Grundet en ombygning af Nordeas filial på Sct. Clemens Torv er det blevet besluttet at Vikingemuseet i filialens kælder får egen indgang. Dermed bliver museet uafhængig af filialens åbningstider og bliver uundgåeligt mere synlig i gadebilledet. Moesgård Museum arbejder, som tidligere nævnt, på en udvidelse af Vikingemuseet, der  skaber en ny entré fra Bispetorv med tunnel, men nyheden i dag rummer ikke nyt i den sammenhæng, og spørgsmålet er, hvordan den selvstændige indgang passer ind i Moesgårds planer. Takket ja til den nye indgang har de under alle omstændigheder. Vikingemuseet lukker som følge af renoveringen d. 1. oktober men genåbner allerede 1. december.

En lige så vigtig del af nyheden er efter min mening renoveringen af Nordeas filial på Sct. Clemens Torv. Hvad renoveringen nærmere bestemt indebærer, ved jeg ikke, men forhåbentlig medfører renoveringen en ny facade på Nordea-bygningen, der er en skamplet i centrum. Her tænker jeg ikke på hjørnebygningen mod Store Torv.


Vis stort kort

Artikel:

Det ‘hemmelige’ vikingemuseum får ny indgang af Århus Stiftstidende

Museumsfolk fra Moesgård har kastet sig over blogformatet til kommunikationen af det nye Moesgård Museums byggeri. De skriver i forvejen en række blogs bl.a. om de arkæologiske udgravninger og fund, som museet gør.

På bloggen MOESGÅRD NYT MUSEUM vises regelmæssige fotoopdateringer af byggeriets fremskridt samt entreprenøren MTHøjgaards nyhedsbrev. Herunder ses et flot billede fra slutningen af juli, der viser de smukke omgivelser og ikke mindst udsigten ved det nye Moesgård Museum.

Foto:  Mads Dalegård,  Foto/medieafdelingen Moesgård

Link:

MOESGÅRD NYT MUSEUM

Planerne om en udvidelse af vikingemuseet under Nordea blev lanceret i 2009. Siden er der ikke blevet talt meget om projektet, fordi Moesgård Museum arbejdede intenst på at sikre finansieringen til den nye museumsbygning ved Moesgård. Byggeriet af denne er nu godt i gang, hvorfor fokus igen er rettet mod den lille men ganske betydelige udvidelse af vikingemuseet både set med arkæologiske og museumsfaglige øjne. Udgravningen vil bringe ny viden om vikingernes Aros, og den moderne formidlingsplatform, Moesgård satser på, vil gentænke museumsoplevelsen i det underjordiske vikingemuseum.

Finansieringen af udvidelsen vil Moesgård Museum nu aktivt søge via fonde. I 2009 vurderedes anlægsprisen til ca. 40 mio. kroner. Exners Tegnestue er hyret som arkitekter til opgaven.

Artikel:

Plan om vikingemuseum undder jorden af JP Aarhus

Links:

Idéoplæg til nyt vikingemuseum

Exners Tegnestue

Moesgård Museum

Aarhus Teater har – som tidligere nævnt – modtaget en donation fra Købmand Herman Sallings Fond på 12,7 mio. kroner til renovering af Scalascenen samt andre indvendige arbejder. Den er dog blot en del af en større renovering over de næste 10 år på i alt 57 mio. kroner, der skal restaurere bygningens facadeornamenter samt interiør. Det resterende beløb på 41 mio. kroner skal finansieres via ansøgninger til fonde og driftsindtægter.

Aarhus Teaters direktør Henning Kærsgaard udtaler om teatrets vedligeholdelse til JP Aarhus:

“Ornamenterne er ødelagt af urenheder i luften gennem årene, og det ville være frygteligt, hvis de gik tabt. Teatret burde have været restaureret for længe siden, men det har der nok ikke været råd til.”

Aarhus Teater i forfald af JP Aarhus