på byrådsmødet i onsdags. Det fremgik ellers klart og tydeligt af indstillingen. Det er decideret pinligt og inkompetent. Ango Winther (S), Jette Jensen (EL) og Niels Brøchner (K) angiver alle en række undskyldninger og deciderede beskyldninger om, at der er foregået noget “lusk”. Deres individuelle forklaringer.

Ango Winther udtaler:

Det er noget lusk. Jeg har aldrig i mine 17 år som medlem af teknisk udvalg oplevet, at vi ved at sige ja til en offentlig høring traf en endelig beslutning om noget helt andet.

Jette Jensen udtaler:

Jeg var åbenbart ikke nået til sidste linje.

Niels Brøchner udtaler:

Her manipulerer man med fritidspolitikere. Det er lige før, at man er nødt til at have en advokat til at gennemlæse indstillingen.

Ved den pågældende sag nr. 11 om “Forudgående offentlig høring om ændringer til Kommuneplan 2009 – Helhedsplan for ny by syd for Elev” skulle byrådspolitikerne beslutte tre indstillinger. Her er, hvad der står om den tredje indstilling, som også nævnes i resumet:

At 3) den ny by ved Elev navngives “Nye” som foreslået af Tækker Group.

Der er ingen anden konklusion, end at der er tale om nogle ældre byrådspolitikere, som har siddet for mange år i Byrådet, så det efterhånden er en rutinesag for dem at træffe beslutninger på vores allesammens vegne, da indstillingen på intet tidspunkt kan anklages for at være “manipulerende”. Fritidspolitiker eller ej. Hvis Byrådspolitikerne ikke kan rumme at gennemgå et så stort antal sager på én aften, så burde man sprede sagerne over flere byrådsmøder. For at perspektivere havde de kun et byrådsmøde i februar.

Artikel:

Ups, der vedtog vi lige et bynavn af JP Aarhus

Århus Kommune er i gang med at opføre en lavenergi kontorbygning i 6 etager ved deres eksisterende lokaler på Kalkværksvej 10. Bygningen er tegnet af C.F. Møller med Alectia som ingeniører, og kommer til at samle kommunens afdelinger for planlægning og byggeri i fælles lokaler. Jernbanebroen, der ses på billedet, er den nye godsbanebro fra havnen over Spanien, så det er desværre kun containere, der kommer til at få glæde af den nye, slanke kontorbygning. Byggeriet af kontorbygningen startede i januar måned og forventes færdigt ved årsskiftet.

Århus Kommune har en strategi om at blive CO2-neutral i 2030, og denne bygning i energiklasse 1 med et årligt forbrug på 50 kWh/m2 er dermed et led – omend et mindre – i disse bestræbelser.

Læs mere om tilbygningen på kommunens website og C.F. Møllers website.

Entreprenørfirmaet NCC har vundet den 400 mio. kr. store opgave, der har været i udbud om at opføre råhuset, facaderne, taget, åbne åen og stå for driften af byggepladsen igennem hele byggeperioden. NCC vandt entreprisen foran fem andre selskaber. Entreprisen repræsenterer som nævnt en værdi på 400 mio. kr., hvor hele byggeriet dog kommer til at koste 1,8 mia. kr.

Mediernes dækning:

NCC skal bygge Århus’ nye vartegn af epn.dk