Åhusene-entreprenøren Kaj Ove Madsen opfører i øjeblikket 40 nye boliger fordelt på 4 etager på adressen Jens Baggesens Vej 45 i Katrinebjerg. Boligerne er tegnet af arkitektfirmaet Gudnitz & Partnere, men de har ikke offentliggjort visualiseringer af projektet.

Links:

Kaj Ove Madsen Aarhus

Gudnitz & Partnere

Den 10. juni blev første spadestik på HK Østjyllands nye hovedsæde i Brabrand taget, og hvis alt går vel bliver bygningen taget i brug d. 1. april 2012 (Hmm). Nærmeste naboer bliver hovedsæderne for Søværnets Operative Kommando og Jysk. Samtidig arbejdes der på at finde en erhvervslejer/ejer til et kommende nabobyggeri.

Fællesformand for HK Østjylland, Viggo Thinggård, udtaler:

”Vort nye hovedkontor er et fysisk fundament, der i overført betydning skal bygges videre på. HK-huset vil blive rammen om en righoldig medlemsaktivitet og styrke det faglige fællesskab blandt HK’erne i Østjylland.”

Sahl Arkitekter har tegnet det nye hovedsæde, der får adresse på Silkeborgvej 652.

Pressemeddelelse:

Første spadestik til nyt hovedkontor for HK Østjylland

Tidligere indlæg:

HK Østjylland opfører nyt domicil i Brabrand, 5. april 2011

HK Østjylland opfører nyt hovedkvarter, 28. juni 2010

Den private teologiuddannelsesinstitution Menighedsfakultetet har i samarbejde med Dansk Ethiopermission og Israelsmissionen taget første spadestik til en udvidelse på 750 kvm kaldet “Torvet”, der skal rumme administration og uddannelse. Første spadestik på den nye tilbygning tegnet af aarhusianske Pluskontoret blev taget d. 22. juni på Menighedsfakultetets ejendom Katrinebjergvej 75.

Publikation:

MF-bladet, 2. april 2011

Links:

Menighedsfakultetet

Pluskontoret

Byggeriet af Ingeniørhøjskolens lokaler til uddannelser inden for elektronik, IT og sundhedsteknologi er i fuld gang på Katrinebjerg, men endnu har ordentlige visualiseringer af bygningen ikke været offentliggjort. Arkitekterne bag, C. F. Møller, viser dog nu projektet i deres portefølje med to tilhørende visualiseringer:

Vi venter stadig på en projektside om Bestseller! 🙂

Link:

C. F. Møller

Magistraten valgte i dag at henholde sig til den beslutning Teknik og Miljø traf d. 22. marts, og som Byrådet forventes at vedtage på det kommende byrådsmøde nemlig:

Kultur og Borgerservice og Teknik og Miljø foreslår efter aftale med Borgmesterens Afdeling, at projekt etablering af digitalt bymiljø i Aarhus Kommune fra 2008 skrinlægges.

…men hvad går digitalt bymiljø ud på? Kommunen beskriver projektet som:

lokationsbaseret digitalt infrastruktur, som man kan få adgang til både på Internettet og direkte i byrummet via mobiltelefoner eller skærme. Infrastrukturen giver nye muligheder for kommunikation og interaktion både med borgere og med besøgende i Århus. Det nye for borgeren vil være, at informationer fra kommunen vil kunne tilgås enten via mobiltelefon eller via andre terminaler i byrummet på det sted, hvor borgeren befinder sig.

Perspektiverne i etableringen af en digital infrastruktur er mange. Oplysningerne til borgeren kunne f.eks. være om parkerings- eller trafikforhold, information fra Borgerservice eller historiske fakta, der har betydning for Århus som bysamfund.

Herudover kan infrastrukturen f.eks. give informationer om attraktioner, events, kulturelle og historiske oplysninger, motionsruter, shopping og restauranter, mens brugeren opholder sig i byen. Ligeledes vil brugeren få mulighed for selv at bidrage med oplysninger, kommentere eller anmelde en given attraktion eller service.

En digital infrastruktur for byen til at kommunikere information til borgere og turister f.eks. i forbindelse med store begivenheder. En sådan infrastruktur vil netop kunne gavne det store kulturprojekt Aarhus 2017, hvor et stort antal kunst- og kulturbegivenheder skal afvikles i løbet af året.

Implementeringen af et digitalt båret informationssystem rettet mod computere og mobile enheder ville kunne høste synergieffekter ud fra to betragtninger: 1. Udviklingsressourcerne er i den grad til stede i IT-byen Katrinebjerg, så kommunen støtter et lokalt innovationsmiljø. 2. Mobile enheder som Android og iPhone er efterhånden udbredte, så den mobile “adoption” er sikret. Din smartphone er terminalen, der kunne give adgang til et utal af oplysninger, tilbud og ressourcer om byens liv alt samlet i én softwareløsning.

