Så oprandt dagen, hvor ansøgningerne til kandidaturet som Europæisk Kulturhovedstad 2017 skulle afleveres. De to eneste ansøgere var Aarhus og Sønderborg. Den resterende proces skal resultere i, at en kandidatby vælges i en henstilling af den nedsatte jury i august 2012, og kandidatbyen vedtages formelt som vinder i løbet af sommeren 2013.

Læs de to ansøgninger fra henholdsvis Aarhus på 279 sider og Sønderborg på 245 sider herunder. Jeg har blot kort skimtet begge igennem, så jeg vil ikke tillade mig at danne en mening på den baggrund.

Dokumenter:

Aarhus’ ansøgning

Sønderborgs ansøgning

Jeg bringer her et debatindlæg af Jesper Rasmussen, billedkunstner og rektor for Det Jyske Kunstakademi, der blev bragt i Århus Stiftstidende for to uger siden. Den fornyede aktualitet om Store Robert, som dagens afsløring har medført, gør bestemt ikke debatindlægget med sin kunstfaglige ekspertise mindre vigtig:

Jesper Rasmussen, billedkunstner og rektor for Det Jyske Kunstakademi

Hvorfor tror politikerne, at et gigantisk kunstværk, der viser tilbage til kulturen for over 50 år siden, kan blive et vartegn for nutidens Aarhus?

Det er ganske forudsigeligt, at politikerne i Aarhus med kyshånd har taget imod tilbuddet om, at en 72 m høj skulptur af Robert Jakobsen op­føres kvit og frit i indløbet til Aarhus Havn. Det kommer ikke til at koste kommunen noget, og kunstneren er anerkendt.

Robert Jakobsen er ganske rigtigt en stor og anerkendt kunstner. Det er særligt i efterkrigsårene, hans bedste arbejder findes, mens han i senere perioder ikke altid kunne leve op til fortidens bedrifter.

Den store skulptur til ­havnen er desværre den aldrende kunstners noget stivnede og blodfattige henvisning til tidligere tiders mere levende formsprog.

At vurdere kunstnerisk kvalitet helt eksakt, er dog en speget affære. Jeg kan som rektor for et kunst­akademi og som tidligere medlem af bl.a Akademiraad og Statens Kunstfond uden tvivl påberåbe mig retten til at være kunstfaglig ekspert, hvilket jeg gerne påtager mig, men der vil sikkert kunne opdrives andre eksperter, sikkert også visse kunstfaglige, der vil have en anden opfattelse af Store ­Robert-skulpturen.

Derfor giver det ikke meget mening at fortsætte den diskussion. Det giver heller ikke mening at diskutere det principielle problem i at opføre et 72 m. højt kunstværk derude i landskabet. Efter min mening er det ganske fint, såfremt skulpturen er af tilstrækkelig høj kunstnerisk kvalitet og sender et budskab, der tåler så kraftig en eksponering. Det er der garanteret også delte meninger om, så ikke mere om det.

Til gengæld er der et andet problem med skulpturen, som er helt eksakt, og som ikke kan diskuteres. Skulpturen som tilbydes er et modernistisk værk, dvs. et værk der fungerer i et formsprog og et udtryk, som var gældende dagsorden i ­kunsten indtil midten af 1960’erne, og som efterfølgende er blevet udfordret og overhalet af helt andre kunstneriske ­retninger, hvoraf nogle ­sætter dagsordenen i dag.

Gentagne gange har man kunnet læse, at politikerne forestiller sig at Store Robert vil kunne »brande« Aarhus.

Hvorfor tror politikerne at et gigantisk kunstværk, der viser tilbage til kulturen for mere end et halvt århundrede siden kan brande Aarhus i dag? Hvis det drejede sig om at profilere byen med ny teknologi eller it, ville man så tilsvarende benytte 50 år gamle eksempler og symboler? Næppe, men man er åbenbart ikke så nøjeregnende, når det gælder kunst.

Man må derfor kalkulere med en anselig risiko for, at skulpturen vil få den stik modsatte effekt end den tilsigtede, nemlig at den vil virke anakronistisk, reaktionær og provinsiel. Aarhus har netop introduceret et nyt slogan: »Aarhus, Danish for progress«. Hvor progressivt er det ærligt talt at opstille et forældet vartegn, der er mere tilbageskuende end fremadskuende? Jeg er på mit fags vegne skuffet over, at man ikke er mere ambitiøs med hensyn til, hvad man forestiller sig kunsten kan betyde og udvirke.

