Sekretariatet for Marselistunnelen har i dag udsendt et nyhedsbrev, der gør status på arbejdet med udvidelsen af Åhavevej og redegører for de kommende trafikomlægninger nu, hvor arbejdet for alvor går i gang.

Link:

Nyhedsbrev oktober 2011

Nærmere bestemt efteråret 2012, hvilket er over et år til og ikke som lovet i løbet af denne sommer. Marselistunnelen forventedes færdig i 2015 samtidig med den nye færgeterminal på Østhavnen, men det er ikke længere sandsynligt.

Et samlet beløb på 1,6 mia. kroner er tidligere blevet meldt ud, men det fremgår af en pressemeddelelse (Som ikke er vist på Aarhus Kommunes website, men som JP Aarhus refererer til) at det reelle beløb for Marselistunnelen er 1,3 mia. kroner, hvor der mangler 600 mio. kroner i finansiering. Lave tilskud både fra Staten og EU betyder, at den manglende finansiering må findes hos Aarhus Kommune og Aarhus Havn.

Artikel:

Tunnel-beslutning trækker ud af JP Aarhus

[update d. 11/7-2011 kl. 22.55] Så fik kommunen publiceret den førnævnte pressemeddelelse på deres website.

Pressemeddelelse:

Marselistunnel skal indgå i anlægskonference af Aarhus Kommune

Containerterminalen på Østhavnen.

Aarhus behøver Marselistunnelen, hvis havnen skal fortsætte den positive udvikling, som dagens pressemeddelelse fra Aarhus Havn rapporterer om:

Containerterminalen på Aarhus Havn var i første kvartal 2011 den mest effektive blandt 18 nordeuropæiske havne, hvis man måler på det totale antal løft af containere per time. Det viser en undersøgelse, som APM Terminals har gennemført på den rute, hvor Maersk Line sejler med verdens største containerskibe – de såkaldte E-klasse skibe mellem Asien og Europa.

Effektivitet handler om penge, og i shipping-branchen kan selv små marginale besparelser have en værdi på flere millioner US$. Derfor betragter havnedirektør Bjarne Mathiesen førstepladsen som et stempel, hvorpå der står, at containerterminalen i Aarhus Havn for alvor har bevist sin konkurrencedygtighed.

”Undersøgelsen viser, at vi adskiller os betydeligt fra nogle af de havne, der ligger meget tæt på os, og som vi konkurrerer med. Vi er blevet målt på effektivitet, men jeg mener, at vores førsteplads også skyldes, at vi har den nødvendige kapacitet i kraft af kraner, terminaludstyr, kajer og arealer. Når man skal betjene verdens største containerskibe, kan det billedligt talt ikke lade sig gøre at være effektiv med få, små kraner på en kort kaj” fastslår Bjarne Mathiesen.

Han peger på, at behovet for effektivitet i havnene aldrig har været større, fordi de store containerskibe for længst har indført såkaldt ”slow steaming”, som betyder, at de sejler langsommere for at spare på olieforbruget og dermed reducere miljøbelastningen.

”Derfor er superoptimering i havnene vigtigere end nogensinde før. Hvis skibene sejler langsommere og ”grønt” på havet, kan de til gengæld være både hurtige og ”grønne” i havnen. Hos os er det nemlig ikke mere forurenende at være hurtig,” siger Bjarne Mathiesen.

Mens Aarhus Havns effektivitet således viser en stigende tendens, går det samme vej med godsomsætningen på havnen. I årets første fire måneder er omsætningen steget med 12 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Også når det gælder de store krydstogtskibe, har Aarhus Havn vist sig at have en konkurrencemæssig fordel i kraft af sin kapacitet. Den 12. august går verdens tredje største passagerskib, krydstogtskibet Queen Mary 2, til kaj i Aarhus som det eneste sted i Danmark, idet de andre danske havne ikke har tilstrækkelig vanddybde.

Yderligere oplysninger: Havnedirektør Bjarne Mathiesen, mobil 20605202

maj14

Status på Marselistunnelen april 2011

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Status på Marselistunnelen april 2011

Kilde: Aarhus Kommune

Sekretariatet for Marselistunnelen har udsendt en status over det allerede udførte og det kommende arbejde med udvidelsen af Åhavevej, Marselistunnelens første etape. Det nævnes også, at strategien for realiseringen af anden etape oven på den mangelfulde finansiering fra EU afsløres engang i sommer.