Ak, nej. Sådan skulle det ikke være. Den samlede finansiering af projektet ville løbe op i 5 mio. kroner over 2 år, som kan perspektiveres ved at sammenligne med kommunens samlede drifts- og anlægsbudget, som er på 17,5 mia. kroner i 2011. Sølle 5 mio. kroner for en investering i alt det Aarhus Kommune netop er så beskæftiget med i øjeblikket, hvilket de selv skriver:

Initiativet vil bidrage til en bredere profilering af Århus som en digital foregangsby, der går nye veje med IT-baserede oplevelser for borgere og turister.

Hvis man ville projektet, så fandt man pengene, selv i sparetider. Dybest set er det en billig løsning, der ville have stor betydning for byens liv og kunne brande Aarhus som en progressiv by, men endnu engang har Aarhus Kommune demonstreret fremsynethed, når det angår byprofilering.

Link:

Sag 2. Etablering af digitalt bymiljø

Jeg har fået tilsendt denne pressemeddelelse af gipspladeleverandøren Fermacell, som leverer gipsplader til Aarhus Universitets nye bygning IT-Hjørnet, der er under opførelse i Katrinebjerg. Det eneste umiddelbart relevante for mig er, at det viser sig at Arkitektfirma Jørn Schütze har tegnet IT-hjørnet (Og faktisk resten af IT-parken), og ikke C. F. Møller som jeg før fejlagtigt har skrevet. Pinligt.

Arkitektonisk perle til IT-studerende i Århus stiller særlige krav til akustik og lyd
En biblioteksø oven på et fritstående auditorium omkranset af læsebalkoner, cafe og medieceller. Det bliver kernen i IT Hjørnet – det nye samlingssted for de IT-studerende fra Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus, der samtidig får en afdeling overfor. Bygherren på begge byggerier er Forskningsfondens Ejendomsselskab, der følger en strategi om at samle forskning, uddannelse og innovation inden for IT og medievidenskab i og omkring IT Parken på Katrinebjergvej. Visionen er at skabe synergi og skabe et dansk svar på Silicon Valley. Arkitekt Jørn Schütze har tegnet de udfordrende streger, der skal til, for at få dagslys og frisk luft ind i selve IT Hjørnet, der fylder fem etager og 8.600 kvadratmeter.

Ovenlys i tre etager
– Jeg ville gerne have en smuk lysfordeling i bygningen og samtidig disponere læsepladserne, så man kan se gennem bygningen på kryds og tværs. Det skal give de studerende en følelse af, at de er en del af en helhed. Rummene vil fremstå uhøjtidelige og til tider også lidt festlige, fortæller Jørn Schütze.

Et prismeformet ovenlys midt i udegården, der ligger som et låg over biblioteket, fordeler lys til tre etager. Denne ambition om at skabe et åbent rum omkring auditoriet, hvor der både skal være et aktivt cafeliv og et tyst læsemiljø, stiller store krav til akustiske og lydisolerende løsninger.

Lydtætte vægge med Fermacell
Mediecellerne i underetagen, hvor nye spil og multimedieløsninger skal udvikles, er bygget op af to parallelle vægge, der samlet isolerer mindst 60 dB. Ydermere kommer der en sluse med to lyddøre ind til hvert rum. Alle andre vægge skal holde mindst 48 dB, og det er opfyldt ved at kombinere et lag Gyproc kartongips inderst med et lag Fermacell fibergips yderst. En ret utraditionel løsning.

– Ofte bruger man to lag almindelig gips, men jeg har koblet Fermacell på yderst, fordi pladerne er slagfaste og har nogle bedre lydegenskaber, så støjen ikke får så let adgang mellem rummene. Det er desuden et homogent materiale, der står helt skarpt på de udvendige hjørner, siger Jørn Schütze.

Fibergips på mål
En fordel ved Fermacell er også, at pladerne bliver leveret på specialmål fra fabrikken i Tyskland. Nogle steder er pladerne små og lette med spartelkant på alle fire sider. Andre steder, hvor der er plads til elektrisk løftegrej, er pladerne i fuld højde fra gulv til loft. Det har begejstret entreprisechef Peter Larsen fra HUSTØMRERNE A/S, der har apteringsentreprisen.

– Specialformaterne er virkelig en fordel, der hjælper på humøret og på arbejdsmiljøet. Vi sparerbåde tid og passer på vores medarbejdere, også fordi vi samtidig har investeret 250.000 kroner i ErgoMovere, ErgoMountere og cyklonstøvsugere, siger Peter Larsen.

