Det her er en af hovedgrundene til, jeg skriver min blog. Ja, jeg må indrømme arkitektur er fascinerende og smuk, men der noget særligt ved lige præcis højhuse for mig. Jeg ved ikke om, det er et eller andet maskulint gen i mig vedrørende store ting, men jeg elsker højhuse. Selvfølgelig er højhusets arkitektur og omgivelsernes kontekst essentielle præmisser for et højhusbyggeri. Det er spørgsmål, som skal kunne besvares på en tilstrækkelig måde, men når det så også sker, så er højhuse blot fantastiske og imponerende bygningsværker. Når de så opføres i eller omkring Aarhus, så kan det ikke være bedre. Dette opfylder “Højhus Værkmestergade”.

I går blev så lokalplanen vedtaget for højhusbyggeriet i Værkmestergade, der skal rumme et nyt konferencehotel for Comwell i Aarhus samt kontorer for Deloitte, Bech-Bruun og bygherren HL Ejendomme (Ikke at forveksle med Kolding-firmaet). En enkelt penthouselejlighed opføres samtidig. Både finansiering og lejere er på plads, så nu kan entreprenøren KPC gå i gang med at bygge, hvad der ind til nu bliver Danmarks tredje højeste hus og Aarhus’ højeste, hvis kun  “højhuse” medtages. Aarhus Domkirke på 96 m vil stadig være den højeste bygning i Aarhus. Højhuset i Værkmestergade bliver 94 m højt.

Værd at bemærke er selvfølgelig at byggestart endnu ikke er officielt annonceret til september måned. Som det kan læses fra dette indlæg opfatter jeg det dog som en formalitet, der nu blot skal bekræftes af gravemaskinerne i løbet af september. Comwell har ventet på deres entré i Aarhus siden 2007, hvor de var en del af Lighthouse*-projektet, men de planer blev afbrudt af bygherren, islandske Landic Property’s konkurs under finanskrisen.

 
Dokument:

Lokalplan 905

Links:

KPC

– Comwell

Deloitte

Bech-Bruun

JP Aarhus skriver i dag, at Aarhus Universitets højhusbyggeri på Lille Barnow-grunden først står færdig i 2018 i modsætning til tidligere 2016. Det er en skam, men det forstås, når begrundelsen fra prorektor Søren E. Frandsen lyder:

“Vi ønsker, at der gøres meget ud af det arkitektoniske, og når man hæver overliggeren på det område, koster det på tiden.”

Næste skridt er en international arkitektkonkurrence, men først i 2013 erklæres en vinder, hvorefter lokalplanarbejdet går i gang, og selve byggestart forventes i 2015. Aarhus Universitet har lanceret et website for AU Arts and Business Building, hvor de opsummerer formålet med højhuset meget fangende:

Aarhus Universitet planlægger et storslået byggeri. Med en visionær arkitektur bliver bygningen et nyt vartegn for Aarhus Universitet og for Aarhus som vidensby. Den ny bygning opføres for at understøtte et universitet, som er i stærk udvikling, og som vil være en del af den globale universitetselite.

Jeg kan klart anbefale at besøge websitet, som jeg linker til herunder, samt åbne prospektet for byggeriet under “Dokumenter”. AU means serious business.

Artikel:

Ikonhøjhus først klar i 2018 af JP Aarhus

Link:

AU Arts and Business Building

Jep, det er sandt. “Langt om længe” er en underdrivelse i denne sammenhæng. Byrådet vedtog på byrådsmødet d. 10. august lokalplanen samt tillæg nr. 10 til kommuneplanen for grunden, hvor Dansk Erhvervsprojekt planlægger at opføre en klynge af otte højhuse i varierende højder og etageantal. Højhusene er tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller og skal rumme erhverv samt konferencehotel.

Højhusene ved Viborgvej har været sagsbehandlet af kommunen siden 2008, men hovedårsagen til den lange sagsbehandlingstid tilfalder dog bygherren Dansk Erhvervsprojekt, som under finanskrisen, har sat projektet i bero.

Hvorvidt Dansk Erhvervsprojekt har lejeaftaler underskrevet er ikke offentligt kendt, hvorfor kæmpeprojektet rummer en vis usikkerhed. Højhusene planlægges opført i tre etaper.

