Endnu et byggeprojekt ved Lystrupvej er blevet sendt i høring af kommunen ind til d. 12/1-2011. Der er tale om et større boligkompleks i op til 6 etager, hvor der dog placeres parkeringspladser i stueetagen. Der planlægges 250 boliger i lejligheder med 2-4 rum, og når man ser visualiseringerne, føles det lidt som at være i 60’erne igen. Grundplanen neden under viser, hvordan arkitekturen er opbygget omkring nogle komprimerede bygningskroppe.

Dokument:

Forhøringsfolder

Området ved Arresøvej og Lystrupvej er udlagt til byomdannelse af den kommunale planlægning, og det resulterer nu helt konkret i arbejdet med en ny kommuneplan for en del af området. En forhøringsfolder er udsendt til første høringsfase, der løber til d. 12/1-2011. I forhøringsfolderen kan det læses, at boligområdet i den ny kommuneplan gives tilladelse til byggeri i op til 6 etager og erhvervs- og butikområderne gives tilladelse til byggeri i op til 3 etager.

Dokument:

Forhørngsfolder

Jeg har ikke besøgt developer Steen Mengels website i efterhånden et par måneder, men i min egenhændige og ufrugtbare research af Langelandsgadebyggeriet (Læs næste indlæg og se kommentarer) kom jeg forbi websitet, som dog viste sig at rumme en anden nyhed. Siden sidst er der blevet uploadet en skitsetegning/visualisering af et muligt boligbyggeri ved Nørreport (For enden af Høegh-Guldbergs Gade).

Den omtalte grund for enden af Høegh-Guldbergs Gade:Jeg har før set forslaget på Arkitektfirmaet Metin Aydins website (Hvor forslaget er fra juni 2008), og siden har jeg med mellemrum ærgret mig over, at grunden endnu ikke er blevet bebygget. Den er nem at overse i det daglige, da den ikke fremstår tydeligt i omgivelserne, men når man først har fået øjnene op for mulighederne, så slipper tanken ikke en. Lad os håbe Steen Mengel har succes med at udnytte grundens potentiale, også selvom jeg ikke helt er solgt på arkitekturens holdbarhed.


Vis stort kort

Tidligere indlæg:

Steen Mengel bygger som en anden Bob

Link:

Mengel Ejendomme
Arkitektfirmaet Metin Aydin

På magistratsmødet i dag blev det besluttet at tiltræde salget af de tre sidste ungdomsboliggrunde på De Bynære Havnearealer. Det betyder, at hele ungdomsboligprojektet er med vedtagelsen af lokalplanen d. 1. december klar til at blive bygget. Der har været købstilbud fra tre forskellige parter, hvor to af parterne nu køber de tre grunde, og kun en af de to er nyt bekendtskab for os. Det sker i kraft af, at Boligforeningen Ringgården køber deres anden grund (Felt 8.1.4 på 2.520 kvm), og Sjælsø Gruppen køber to grunde (Felterne 8.1.2-3 på i alt 9.000 kvm). Arkitektgruppen A/S fra Odense var inde som byder på Ringgårdens grund, men de blev fravalgt, fordi de bl.a. ikke levede op til udbudsmaterialets krav. Sjælsø Gruppens køb af felt 8.1.2 er betinget af en aftale med Den Selvejende Institution Teknisk Kollegium II om salg af et færdigt byggeri, hvorimod omstændighederne for Sjælsøs anden grund er ukendte men dog også betinget.

De fire ungdomsboligprojekter samlet i felt 8.1 på i alt 16.100 kvm er en del af en større grund (Felt 8, Pier 4), som også inkluderer erhverv i feltet 8.2 på i alt ca. 27.500 kvm, og en lige så vigtig nyhed fra magistratsmødet er, at arbejdet med at udbyde erhvervsdelen også blev tiltrådt.

Købstilbuddene mangler nu blot at blive godkendt på næste byrådsmøde denne onsdag. Byrådsmødet bliver dog også interessant på andre punkter:

  • Lokalplanen for udvidelsen af Randersvej mellem Stjernepladsen og Ringvejen forventes vedtaget. To striber af rækkehuse kan derfor nedrives for at gøre plads til vejen. To nye byggerier i op til fem etager erstatter de faldefærdige rækkehuse.
  • DSB’s udvidelse i Sonnesgade forventes vedtaget.

…men mere om det på onsdag.

[update d. 18/11-2010 kl. 23.45]

På byrådsmødet onsdag d. 17/11 blev det besluttet at godkende salget af ungdomsboliggrundene til henholdsvis Boligforeningen Ringgården og Sjælsø Gruppen.

Dokument:

Magistratens indstilling