Link:
Statusbrev

marts4

Færgeterminal placeres i Miljøhavnen

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Færgeterminal placeres i Miljøhavnen

Den nye færgeterminal ved siden af containerterminalen. Kilde: Magasinet Aarhus Havn

Martsudgaven af Magasinet Aarhus Havn bringer flere interessante artikler om havnens og havneaktørernes udvikling, men særligt vil jeg fremhæve en artikel om færgeterminalens fremtid, hvis planer nu bliver mere konkrete.

Det er ikke nogen overraskelse, færgeterminalen skal flyttes, da byomdannelsen af Nordhavnen nødvendiggør det. Senest i 2015 skal der være fundet en løsning, og hvis det skal være inden for rækkevidde kræver arbejdet med VVM-redegørelse, tillæg til kommuneplan og lokalplan, at arbejdet begynder nu. Havnen har derfor indleveret deres planer og ønsker til kommunen, som nu skal sagsbehandle de førnævnte bureaukratiske processer. Sagsbehandlingen vil realistisk kunne gennemføres over de næste 1½-2 år, og derefter vil anlægsarbejdet – hvis alt går vel – være færdig til 2015.

I øjeblikket er færgeterminalen kun i brug af Mols-Linien, som har planer om at idriftsætte en “flydende kattegatforbindelse” med høj frekvens fra netop 2015, og en flytning af færgeterminalen er en forudsætning for planen. Anlægget af Marselistunnelens anden etape er ligeledes en vigtig brik i terminalens infrastruktur. Aarhus Kommunes vejchef er netop trådt tilbage, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det har en tilknytning til Marselistunnelens fejlslagne finansiering. Havnen har et stort behov for, at det projekt realiseres.

Samsø Kommune arbejder på at etablere en direkte færgerute til Aarhus, så måske vil færgeterminalen i fremtiden også blive benyttet af endnu en aktør.

Der kan blive tale om, at færgeterminalen skal flyttes igen på et senere tidspunkt i takt med havnens udvidelse.  For Aarhus Havn vil det ikke være et problem, da færgeterminalen i det tilfælde kan blive anvendt udelukkende af ro-ro trafik (Lastvognsfærger). Mols-Linien udtrykker dog et klart ønske om, at den kommende færgeterminal bliver permanent.

C. F. Møller vandt i 2010 konkurrencen om en ny færgeterminal i Stockholm, og de har udført både masterplanen og en række bygninger til/på Aarhus Havn, så det kan måske tænkes, de får opgaven at tegne Aarhus’ nye færgeterminal.

Artikel:
Ny færgeterminal i Miljøhavnen af Magasinet Aarhus Havn, 48. årgang marts 2011, s. 8-9

januar29

Marselistunnel får 92 mio. kroner af EU

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Marselistunnel får 92 mio. kroner af EU

Nu er det endeligt afgjort. Projekterne i Göteborg og Aarhus fordeles ligeligt med 92 mio. kr. hver. Altså ikke 100-120 mio. kroner, som Århus Stiftstidende før har nævnt. En skam jeg ikke har en anden kilde til de 92 mio. kroner end netop Århus Stiftstidende, men de bringer et kort interview med Aarhus Kommunes vejchef Niels Schmidt, så det må antages at være troværdigt denne gang.

Journalisten skriver i artiklen: “Aarhus Havn forventes at bidrage. Men ingen forventer, at havnen kan eller vil bidrage med noget, der bare er i nærheden af at ligne 700 millioner kr.”

Eller vil? Aarhus Havn er ejet af Aarhus Kommune, så det er da kun et spørgsmål om, at kommunen beslutter det.

Eller kan? Tager man et kig i den senest publicerede årsrapport fra 2009, så fortæller det ellers et andet billede. Et billede af en økonomisk stærk havn med finansielle poster i hundredmillionklassen. Aarhus Havn havde i 2009 et sølle overskud på 34 mio. kroner, men et overskud i 2008 på 257 mio. kroner og i 2007 på 454 mio. kroner. Aktiverne opgøres til 2,2 mia. kroner, og gælden 113 mio. kroner. Gælden var til sammenligning 595 mio. kroner i 2006. Havnen foretager årligt investeringer på 120-180 mio. kroner. Hvis nu havnen rent hypotetisk vælger at anvende hele overskuddet i 2010 på Marselistunnelen. Her taler vi om et overskud, der i hvert fald bliver over 100 mio. kroner taget godsmængdens stigninger i betragtning, og de nedskæringer havnen foretog i løbet af året. Forventningen om et stort overskud må være til stede. Et forsigtigt estimat til dette regnestykke kan være 150 mio. kroner. Sælger havnen aktiver fra i størrelsesordenen 200 millioner, så de nu har aktiver for 2 mia. kroner. Vælger man at optage lån på 100 millioner kroner, så den stige til 213 mio. kroner, men stadig langt fra tidligere niveauer. Suppleret med de 120-180 mio. kroner, som havnen årligt investerer, som en andel på 100 mio. kroner i 2011 kan spares fra direkte havneinvesteringer til indirekte havneinvesteringer, som Marselistunnelen jo er.

