Det Særlige Bygningssyn har indstillet Klintegården mod henholdsvis Skovvejen og Aarhus Bugt samt to ældre villaer i sammenhæng med Klintegården til fredning. Fredningsforslaget er i høring ind til d. 10. oktober, hvorefter Kulturarvsstyrelsen har tre måneder til at afgøre, hvorvidt Klintegården fredes. Klintegården er en dragende bygning, der hæver sig majæstetisk i sin funktionalistiske formsprog over Aarhus Lystbådehavn og skaber et sceneri, der vil indgå i velfungerende samspil med udviklingen af De Bynære Havnearealer på den anden side af lystbådehavnen.

Boligkomplekset er tegnet af ingeniør Ove Christensen i 1930’erne og opført i 1936 og 1938. Kulturarvsstyrelsen skriver om Klintegården:

Klintegaarden er et avanceret eksempel på både den aktuelle teknologiske formåen, bl.a. med den gennemgående anvendelse af jernbeton i spinkle dimensioner, og på funktionalismens enkle formsprog og prioritering af en rationel udnyttelse af hver kvadratmeter. Samtidig afspejler lejlighedernes planløsninger det oprindelige program, der understøtter samtidens idealiserede forestilling om en kollektiv bebyggelse.

Ove Christensen blev på sin studierejse sidst i 1920’erne til Tyskland, Belgien, Frankrig, Østrig og Tjekkoslovakiet inspireret af den tidligste europæiske modernisme, herunder bl.a. Wohnhaus Diehlgasse 20-26 (1928) i Wien af Fritz Judtmann og Egon Riis med stor vægt på altanerne og Karl-Marx Hof (1927-1930) af Karl Ehn med fremhævede lodrette trappetårne og altanernes vandrette brystningsmure. Ove Christensen var inspireret af den mere karske franske og østrigske modernisme, mens de københavnske arkitekter, herunder Arne Jacobsen, især var påvirket af de nordiske strømninger, som igen var inspireret af Bauhaus og Berlin.

Videre er bebyggelsen nok periodens mest vidtgående eksempel på en kollektiv bebyggelse, og den henvendte sig med sine mange tilbud derfor kun til den mere velstillede del af befolkningen. At bo der var simpelthen mondænt.

Klintegården kommer i selskab med andre fredede bygninger i Aarhus blandt andet det smukke Aarhus Rådhus, som netop har fyldt 70 år, tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller. Aarhus Universitet (Eller i hvert fald dele af) nærmer sig også en fredning på trods af, universitetsledelsen kæmper imod. Læs om Klintegårdens historie på ejerforeningens website, som jeg også linker til herunder.

Artikel:

Klintegården skal fredes af JP Aarhus

Links:

Klintegården

– Kulturarvsstyrelsens side om Klintegården

Kulturarvsstyrelsens side om fredede bygninger

Kulturarvsstyrelsens database med fredede bygninger i Danmark

Efter en lang proces med hele tre 2. behandlinger af byrådet er den bevarende lokalplan for Latinerkvarterets bygninger nu endelig blevet vedtaget. Latinerkvarteret er en skat for Århus, så en bevarelse af dens særpræg og historiske bygninger er helt i tråd med den udvikling Århus efter min mening skal tage med respektfuld bevaring af de værdier, Århus har, men samtidig også at satse bevidst på at fortætte og videreudvikle byen i et progressivt tempo. Latinerkvarteret som det ældst, bevarede byområde i Århus er et af de værdier, der ikke skal røres ved.

Dokument:

–  Lokalplan 849

Der har i denne uge været rettet kritik mod universitetets renoveringer, ombygninger og nybygninger i Universitetsparken for ikke at respektere den oprindelige arkitektur. Det er en svær diskussion, så jeg vil blot nøjes med at fremlægge de forskellige synspunkter i sagen.

Det startede med et debat-indlæg af arkitekten, ph.d. Anne-Mette Hjalager i JPÅrhus ved navn “Man gør et ikonbyggeri fortræd”. Et uddrag:

Ville Cambridge Universitet pille sandstensskorstene ned, fordi de var lidt besværlige at vedligeholde?

Ville de blyindfattede ruder blive erstattet af termo-panorama for at spare energi? Aldrig i livet. Det er en del af Cambridges identitet.

Men Aarhus Universitet lader hånt om bygningsdetaljer, der signalerer kvalitet og historie. Ved ombygningerne af Pressens Uddannelses Center (PUC) ryger jernvinduer med arkitektonisk gennemarbejdede greb og indfatninger på lossepladsen, og i stedet isættes industrivinduer med rammer med ”døde” overflader og overdimensionerede sålbænke.