Dokumenter:

Lokalplan 885

Kommuneplantillæg 10

Links:

Sagsbehandlingen af lokalplan 885

Dansk Erhvervsprojekt

Tidligere indlæg:

Højhusene ved Viborgvej godkendes i Byrådets 1. behandling, 13. januar 2011

Højhusene ved Viborgvej ændres i lokalplanforslag, 20. december 2010

Nye visualisringer af højhusene ved Viborgvej, 8. november 2010

Ejendomsudvikleren Lars Rasmussen og ÅF Transport hyrede i 2010 arkitektfirmaet BSAA Arkitekter til at udforme en helhedsplan for byomdannelsen af den gamle Fragtmandscentral ved Søren Frichs Vej i Åbyhøj. Baggrunden var, at Danske fragtmænd i 2009 flyttede til den nyetablerede Logistikparken i Årslev, hvilket muliggjorde en inddragelse af det tidligere transportområde til by- og servicefunktioner.

Planerne for grunden har ændret sig til det bedre, hvilket kan ses ved en sammenligning af den første offentliggjorte visualisering og så de nedenstående visualiseringer, der er offentliggjort på arkitektfirmaets website.

Kilde: BSAA Arkitekter

Lokalplanarbejdet er endnu ikke påbegyndt, selvom direktøren for ÅF Transport, Mogens Madsen, håbede at komme i gang med at bygge inden udgangen af 2011, hvilket ikke kommer til at holde stik.

Link:

BSAA Arkitekter

Tidligere indlæg:

Planer for den tidligere Fragtmandscentral offentliggjort, 23. august 2010

Det kan jeg skrive alene på den baggrund, at det i dag blev annonceret, at lejeren er på plads. Morgenavisen Jyllands-Posten flytter ind i de øverste 8-10 etager. De nederste 6-8 etager udlejes til andet erhverv og til café og restaurantformål. Højhuset forventes førdig medio eller ultimo 2014 dvs. samtidig med Multimediehuset.

Højhusprojektet var derfor mere seriøst, end det måske umiddelbart kunne fremstå. En ny lokalplan, der skal bane vejen for højhuset, vil højst sandsynligt blive vedtaget uden de store problemer.

Visualiseringen af højhuset kan vist godt tåle at blive vist her allerede igen. En flot glasbygning der vil indgå i et komplementerende samspil med Multimediehuset.

Jyllands-Posten har siden 1964 haft til huse i Viby, men den nye beslutning markerer meget symbolsk genkomsten af urbanisering, som der har været en tendens hen imod i det nye årtusinde, og som fremover blot vil blive forstærket. Funktionalismen, bilindustrien og forstadsopblomstringen i midten af det 20. århundrede har tidligere ellers sat dagsordenen for en retræte af urbanisering.

Artikel:

Jyllands-Posten flytter af JP Aarhus

Tidligere indlæg:

Nyt højhus ved Europaplads, d. 7. juni 2011

Remien Ejendomme, der også arbejder med omdannelse af Maskinmesterskolen i Borggade, har taget kontakt til kommunen med det formål at få påbegyndt arbejdet med en ny lokalplan og kommuneplantillæg for deres ejendom Europaplads 16. Ejendomsselskabet ønsker at opføre et højhus på 57 meter! Aarhus Arkitekterne har tegnet højhuset, og de er også blandt de nuværende lejere i den forholdsvis nye, sorte glasbygning, der nu ligger på Europaplads 16. Den skal naturligvis rives ned, hvilket jeg personligt intet har imod, da den manglende transparens i facaden ikke klæder bygningen. Som det fremgår af højhusets visualisering, så bliver glasset transparent ligesom Multimediehuset.

Gadevisning af Europaplads 16:


Vis stort kort

Det nye højhus placeres som nærmeste nabo til Aarhus Havns administrationsbygning, Filmbyen, Multimediehuset, Europahuset på 44 m, og Hotel Comfort Atlantic på 37 m. Der er dermed tale om en attraktiv placering for virksomheder og særligt kreative virksomheder. Claes Remien udtaler om området:

“Denne beliggenhed er helt unik og bynær. Hvis man ikke udviklede dette område, ville det svare til, at Nyhavn ikke var udviklet ved det nye skuespilhus i København.”

Det vurderes at kommunens sagsbehandling vil tage mindst 15 måneder.

Artikel:

Aarhus fåer nyt højhus på havnen af JP Aarhus

Ejendomsselskabet Bricks har fået nyt website, så man ikke længere mødes med klubmusik ved hvert besøg, men det er dog ikke det eneste gode. I samarbejde med C. F. Møller arbejder de i øjeblikket med projektudvikling af ejendommen for DSBs sidste værkstedsfaciliteter i Værkmestergade, som Bricks købte sidste år. En visualisering fra dette arbejde kan nu ses på deres nye website.