Regnestykket, der er tilbage, er et beløb på 550 mio. kroner, som kan blive investeret i Marselistunnelen, og det er uden, at det får store konsekvenser for havnens finansielle situation. Vi må ikke glemme, at Marselistunnelen er en ensidig investering i Aarhus Havn og dens fremtid, så det vil være helt fair, hvis havnen bidrog med et meget stort trecifret millionbeløb. Pengene kommer på langt sigt tilbage til havnen i form af private virksomheders investeringer i en mere attraktiv havn og stigende godsmængder.

Måske holder mit regnestykke ikke, måske gør det. Essensen af mit indlæg er ikke, at havnen ikke kan eller vil bidrage, men at de kan og skal bidrage markant til Marselistunnelens finansiering med det dobbelte budskab, at det ikke nytter noget at bedrive pessimismejournalisme, bare fordi Århus Stiftstidende er en borgerlig avis i en kommune med et socialdemokratisk Byråd. Hvis I gad åbne jeres øjne i stedet for at missionere jeres egen politiske agenda, så ville I se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Har I overhovedet undersøgt Aarhus Havns finansielle situation?

Artikel:
EU giver 92 millioner til tunnel af Århus Stiftstidende

december14

Vedrørende finansiering af Marselistunnelen

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Vedrørende finansiering af Marselistunnelen

Kilde: Århus Kommune

Jeg skrev i går en mail til sekretariatet for Marselistunnelen vedrørende den aktuelle situation for finansieringen af Marselistunnelen. Nedenstående er det svar, jeg modtog, og som jeg deler med jer, da det må antages at være offentlig information. Der er sådan set ikke noget nyt i mailen, men det er overraskende at læse, at Marselistunnnelen faktisk ikke officielt har modtaget støtte fra EU endnu. Mailen fra Helle Svantemann, Trafik og Veje:

Med henvisning til mail af den 14. december 2010, vedrørende finansiering af projektet ” Forbedret vejforbindelse til Århus Havn, kan vi her oplyse, at vi på nuværende tidspunkt har kendskab til:

– at staten bidrager med 250 mio. kr.

– at Århus Kommune har endnu ikke modtaget en officiel tilkendegivelse [Fra EU] på, at vi har modtaget støtte på vores ansøgning og ej heller betingelserne og fordelingsnøglen, som ligger til grund for tildelingen. Så snart vi modtager yderligere information omkring vores EU ansøgning, kan vi uddybe begrundelserne for tildelingens størrelse. Århus Kommune vil fremover arbejde intens på at løse de udfordringer, der følges af afgørelsen.

– at det er på tale at Århus Havn skal bidrage økonomisk til projektet.

Grundet stor usikkerhed på nuværende tidspunkt omkring EU-støtten størrelse til Århus samt størrelsen af beløbet fra Århus Havn, kan vi ikke meddele hvad rest finansieringen er.

Nu vil jeg helst ikke anklage staten for noget uretmæssigt, for jeg vil selvfølgelig helst forstå situationen korrekt. Det er frustrerende at gå rundt og føle sig “snydt”, og man føler sig også lidt som et lille barn. Derfor så jeg helst, at der var nogen som kunne forklare mig den retmæssige og naturlige sammenhæng mellem statens finansiering på 250 mio. kroner af Marselistunnelens samlede budget på 1,3 mia. kroner, og Nordhavnstunnelen som anlægges i øjeblikket i København på 1,8 mia kroner, som staten finansierer med 700 mio. kroner. Staten støtter 19,2% af Marselistunnelens budget, hvor i mod Nordhavnstunnelen støttes med 39% af budgettet. Det er en temmelig markant forskel. Er det bare Århus Kommune, der er dårlig til at ansøge offentlige instanser om midler til infrastruktur? Staten og EU bidrager tilsammen ikke engang 1/3 af projektets samlede budget.

