Lidt om mine studier.

Jeg har i dette semester skrevet kildenær opgave om den skånske købstad Kristianstads grundlæggelse og byplanlægning, der blev grundlagt af bygherren over dem alle, Christian 4. Selvfølgelig vandt herrehåndboldlandsholdet semifinalen i Kristianstad! Jeg begynder på et nyt semester i morgen, hvor jeg har været så heldig at få en praktikplads ved Dansk Center for Byhistorie, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Den Gamle By. Der skal jeg arbejde 15 timer om ugen i 4 måneder med gamle købstadsfotografier og prospekter. Jeg glæder mig selvsagt!

Efter det kommende forårssemester skal jeg – allerede – skrive bachelor og begynde på tilvalgsfag.

Jeg er draget på juleferie i det sønderjyske, og medmindre en vigtig nyhed skulle hænde, opdateres bloggen ikke før d. 5. januar, hvor jeg gerne skulle være færdig med min eksamensopgave.

God jul og godt nytår! Vi går et spændende år i møde.

Google har udviklet en betaudgave for mobilvisning af blogs, som jeg har aktiveret. Jeg mener, den gør læsning en hel del lettere, så giv den et forsøg!

Link i QR-kode.

Efter at have søgt en egnet forumsoftware i et stykke tid, har jeg nu endelig fundet løsningen takket være nabble.com, der gør det muligt for mig at embedde/indlejre et forum med gratis hosting. Jeg har derfor åbnet yderligere op for debatten på min blog, men det er dog i modsætning til kommentarer nødvendigt at registrere sig som bruger i en nem proces for at kunne deltage. Mit ønske med inkluderingen af et forum er at gøre det muligt for ligesindede at diskutere den udvikling, Århus i disse år gennemgår, og ikke mindst gøre det muligt at dele sine egne visioner for fremtidens Århus. Indlæg behøver ikke nødvendigvis direkte at knytte sig til Århusområdet, men arkitektur, infrastruktur og byudvikling er selvfølgelig temaerne.

Jeg håber, I – mine efterhånden mange læsere – vil tage imod mit initiativ!

Debattér

Jeg er blevet inviteret som en blandt flere deltagere til at holde et oplæg til det næste Pecha Kucha arrangement i Århus, der afholdes på torsdag d. 2. december kl. 20.00 på Entré Scenen. Pecha Kucha er en præsentationsform, hvor man får 20×20 sekunder til at fortælle om et emne, så det er en form med både afgrænsning og hastighed. Mit oplæg vil handle om, hvad der gør arkitektur og byudvikling fascinerende. Hvis du er interesseret i at høre mit oplæg eller møde mig, så er du selvfølgelig velkommen, da det er et åbent og gratis arrangement.

Hvad er Pecha Kucha i Århus helt nøjagtigt (Citeret fra Pecha Kucha Night Aarhus):

I mere end 300 byer verden over mødes kreative sjæle hver måned til Pecha Kucha Night for at inspirere hinanden og snuse til andres tanker og ideer. I marts 2009 kom fænomenet til Århus.

Til Pecha Kucha Night præsenterer en række deltagere 20 elementer – det kan være billeder/lydklip/preformance/digte/videoklip. De har 20 sekunder til at fortælle om hvert element.

20×20 konceptet sikrer at tilskuerne får et kort og intenst billede af hver af deltagernes projekter, ideer, tanker og produkter. Deltagerne er typisk iværksættere, designere, arkitekter, kunstnere eller musikere – folk fra vidt forskellige brancher. Fælles for alle er dog, at de brænder for det, de laver.

Alle er velkomne til at fortælle om deres projekter på 20×20 sekunder til Pecha Kucha Night.

Der er Pecha Kucha Night i Århus omtrent en gang i kvartalet. Det er gratis at komme ind og alle er velkomne.

Pecha Kucha Århus er non-profit og arrangeres af frivillige kræfter.

Link:

Pecha Kucha #7

september27

København og Skåne

Udgivet af Asbjørn Skødt i arkaarhus med Kommentarer lukket til København og Skåne

Jeg tager på studieekskursion til København og Skåne fra tirsdag-torsdag, hvilket betyder, at det nok først bliver om fredagen, at der sker aktivitet fra min side igen.

Jeg plejer at tage metroen til Ørestad for at betragte den pragtfulde arkitektur (men døde bymiljø må vi erkende), og siden sidst står både Crowne Plaza, 8-tallet og Rambøll færdige, hvilket er lidt en skam, jeg ikke får set. 8-tallet og Rambøll er fantastisk arkitektur på hver sine forskellige præmisser. Avantgarde boligbyggeri over for klassisk glas-business hovedkvarter. Crowne Plaza-hotellet er ganske bestemt ikke noget at skrive hjem om. Til gengæld får jeg mulighed for at besøge de skånske byer Malmø og Lund, hvilket jeg ser meget frem til. Mit første besøg til disse to byer.

Jeg har tilføjet en ny Google-søgemaskine for bedre søgeresultater. Den ny søgemaskine er blot et interface, der svarer til at indtaste søgekoden site:arkitekturaarhus.dk “søgeord” på Google, men den er markant bedre til at give relevante resultater, end den tidligere søgemaskine, der anvendte Google Blogs-søgning. Den nemmeste måde at navigere til ældre indlæg på ARKITEKTUR | AARHUS er dog stadig at benytte etiket-systemet. Giv søgemaskinen, der er den sidste boks i højre side, et (for)søg alligevel!

Jeg har taget mit eget domæne arkitekturaarhus.dk i brug. Det gamle blogspot-domæne vil dog fortsætte med at virke men i stedet blot henvise til det nye, så der sker sådan set ingen forandringer for dig som læser. For mig betyder det derimod, at jeg har fået et mere intuitivt domæne, som vil være lettere at formidle i daglig tale og helt overordnet give et mere professionelt indtryk. Det er dog stadig en blog.

Unægteligt en glædens aften.

Jeg beklager, at jeg i mine indlæg ind til nu har fejlagtigt stavet ordet visualisering som visualisation. Det stammer fra, at jeg har læst en del engelsksprogede arkitekturwebsider, hvor det hedder visualization/visualisation.

Jeg vil fremover stave ordet på korrekt dansk. 🙂

LÆS MERE