Akustisk regulering
Akustikken løses med lamellofter fra Dampa i de tre nederste etager og kassetter i de øverste. Alle med akustikregulering. På væggene i underetagen kommer der desuden stålpaneler med akustisk regulering i et grafisk mønster, der skal henlede tankerne på stregkoder. Et tema, der går igen i flere synlige overflader. Auditoriet bliver indvendigt og udvendigt beklædt med spanter af birketræsfiner uden på en kraftig lyddug. Gangarealerne bliver belagt med linoleum på korkment for at dæmpe lyden af skridt. Som en kontrast til de bløde akustikløsninger inde, bliver facaden og lofterne i porte og den frithængende etage over udegården beklædt med glas, der skal reflektere og sprede det kunstige lys for fødderne af de studerende. De rykker ind i IT-Hjørnet efter sommerferien 2011.

Links:

Fermacell
Arkitektfirma Jørn Schütze
Forskningsfondens Ejendomsselskab

Rektor Laurits B. Holm-Nielsen afholdt i dag et medarbejdermøde, der blev transmitteret live fra Aulaen via Aarhus Universitets medarbejderportal. Hans oplæg drejede sig om Den faglige udviklingsproces (Som AU kalder fusionsarbejdet), og han kom herunder også ind på de fysiske rammer for universitetet. Nedenstående oversigt viser, hvad der vel kan kaldes, “Den fysiske udviklingsproces” i Århus:

Kilde: Lauritz B. Holm-Nielsen

Der medfølger ikke en signaturforklaring til ovenstående masterplan i rektorens diaspræsentation eller mundtlige oplæg, så de nøjagtige betydninger af farverne kan jeg ikke gengive, men her er min antagelse:

Blå = Eksisterende universitetsbygninger.

Lilla = Igangværende universitetsbyggerier (Bortset fra bygingerne i det øverste ventsre hjørne i Katrinebjerg).

Turkis = Bygninger ejet af AU men ikke anvendt direkte til uddannelses- eller forskningsformål.

Gul = Fremtidige universitetsbygninger som i øjeblikket ikke er ejet af eller tilknyttet AU.

Grøn = Fremtidige universitetsbygninger på en grund ejet af AU.

Grøn skraveret = Grunde ejet af AU…. Eksisterende lokalplan ikke fuldt udnyttet?

Rød skraveret = Grunde ejet af AU…. Behov for udarbejdelse af ny lokalplan?

Det interessante og nye i oversigten er de grønne bygninger i universitetsparken. De viser helt konkret, hvad der skal bygges inden for en overskuelig fremtid. I oplægget nævner Lauritz B. Holm-Nielsen bl.a. også, at AU har behov for en årlig vækst på 10.000-20.000 kvm, og at alle byggeprojekter under planlægning inkl. Lille Barnow-højhuset er “kontante” og udtryk for et reelt behov.

Dokumenter:

Rektorens diaspræsentation

Visionsplan 2010-2028

Video:

Optagelse af hele rektorens oplæg

Jeg var i Katrinebjerg for en uge siden, og opdagede to for mig ukendte byggerier. Det ene lå som tilbygning til Datalogisk institut, hvorimod det andet byggeri lå på den anden side af vejen. Der er så i dag blevet skrevet om byggerierne i JP Århus, som følge af grundstenene er blevet lagt af Nicolai Wammen. Der er ganske rigtigt tale om, at det ene byggeri er en udvidelse af bygningen tilknyttet Datalogi og Informations- og medievidenskab. Bygningen bliver på i alt 8.300 kvm med bibliotek, læse- og studiebalkoner, café og et auditotium og har fået navnet IT-hjørnet, da det ligger på hjørnet af Helsingforsgade og Finlandsgade. Den ovenstående visualisation er af IT-hjørnet.

Det andet byggeri er en udflytning af Ingeniørhøjskolens IT-uddannelser til Katrinebjerg i en nybygning på i alt 9.000 kvm. Der er også en visualisation af det byggeri i JP Århus i dag, men jeg tror ikke, ophavsrettigheder tillader mig at skanne billedet. Arkitekten bag IT-hjørnet er Arkitektfirma Jørn Schütze, men jeg har dog ikke kendskab til, hvorvidt de også har tegnet Ingeniørhøjskolens bygning.

Datalogisk institut har gjort et webcam tilgængeligt, der dækker byggeriet af IT-hjørnet:

Lokalplanen for IT-hjørnet:

Mediernes dækning:

Flere it-studerende af JPÅrhus
Ingeniører flytter til Katrinebjerg af Århus Stiftstidende