Nordhavnstunnelen eller Nordhavnsvej, som projektet korrekt hedder, skal forbinde Nordhavnen i København med motorvejsnettet i dette tilfælde Helsingørmotorvejen. Marselistunnelen skal forbinde Østhavnen i Århus med motorvejsnettet i dette tilfælde Århus Syd motorvejen.

Forresten. I en tidligere mailkorrespondance med Helle Svantemann fortalte, hun at der i øjeblikket arbejdes på et Trafikken website for Østjylland. Se det foreløbige resultat.

Links:
Marselistunnel
Nordhavnsvej

Ifølge direktøren for Region Midtjyllands EU-kontor kan Nicolai Wammen og Århus ikke forvente at få forhøjet støtten på ca. 100-125 mio. kr. til Marselistunnelen. Han udtaler:

“Mig bekendt er det ikke tidligere sket i den type sager, at der er ændret på kommissionens indstilling. Derfor tror jeg ikke på, at der kommer flere penge.”

og

“Hvis man åbner kompromisset og giver Århus et større beløb, er alt igen til diskussion. Italienerne, polakkerne og franskmændene vil sige, at så skal de også have mere.”

Plan B til finansiering af tunnelen kan være brugerbetaling, men det vil ikke være en gunstig situation for Århus Havn og dens videre udvikling.

Artikel:
Ikke mere EU-støtte til Marselistunnel af JP Århus

Marselistunnelen for oven. Kilde: marselisboulevard.dk

Transportministeriet har i dag udsendt nyheden, at de to havne i Århus og Göteborg samlet tildeles EU-midler for 185 mio kr. til infrastrukturprojekter, og Århus’ andel skal som bekendt finansiere Marselistunnnelen. Nu var håbet jo så, at Århus alene skulle have modtaget en andel på 272 mio. kr., og det er endog reduceret fra 400 mio. kr., som Århus i første runde fik et afslag på. Vores kære Transportminister udtaler jo så:

“- Det glæder mig, at EU har støttet op om de mange gode infrastrukturprojekter med over en halv mia. kr. samlet set, hvor der er dansk deltagelse fra enten virksomheder, styrelser eller kommune.”

Her refererer han til den samlede pakke af midler fra EU, som Danmark modtager. Han lægger vægt på, at det samlede antal af projekter, som støttes er højt (5 projekter), men nævner intet om hvor god en finansiering de enkelte projekter modtager. Det ville jo så også være farligt for ham taget i betragtning, det arbejde Århus Kommune i samarbejde med Transportministeriet har lagt i at ansøge om støtte til Marselistunnelen, da er en samlet finansiering på – siger rygterne ifølge Århus Stiftstidende – 100-125 mio kr. eklatant miserabelt.

Vi har altså en glad og tilfreds transportminister, som endnu engang viser, hvor aktivt regeringen støtter udviklingen i Århus. Ja, vi har fået i alt 200 mio. kr. ekstra til letbanens 1. etape (I alt 700 mio. kr.), men det skal jo stadig ses i forhold til Ring 3 letbanen i København som finansieres med 1,5 mia. kr. (Dvs. 1,5 mia. kr. kollektiv trafik ud over det to-cifrede milliardbeløb staten har investeret i metroen).

Borgmester Nicolai Wammen er selvfølgelig en smule skuffet over beløbets størrelse, og han har endog en løsning på problemerne:

“Mit håb er nu, at vi kan få EU-Parlamentet til at afsætte flere penge og øge tilskuddet til projektet. Det er det, vi vil arbejde for.”

Hvordan vil du så arbejde for det, Nicolai? Vil du ringe til Dan Jørgensen?

Konklusion er, at der i det videre forløb venter nogle meget store forhindringer for en realisering af Marselistunnelen. Hvordan Århus Kommune helt konkret vil finde de mange millioner, som stadig mangler, er ukendt.

Det her er mildest talt skuffende (Jep, jeg formåede ikke at bibeholde en rationel distance under tilblivelsen af dette indlæg. Beklager).

Artikler:
– Mere end halv milliard gives i EU-støtte til stort antal infrastrukturprojekter med dansk deltagelse af Transportministeriet
EU har fundet penge til Marselis-tunnelen af Århus Stiftstidende
EU-penge til tunnelprojekt i Århus af JP Århus