Århus Stiftstidende bringer i dag et alternativt forslag til Store Robert-skulpturen ved indsejlingen til Aarhus Havn. Forslaget “Aros Øksen” er skabt af Aarhus-kunstneren Arnt Uhre, der har arbejdet med idéen gennem fire år. Han udtaler til Århus Stiftstidende:

“Vikingerne er vores rødder her i Aros. Den tid skal vi brande os på. Men mine skitser blev for Disney-agtige. Da Store Robert kommer ind i billedet, begynder min hjerne at arbejde hurtigt. Det var starten på forvandlingen af skitserne. Jeg er ikke ude på at fjerne Store Robert. Omvendt synes jeg heller ikke, at man kan feje Robert af banen uden selv at have noget at diskutere ud fra.”

Interessant at kommunens beslutning om at acceptere kunstgaven Store Robert bliver udfordret på denne måde. Det er dog meget behændigt, at artiklen i Århus Stiftstidende ikke nævner spørgsmålet om finansiering for, hvem skal finansiere den?

Artikel:

Vartegn: Aros Øksen udfordrer Store Robert af Århus Stiftstidende

Grundet en ombygning af Nordeas filial på Sct. Clemens Torv er det blevet besluttet at Vikingemuseet i filialens kælder får egen indgang. Dermed bliver museet uafhængig af filialens åbningstider og bliver uundgåeligt mere synlig i gadebilledet. Moesgård Museum arbejder, som tidligere nævnt, på en udvidelse af Vikingemuseet, der  skaber en ny entré fra Bispetorv med tunnel, men nyheden i dag rummer ikke nyt i den sammenhæng, og spørgsmålet er, hvordan den selvstændige indgang passer ind i Moesgårds planer. Takket ja til den nye indgang har de under alle omstændigheder. Vikingemuseet lukker som følge af renoveringen d. 1. oktober men genåbner allerede 1. december.

En lige så vigtig del af nyheden er efter min mening renoveringen af Nordeas filial på Sct. Clemens Torv. Hvad renoveringen nærmere bestemt indebærer, ved jeg ikke, men forhåbentlig medfører renoveringen en ny facade på Nordea-bygningen, der er en skamplet i centrum. Her tænker jeg ikke på hjørnebygningen mod Store Torv.


Vis stort kort

Artikel:

Det ‘hemmelige’ vikingemuseum får ny indgang af Århus Stiftstidende

Byrådet har som en del af budgetforhandlingerne besluttet at flytte koncertpladsen fra Vestervang til Eskelund efter 2014/2015, hvor det vurderes at Vestervang ikke længere vil være en holdbar løsning på baggrund af milliardudvidelsen af universitetshospitalet.

1 million kroner er afsat til  forundersøgelse og detailprojektering, men en offentlig høring skal også foretages. Eskelund er en velegnet placering både i forhold til støjgener fra koncerter, men også i forhold til infrastruktur, der med udvidelsen af Åhavevej får direkte adgang til motorvejsnettet. Forhåbentlig vil den nye placering betyde, at flere koncertarrangører vil have mod til at afvikle store koncerter i Aarhus i stedet for Horsens, Herning og senest også Randers. Aarhus har i 00’erne slet ikke forstået vigtigheden i at tilbyde massekultur som en måde at profilere byen og skabe oplevelsesøkonomi og omsætning i byen.

Artikel:

Grøn Koncert skal flytte til Eskelund af Århus Stiftstidende

Hvordan retfærdiggør et enigt byråd at tillade (Dog formelt set ikke politisk vedtaget endnu) opførelsen af en 72,5 m høj skulptur, der vil forandre havnefronten på så afgørende vis, uden en forudgående proces, hvor borgerne er blevet inddraget og hørt via en offentlig høring? Borgerne i Aarhus Kommune har nul ejerskab i dette projekt, og det har ingen interesse i.

