Kilde: domeofvisions.dk, 2016.

Kilde: domeofvisions.dk, 2016.

Hvordan retfærdiggør et enigt byråd at tillade (Dog formelt set ikke politisk vedtaget endnu) opførelsen af en 72,5 m høj skulptur, der vil forandre havnefronten på så afgørende vis, uden en forudgående proces, hvor borgerne er blevet inddraget og hørt via en offentlig høring? Borgerne i Aarhus Kommune har nul ejerskab i dette projekt, og det har ingen interesse i.

Aarhus Kommune bryster sig endog med en “Århusmodel” for borgerinddragelse. I denne står bl.a. overskriften: “Borgerne har som minimum ret til at blive hørt”. s. 2

Hvad kommunen burde have gjort, hvis den ønskede en markant skulptur som port til Aarhus fra havet, var at udskrive en kunstkonkurrence. På godt og ondt. Den skulptur burde/kunne i så tilfælde doneres via private midler. De private midler er ikke problemet, det er processen. De private midler er dog den absolut eneste årsag til, byrådet tager imod Store Robert. Det kan næppe forestilles, at Byrådet ville anvende kommunale midler på realiseringen, hvilket måske er det stærkeste argument imod, at skulpturen opføres, da det angår kvalitet, placering og formål. Alt dette skal gennemtænkes på en anden måde, hvis kommunale midler anvendes.

Det må være en aprilsnar i august. Det må bare ikke ske, men det gør det åbenbart. Læs nyheden i artiklerne herunder, og læs derefter min kritik af beslutningen.

Artikler:

“Store Robert” på vej til Aarhus af TV2 Østjylland

Din mening: Store Robert skyder op i Aarhus af Århus Stiftstidende

Aarhus får 72 meter høj kunstgave af Aarhus Kommune

Min modstand mod skulpturen bunder i processen, der løber forud, og som ville have placeret Store Robert ved indsejlingen til Københavns havn. Tilbage i 2008 er dette en stor diskussion, og København ender med at takke nej til skulpturen. Nu er jeg meget direkte, men Aarhus skal ikke have noget, man ikke vil have i København, og da slet ikke noget så uæstetisk som en gigantisk, modernistisk, sort jernskulptur, der mest af alt ligner et tårn af skrot. Skulpturen skriger på en forældet måde 80’erne til omgivelserne, og samtidig er skulpturen med det dystre udtryk bestemt ikke et appellerende syn for de rejsende, der ankommer til Aarhus fra søsiden. Per Arnoldi udtaler i den gamle artikel på Politiken.dk:

“Vi bliver fuldstændig til grin ude i verden. Simpelthen. Projektet er så provinsielt.”

Arnoldi fik tydeligvis ret angående det provinsielle. Han udtalte endvidere. Citat Politiken:

Ifølge Per Arnoldi er Robert Jacobsen faktisk ikke den store danske kunstner, som giveren Frank Johansen udråber ham til at være. Og det er endnu et alvorligt problem, mener Arnoldi:

»Man skal passe på med at gøre en kunstner til noget, han ikke er. Robert var en glimrende lokal moderne jernbilledhugger. Sådan nogle findes der 25 af i hvert land«.

For mig at se, som det også fremgår af artiklen, handler det her om Robert Jacobsens eftermæle, hvilket nogle efterladte søger at udødeliggøre. Det fremgår også af skulpturens navn “Store Robert”. Den velhavende direktør for “Selskabet til skabelse af Store Robert” Frank Johansen har haft et personligt forhold til Robert Jacobsen og hans kunst, og det skal offentligheden stå model til. Endvidere er Robert Jacobsens enke Maria Jacobsen en fremtrædende person i selskabet, og det virker af den grund som et meget privat projekt. Skulpturen blev bestilt af Frank Johansen som gave til København, så byen kunne få et vartegn på niveau med Frihedsgudinden o.l. i stedet for Den lille havfrue. Han udtalte samtidig i 2008 i en artikel i Politiken efter afslaget:

Initiativtager Frank Johansen bekræfter, at der er stor interesse for skulpturen flere steder i provinsen og i udlandet, og han vil ikke helt udelukke, at man vil overveje, om den skal op et andet sted.

»Men det er der slet ikke taget stilling til. Det ændrer hele idegrundlaget«, siger han.

Ændrer hele idégrundlaget? Min kritik retter sig både mod processen bag kunstværket men også selve kunstværket. Store Robert er ikke skabt til Aarhus og kunstneren har ingen relation til Aarhus. Samtidig er Store Robert decideret grim, men det er selvfølgelig min egen personlige vurdering.

Hvis man ikke kan få København, så kan man få det næstbedste. Det er den tankegang, lokalpolitikerne i Aarhus med denne beslutning indirekte udtrykker. Har vi ikke lige fået “Your Rainbow Panorama” som kunstvartegn? Hvordan passer “Store Robert” ind i kunststrategien fra kommunal side?