Da det tidligere kunstmuseum blev ombygget, fik vinduerne en ukarakteristisk symmetrisk opdeling. Hovedparten af universitetets facadevinder har en stor rude og en smallere sidevindue i et fint proportionsforhold, og det er med til at give den samlede campus en særegen harmoni.

Vandaliseringen fortsætter på de omgivne arealer.

Århus Kommune har ansvaret for, at vuet ned ad Randersvej, som før var indrammet af en smuk kastanjeallé, nu er en mangesporet hæslighed af en motorvej.

Det ellers subtile samspil mellem universitetet og adgangen til byen nordfra er blevet helt goldt. Fældet ved daggry blev kastanjerne, før fortalerne for seriøs kollektiv trafik og et helstøbt universitetsmiljø på tværs af Randersvej fik protestbannerne rullet ud.

Professor Christian Harlang ved Kunstakademiets Arkitektskole i København og formand for Det Særlige Bygningssyn har efterfølgende udtalt, at han gerne ser bygningerne i Universitetsparken fredet, og at de internt i Det Særlige Bygningssyn allerede har diskuteret en fredning. Det Særlige Bygningssyn rådgiver Kulturministeren og Kulturarvsstyrelsen om fredninger af bygninger. Han har decideret udtalt til JPÅrhus at:

Foranlediget af Morgenavisen Jyllands-Postens omtale vil jeg straks tage et møde med Kulturarvsstyrelsen om sagen, og jeg er sikker på, at vi inden længe kan få behandlet et konkret forslag om at frede universitetets bygninger,« siger Christoffer Harlang.

Universitetet og C.F. Møller har besvaret kritikken med denne udtalelse, der kan findes på universitetets website:

Aarhus Universitet anerkender ikke den kritik af campusområdets vedligeholdelse og renovering, der er blevet rejst i de lokale medier, men respekterer og værdsætter, at der udvises interesse for universitetets bygninger og parker.

Universitetet har, siden arkitekterne C.F. Møller, Kay Fisker og Povl Stegmanns første bygninger stod færdige i 1931, fastholdt det oprindelige arkitektoniske udtryk.

Det er sket i overensstemmelse med den bevarende lokalplan, der sikrer, at de involverede arkitektfirmaer og ingeniørfirmaer har et fælles arkitektonisk afsæt. Aarhus Universitet har gennem hele forløbet anvendt C.F. Møller A/S tegnestue som rådgiver, og det gælder også den omtalte vinduesudskiftning i det tidligere Pressens Uddannelsescenter i Vennelystparken.

Mads Møller, der er partner i firmaet, udtaler:

”Som alle andre parker skal universitetsparken plejes. Nænsomt vedligeholdes, sigtelinier bevares, gamle og syge træer skal udskiftes. Med hensyn til de nye vinduer i Pressens Uddannelsescenter i Vennelystparken, er disse specialdesignet til Aarhus Universitet med en opbygning svarende til de oprindelige stålprofiler i udseende. Hvad angår størrelsen, er karmprofilerne gjort 3 mm bredere fra 45 mm til 48 mm, for at de kan opfylde tidens krav til energirammer og bæredygtighed. De anvendte sålbænke vil ligeledes blive tilpasset det oprindelige udseende.

Det er nødvendigt at vedligeholde og funktionstransformere Aarhus Universitet; både ud fra et kulturelt og et økonomisk synspunkt. Fremtidens universitet betyder nye læreprocessor og nye samarbejdsformer, som kræver de rette omgivelser.”

Aarhus Universitet finder, at den nuværende lokalplan giver gode rammer for at tilpasse og udvikle campusområdet, så vi tilgodeser et stigende antal medarbejdere og studerendes behov, samtidig med, at de unikke og bevaringsværdige arkitektoniske træk bevares.

Da Kulturministeriet offentliggjorde sin Kulturkanon i 2006, blev Aarhus Universitets bygninger og park i Århus udvalgt som et af Danmarks 12 arkitektoniske mesterværker. Når universitetet har fået denne fornemme anerkendelse, er det naturligvis også fordi, at der er blevet passet godt på bygninger og park i alle årene siden 1931.

Desværre er universitetets kommende højhus på Lille Barnow-grunden blevet inddraget i kritikken på trods af, at den ikke har nogen tilknytning til Universitetsparken, og at Århus Universitet allerede råder over bygningsmasse opført i andre stilarter, som Nobelparken og IT-parken, og at universitetet ydermere allerede råder over et højhus i form af Bogtårnet i Universitetsparken. Det er dog ikke overraskende, at kritikken bliver rejst, da der i Danmark stadig er betydelig modstand mod højhusbyggeri.