Aarhus Kommune bryster sig endog med en “Århusmodel” for borgerinddragelse. I denne står bl.a. overskriften: “Borgerne har som minimum ret til at blive hørt”. s. 2

Hvad kommunen burde have gjort, hvis den ønskede en markant skulptur som port til Aarhus fra havet, var at udskrive en kunstkonkurrence. På godt og ondt. Den skulptur burde/kunne i så tilfælde doneres via private midler. De private midler er ikke problemet, det er processen. De private midler er dog den absolut eneste årsag til, byrådet tager imod Store Robert. Det kan næppe forestilles, at Byrådet ville anvende kommunale midler på realiseringen, hvilket måske er det stærkeste argument imod, at skulpturen opføres, da det angår kvalitet, placering og formål. Alt dette skal gennemtænkes på en anden måde, hvis kommunale midler anvendes.

Det må være en aprilsnar i august. Det må bare ikke ske, men det gør det åbenbart. Læs nyheden i artiklerne herunder, og læs derefter min kritik af beslutningen.

Artikler:

“Store Robert” på vej til Aarhus af TV2 Østjylland

Din mening: Store Robert skyder op i Aarhus af Århus Stiftstidende

Aarhus får 72 meter høj kunstgave af Aarhus Kommune

Min modstand mod skulpturen bunder i processen, der løber forud, og som ville have placeret Store Robert ved indsejlingen til Københavns havn. Tilbage i 2008 er dette en stor diskussion, og København ender med at takke nej til skulpturen. Nu er jeg meget direkte, men Aarhus skal ikke have noget, man ikke vil have i København, og da slet ikke noget så uæstetisk som en gigantisk, modernistisk, sort jernskulptur, der mest af alt ligner et tårn af skrot. Skulpturen skriger på en forældet måde 80’erne til omgivelserne, og samtidig er skulpturen med det dystre udtryk bestemt ikke et appellerende syn for de rejsende, der ankommer til Aarhus fra søsiden. Per Arnoldi udtaler i den gamle artikel på Politiken.dk:

“Vi bliver fuldstændig til grin ude i verden. Simpelthen. Projektet er så provinsielt.”

Arnoldi fik tydeligvis ret angående det provinsielle. Han udtalte endvidere. Citat Politiken:

Ifølge Per Arnoldi er Robert Jacobsen faktisk ikke den store danske kunstner, som giveren Frank Johansen udråber ham til at være. Og det er endnu et alvorligt problem, mener Arnoldi:

»Man skal passe på med at gøre en kunstner til noget, han ikke er. Robert var en glimrende lokal moderne jernbilledhugger. Sådan nogle findes der 25 af i hvert land«.

For mig at se, som det også fremgår af artiklen, handler det her om Robert Jacobsens eftermæle, hvilket nogle efterladte søger at udødeliggøre. Det fremgår også af skulpturens navn “Store Robert”. Den velhavende direktør for “Selskabet til skabelse af Store Robert” Frank Johansen har haft et personligt forhold til Robert Jacobsen og hans kunst, og det skal offentligheden stå model til. Endvidere er Robert Jacobsens enke Maria Jacobsen en fremtrædende person i selskabet, og det virker af den grund som et meget privat projekt. Skulpturen blev bestilt af Frank Johansen som gave til København, så byen kunne få et vartegn på niveau med Frihedsgudinden o.l. i stedet for Den lille havfrue. Han udtalte samtidig i 2008 i en artikel i Politiken efter afslaget:

Initiativtager Frank Johansen bekræfter, at der er stor interesse for skulpturen flere steder i provinsen og i udlandet, og han vil ikke helt udelukke, at man vil overveje, om den skal op et andet sted.

»Men det er der slet ikke taget stilling til. Det ændrer hele idegrundlaget«, siger han.

Ændrer hele idégrundlaget? Min kritik retter sig både mod processen bag kunstværket men også selve kunstværket. Store Robert er ikke skabt til Aarhus og kunstneren har ingen relation til Aarhus. Samtidig er Store Robert decideret grim, men det er selvfølgelig min egen personlige vurdering.

Hvis man ikke kan få København, så kan man få det næstbedste. Det er den tankegang, lokalpolitikerne i Aarhus med denne beslutning indirekte udtrykker. Har vi ikke lige fået “Your Rainbow Panorama” som kunstvartegn? Hvordan passer “Store Robert” ind i kunststrategien fra kommunal side?