Hvad mon stadsarkitekt Gøsta Knudsen mener om beslutningen? Store Robert bliver en visuelt dominerende skulptur, som placeres i grænselandet mellem en industriel havn og den kommende bydel på Nordhavnen. Hovedproblemet er den prominente placering ved indsejlingen til Aarhus. Var den placeret ved en af indfaldsvejene til Aarhus ville jeg personligt ikke være en modstander af opførelsen. Den ville blot være en del af byens billede sammen med mange andre billeder. Nogen som man kan lide, andre som man ikke kan lide.

Artikler:

Kæmpeskulptur i København udløser hidsig debat af Politiken

Mariager vil have Store Robert af Politiken

At København ikke ville modtage Store Robert som gave er ikke første gang et kunstværk af Robert Jacobsen har været i modvind. Odense Byråd ønskede i 2004 at flytte en skulptur af Robert Jacobsen, som de modtog i forbindelse med byens 1000 års jubilæum i 1988. Den blev dog ikke fjernet, da man i stedet fandt en ny placering for den Bjørn Nørgaard-skulptur, der skulle erstatte Robert Jacobsens. Dette skete under stor pres fra de oprindelige virksomheder, der donerede skulpturen som gave til Odense. Enken Maria Jacobsen var samtidig aktiv modstander.

Artikler:

Store Roberts enke protesterer af fyens.dk

Boye presset til at lade Robert være af fyens.dk

Som skrevet er udsigten fra det plateau, som tagterrassen på ARoS skaber, noget så fantastisk. Jeg tog en række billeder af udsigten eller skylinen, hvis man kan kalde den det, som jeg nu bringer herunder.

Min opfordring er helt klart selv at tage derop!

LÆS MERE

Så fik jeg besøgt – to gange – Olafur Eliassons kunstinstallation “Your Rainbow Panorama” på toppen af ARoS. Det har været en blandet oplevelse for mig.

De 1,3 mio. kroner som Herman Sallings Fond donerede til inddragelsen af hele ARoS’ tag som tagterrasse har været ualmindeligt godt givet ud. Det er ikke blot en smuk tagterrasse med kvalitetstræ som belægning, men udsigten over Aarhus og bugten er virkelig fantastisk. Jeg var meget skeptisk, da direktøren Jens Erik Sørensen udtalte, at tagterrassen ville blive byens nye opholdssted, men det er bestemt ikke urealistisk.

Det næste er jo så de 60 mio. kroner, noget farvet glas har kostet. Problemet med værket er dets banalitet. At producere et sæt solbriller i samme farvenuancer, som man kunne skifte imellem, ville skabe det samme resultat (Og faktisk et endnu bedre resultat, da man i så fald kunne vælge alle farver til alle motiver) og spørgsmålet er så, hvor stor en berettigelse værket har for slet ikke at tale om genialitet. Måske ville den samtidige opførelse af “The Sphere” have gjort en afgørende forskel i, hvordan værket bliver opfattet og måske netop bidraget med mere, end den endimensionelle oplevelse Your Rainbow Panorama er. Forhåbentlig finder ARoS den nødvendige finansiering inden for en kort årrække og i hvert fald inden 2017.

Som arkitektonisk forlængelse af schmidt hammer lassens kunstbygning fra 2004 fungerer kunstinstallationen til gengæld i pragtfuldt samspil. At betragte bygningen med kunstinstallationen på afstand og særligt med publikum i kunstinstallationen er et fantastisk syn. Som arkitektur er Your Rainbow Panorama derfor meget vellykket, men som oplevelse halter den og har ikke levet op til mine forventninger.

Dette er hverken en anmeldelse eller en fuld redegørelse for mine tanker om Your Rainbow Panorama. Det skal opfattes som nogle overordnede personlige kommentarer og iagttagelser, og er bevidst holdt overordnet, da værket opleves individuelt. Det er også lige så meget fra min side et oplæg til debat.

Jeg bringer her de billeder, jeg tog under mit første besøg. Jeg må så også nævne, at Your Rainbow Panorama er en omgang byggesjusk, men jeg har valgt ikke at bringe de billeder, da der fra museets side er blevet annonceret, at manglerne vil blive udbedret. Bare en skam man ikke valgte at give byggeriet ekstra tid til at færdiggøre kunstværket, inden der blev åbnet for publikum, da turister formentlig ikke har den samme overbærenhed med kunstværkets tilstand, som aarhusianere måske har.

LÆS MERE

Århus Kommune har besluttet at opsætte storskærme ved de to trafiktunge indfaldsveje Randersvej og Grenaavej som et to-årigt forsøg. Storskærmene, der fylder 2×3 meter, skal bruges til at informere trafikanter om aktuelle og kommende events af betydning for Århus by, og er de første af sin slags taget i brug af en kommune herhjemme. Lige nu informeres der bl.a. om fejringen af dronningens fødselsdag d. 5. juni og Classic Race Århus d. 26. og 27. juni.

Borgmester Nicolai Wammen har dette at sige om de nye storskærme: “Århus har hvert år en stribe store events, som er med til at give byen liv og identitet – og som fortjener mest mulig opmærksomhed. Med de nye storskærme er det let for en masse af byens borgere og gæster at følge med i, hvilke begivenheder, der vil præge byen i den kommende tid.”

Flere oplysninger fås i nyheden fra Århus kommunes website.