Link:

Bricks

På magistratsmødet i går blev lokalplanen for det kommende højhus i Værkmestergade tiltrådt, hvilket betyder Byrådet kan 1. behandle lokalplanen på sit byrådsmøde onsdag d. 11/5. Kommunen havde modtaget høringssvar fra Naturstyrelsen og fire af havnens produktionsvirksomheder vedrørende luftforurening, som nu er blevet taget højde for i lokalplanen. De øverste etager af højhuset bliver lufttætte og udluftningen placeres i en højde, så skorstenene fra havnens virksomheder ikke påvirker indeklimaet. Det betyder, at højhusets teknik er flyttet fra øverste etage til 8. etage, som nu bryder med facadens sirlige etageopdeling. Kønt er det umiddelbart ikke.

Otte privatpersoner havde valgt at indgive høringssvar, hvor af to var udlandsaarhusianere. Blot en enkelt af de indkomne høringssvar var negativ, mens syv var positive. Det er sådan set meget interessant, da det på mange måder illustrerer befolkningens forhold til højhuse. Højhus Værkmestergade er placeret i et nærområde, hvor der er baneterræn og erhverv men ingen umiddelbare boliger. Med kun et negativt høringssvar synes modstanden derfor ikke at antage en principiel karakter, men kun være et spørgsmål om skygge- og udsigtsforhold.

Målet med at bygge et højhus på dette sted er, at skabe en fortætning af byen og samtidig markere den nye bydel, der er vokset op omkring centralværkstederne. Et højhus til cityformål på denne placering drager fordel af den stationsnære beliggenhed, og placeringen er desuden med til at markere krydset mellem Værkmestergade og Spanien, som trafikalt fungerer som en vigtig forbindelse i byen.Højhuset forventes at stå færdig i 2013, og der er allerede indgået aftaler med følgende lejere: Comwell med et konferencehotel samt kontorer til Deloitte, Bech-Bruun og HL Ejendomme. Der opføres også en enkelt penthouselejlighed, hvor ejendomsinvestoren Hans Lorenzen skal bo. Arkitema har tegnet højhuset, der opføres af KPC med finansiering af Hans Lorenzen, HL Ejendomme. De to skiver i højhusets struktur får henholdsvis 25 og 24 etager, og det højeste punkt bliver 94 m, og overgås derfor lige akkurat af Aarhus Domkirkes 96 m, som Aarhus’ højeste bygning. I alt tillades byggeri på 28.650 kvm, og matriklen får dermed en bebyggelsesprocent på 442%.

Højhuset opføres i stål, zink, aluminium og glas, hvorimod højhusets base opføres i betonelementer, natursten og pudsede og malede flader og sokler. Solceller indgår i højhusets facade, der gør at kravene til energiklasse 2015 opfyldes. Solcellerne er også årsagen til højhusets sorte facade.

Uddrag af lokalplanen:

Bebyggelsen består af en base, der dækker det meste af grunden og optager terrænstigningen fra Spanien til Værkmestergades niveau langs banen. I basen og den lave bygningsdel indgår indgange, restaurant- og kongresfaciliteter, parkering og depoter. Basen er imod Spanien udformet som et beplantet trappeanlæg, der skal indbyde til offentligt ophold og fodgængertrafik i området. Oven på basen består byggeriet af et højhus udformet som to slanke skiver sammenbygget omkring en tilbagetrukket mellembygning. Den nordligste højhusskive er forskudt i forhold til den sydlige skive og er en etage højere med henblik på at opnå et slankt og dynamisk udtryk af bygningskomplekset.

Der er indgået aftale med bygherren og grundejeren om bekostning af infrastrukturanlæg i form af:

  • Udførelse af venstresvingbane til lokalplanområdet på Værkmestergade
  • Udførelse af ændret helle ud for lokalplanområdet på Værkmestergade
  • Analyse og indstilling af grøntider i signalanlægget i krydset Spanien/Værkmestergade

Se lokalplanens visualiseringer af højhuset fra forskellige fotostandpunkter ved at trykke på “Læs mere…”

Dokumenter:

Links:
KPC

Niels Albertsen, projektmageren bag højhusprojektet Sky Tower, har valgt erhvervsejendomsmægleren Colliers International til formidling af erhvervslejemålene i højhuset. I alt 32.500 kvm udlejes fordelt på 26 etager hver med 1.250 kvm. Det lader derfor til, at hoteldelen placeres i den lavere sidebygning.