Hvad mon stadsarkitekt Gøsta Knudsen mener om beslutningen? Store Robert bliver en visuelt dominerende skulptur, som placeres i grænselandet mellem en industriel havn og den kommende bydel på Nordhavnen. Hovedproblemet er den prominente placering ved indsejlingen til Aarhus. Var den placeret ved en af indfaldsvejene til Aarhus ville jeg personligt ikke være en modstander af opførelsen. Den ville blot være en del af byens billede sammen med mange andre billeder. Nogen som man kan lide, andre som man ikke kan lide.

Artikler:

Kæmpeskulptur i København udløser hidsig debat af Politiken

Mariager vil have Store Robert af Politiken

At København ikke ville modtage Store Robert som gave er ikke første gang et kunstværk af Robert Jacobsen har været i modvind. Odense Byråd ønskede i 2004 at flytte en skulptur af Robert Jacobsen, som de modtog i forbindelse med byens 1000 års jubilæum i 1988. Den blev dog ikke fjernet, da man i stedet fandt en ny placering for den Bjørn Nørgaard-skulptur, der skulle erstatte Robert Jacobsens. Dette skete under stor pres fra de oprindelige virksomheder, der donerede skulpturen som gave til Odense. Enken Maria Jacobsen var samtidig aktiv modstander.

Artikler:

Store Roberts enke protesterer af fyens.dk

Boye presset til at lade Robert være af fyens.dk

Et af privilegierne ved at studere Historie på AU er, at man har gratis adgang til Den Gamle By. Så her kommer nogle billeder af, hvordan byggeriet af Den Moderne By skrider frem. Op til flere butikker og Dansk Plakatmuseum har allerede åbnet. Karréblokken er dog stadig langt fra at være færdig, men tryk på “Læs mere…” og se ved selvsyn.

Billeder:

Model af Den Moderne By.
Et temmelig kontrastfyldt billede. Det traditionelle samfund over for det hypermoderne.
Pavilion fra landsudstillingen i Århus i 1909. 
Det nedlagte Ceresbryggeri ligger på den anden side af Viborgvej. Industribygningerne ville passe perfekt til et industrimuseum tilknyttet Den Moderne By. En central historie at fortælle ved moderniteten er netop industrialisering.
Dansk Plakatmuseum.
Aarhus-plakat.
Indgangen til Dansk Plakatmuseum.
Udsigt fra informationscentret tilknyttet Den Moderne By.
juni27

Renovering og udvidelse af væksthusene i Botanisk Have begynder d. 1. september

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Renovering og udvidelse af væksthusene i Botanisk Have begynder d. 1. september

Fra denne dato og to år frem vil væksthusene være lukket for besøgende ind til den omfattende renovering og udvidelse med et nyt tropehus er færdig. I perioden 27/6-8/8 vil der hver søndag 12.00-12.30 være rundvisninger, hvor man informeres nærmere om byggeriet:

HVOR LANGT ER VI?

Kom og hør om det nye byggeri

Hver søndag kl. 12-12.30 fra den 27. juni til 8. august vil der være mulighed for at høre om det nye bryggeri. Vores dygtige guider vil vise rundt i væksthusene og fortælle om fremtiden. En lille historie om en plante eller to vil der også blive plads til. Rundvisningen starter ved indgangen.

Væksthusene er lukket i byggeperioden

Efter mange forsøg på at finde en løsning på, hvordan vi kan holde Væksthusene åbne under byggeriet, har vi nu måttet sande, at det ikke kan lade sig gøre. Væksthusene lukker derfor den 1. september 2010. De vil være lukkede frem til efteråret 2012.

Efter lukningen går gartnerne i gang med at plante de mindste planter over i potter i ørkenhuset. Hvordan mon man flytter en kaktus uden at stikke sig på piggene?

Gartnerne er i gang med at plante en del af planterne over i potter i hus 3 og 4, så de er klar til at blive flyttet ud af husene, når håndværkerne går i gang til efteråret.

Gartnerne er i gang med at sætte farvekoder på alle planterne. Farvekoderne skal gøre det lettere at flytte planterne tilbage i husene efter renoveringen.

Arkitektfirmaet C. F. Møller vandt i 2009 arkitektkonkurrencen om at tegne væksthusene. Opgaven indbefatter et nyt stort tropehus samt en renovering af de eksisterende huse.

Yderligere oplysninger findes på Steno Museets website.