Se den citerede beskrivelse sidst i indlægget for yderligere detaljer omkring Sky Tower eller søg på sagsnr. 25921 på www.colliers.dk, da det ikke er muligt at linke til de enkelte erhvervslejemål.

I præsentationen af Sky Tower vises nye visualiseringer af højhuset med et andet design end de tidligere visualiseringer, som dog også vises. Spørgsmålet er så, hvilke er gældende.

Følgende beskrivelse sælger Sky Tower på Colliers website:

Lejemålet er beliggende på Graham Bells Vej, 8200 Aarhus N med ugenert facadevirkning mod Randersvej – én af de mest trafikale indfaldsveje til Aarhus. Nærmeste naboer til ejendommen er Ilva, Ikea og Citroën.

Her udbydes et endnu ikke opført kontorhus til udlejning. Huset vil være velegnet til enhver form for kontor- og administrationsvirksomhed, der søger store eksponeringsmuligheder i et eksklusivt kontorbyggeri, der bliver pejlemærke for hele den nordlige bydel. Arealerne kan opdeles i mindre enheder. Hør nærmere hos ejendomsmæglerfirmaet Colliers International Danmark A/S.

Ejendommen forventes opført som de i prospektet viste råskitser / billeder, efter hvilke ejendommen bliver bygget i en meget eksklusiv og præsentabel stil. Der vil i hele byggeriet blive anvendt kvalitetsmaterialer.

Ejendommen består af en base i tre etager. Ovenpå et delareal af denne bygges et højhus på yderligere 26 etager. For lejere på eksempelvis 1. sal vil der derfor reelt være tale om en placering på 4. sal.

Højhuset bliver cirkelformet, og vil i sit arkitektoniske udtryk være en unik dansk ejendom.
Ejendommen nyopføres i samråd med lejer, hvorfor der endnu ikke er truffet endelig afgørelse for så vidt angår ruminddeling, aptering, materialevalg m.v.

Lejer overtager et færdigbygget og indflytningsklart lejemål med mulighed for individuel indretning.

Der vil blive etableret parkeringskælder i fire plan á 5.000 m2, med plads til i alt ca. 1.000 p-pladser. Parkering vil for ejendommens brugere være vederlagsfri.

Her er virkelig tale om en meget sjælden udbudt kombination af et eksklusivt byggeri og en beliggenhed med en uovertruffen eksponeringsværdi – med visuelt udsyn over Aarhusbugten og motorvej E45.

  • 32.500 m2 kontorer fordelt på 26 etager
  • Markant og unikt varetegn – udsigt over Aarhusbugten
  • Kan opdeles i enheder fra 1.250 m2 (selvstændig etage)
  • Let tilkørsel til såvel motorvej som indfaldsveje til Aarhus
  • 800 p-pladser i p-kælder
  • Årlig leje: fra kr. 950,- pr. m2

– Se sag nr. 25921 på www.colliers.dk

Den silkeborgensiske tegnestue Arkitekthuset har tidligere haft et “fortroligt” højhusprojekt i Aarhus på deres website. Det pågældende højhus er nu blevet afsløret under titlen “Hotel Aros” men anføres som “Ikke opført”. Det giver også god mening, da højhuset var placeret på grunden, hvor KPC ønsker at opføre hotel- og erhvervsprojektet “Højhus Værkmestergade”, så idéen om et hotelhøjhus på grunden er ikke død.

Arkitekthusets version skulle have indeholdt 16 etager, 16.000 kvm, 300 værelser, restaurant og et stort parkeringsanlæg ud mod jernbanesporene. Arkitekthuset tegnede også højhuset i Tilst kendt som Ketnerbygningen, der ej heller blev realiseret, men også på den grund arbejdes der videre med et højhusprojekt af Dansk Erhvervsprojekt. Det må være demoraliserende for Arkitekthuset at se begge højhusprojekter strande, men måske får de det fornødne held med sig i et tredje forsøg? Se animationsvideo af det skrinlagte Hotel Aros herunder.

Link:

Arkitekthuset

Tidligere indlæg:

Hotelhøjhus på 18 etager tegnet af Arkitekthuset, 27. juni 2010