Sekretariatet for Marselistunnelen har i dag udsendt et nyhedsbrev, der gør status på arbejdet med udvidelsen af Åhavevej og redegører for de kommende trafikomlægninger nu, hvor arbejdet for alvor går i gang.

Link:

Nyhedsbrev oktober 2011

Aarhus Havn udsendte i går følgende pressemeddelelse, der følger op på Mols-Liniens beslutning om at lukke sin fragtrute Aarhus-Kalundborg pr. 15. september:

Kattegatruten Aarhus-Kalundborg er nu sikret

Aarhus Havn har indgået aftale med Flensborg-rederiet Förde Reederei Seetouristik (FRS) om benyttelse af havnen til en fortsættelse af den eksisterende færgerute mellem Aarhus og Kalundborg. FRS vil fra 16. september besejle ruten med ”Maren Mols”, som rederiet har købt af Mols-Linien, der ophører med sejlads på ruten 15. september. Færgen vil benytte de samme havnefaciliteter, som i dag benyttes af Mols-Liniens fragtfærge.

Havnebestyrelsesformand og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard glæder sig over, at det er lykkedes at sikre ruten på et forretningsmæssigt grundlag. ”Det har stor betydning for byen og for havnen, at der fortsat er en fragtrute mellem Jylland og Sjælland. Det er med til at fastholde konkurrenceevnen hos områdets virksomheder og fastholder en række gode arbejdspladser på færgerne og i færgeterminalen. Det er også vigtigt, at forbindelsen opretholdes af hensyn til en fremtidig fast forbindelse over Kattegat”, siger Jacob Bundsgaard.

Også havnedirektør Bjarne Mathiesen glæder sig over, at ruten nu er sikret: ”Aarhus havn er et væsentligt knudepunkt for dansk import og eksport, og en fragtrute mellem Aarhus og Kalundborg er med til at sikre, at distributionen af varer mellem Jylland og Sjælland kan foregå så konkurrencedygtigt som muligt. Aarhus Havn ligger godt placeret i markedet og har alle de nødvendige faciliteter. Da Mols-Linien solgte fragtfærgerne kontaktede vi straks køberne, og vi har gennem længere tid været i forhandlinger med flere interesserede rederier.”

Evt. spørgsmål kan rettes til havnedirektør Bjarne Mathiesen, Aarhus Havn. Tel 2060 5202

Nærmere bestemt efteråret 2012, hvilket er over et år til og ikke som lovet i løbet af denne sommer. Marselistunnelen forventedes færdig i 2015 samtidig med den nye færgeterminal på Østhavnen, men det er ikke længere sandsynligt.

Et samlet beløb på 1,6 mia. kroner er tidligere blevet meldt ud, men det fremgår af en pressemeddelelse (Som ikke er vist på Aarhus Kommunes website, men som JP Aarhus refererer til) at det reelle beløb for Marselistunnelen er 1,3 mia. kroner, hvor der mangler 600 mio. kroner i finansiering. Lave tilskud både fra Staten og EU betyder, at den manglende finansiering må findes hos Aarhus Kommune og Aarhus Havn.

Artikel:

Tunnel-beslutning trækker ud af JP Aarhus

[update d. 11/7-2011 kl. 22.55] Så fik kommunen publiceret den førnævnte pressemeddelelse på deres website.

Pressemeddelelse:

Marselistunnel skal indgå i anlægskonference af Aarhus Kommune

Samarbejdsaftalen med DSB og Steen & Strøm Danmark blev i dag tiltrådt af magistraten, så det videre forløb med udarbejdelsen af en helhedsplan for området ved rutebilstationen og den ny busterminal kan nu fortsætte.

Tidsplan for projektet med fremhævelse af vigtige:

Afklaring med Banedanmark med henblik på nødvendige tilladelser

Juni 2011 behandler Aarhus Byråd indstilling om samarbejdsaftalen

Juli 2011 gennemføres prækvalifikation

August 2011 udvælges de firmaer, der skal deltage i de parallelle opdrag

August 2011 igangsættes de parallelle opdrag, og forslag til helhedsplan afleveres til opdragsgiverne

November 2011 foretages en bedømmelse af de indkomne forslag til helhedsplan

December og januar 2012 afsættes til justering og bearbejdning af det eller de forslag, der skal lægges til grund for lokalplan

Februar 2012 behandler Aarhus Byråd forslag til helhedsplan

Februar til december 2012 lokalplanlægning gennemføres

VVM-screening gennemføres parallelt med lokalplan

April – maj 2012 gennemføres offentlig høring

Juni 2012 behandler Aarhus Byråd offentlig høring

Januar 2013 vedtagelse af nyt plangrundlag for Områdets udbygning

Grundlaget for parallelopdragene linker jeg til nederst, og er meget interessant læsning, da der i grundlaget gives indikationer på, hvordan en fremtidig inddragelse af området til byomdannelse vil se ud. Jeg har her udvalgt nogle få centrale elementer. Det bemærkes, at alle DSBs bygninger ved rutebilstationen gives tilladelse til nedrivning, hvis parallelopdraget forudsætter det. Enkelte bygninger har høj bevaringsværdi. Personligt mener jeg, det ville være en skam, hvis DSBs administrationsbygning ud mod Spanien ikke blev bevaret. Muligheden for højere bebyggelse tillades af kommunen:

At der i bydelen kan opføres byggeri med en bebyggelsesprocent på mellem 175 og 250, som afspejler den centrale beliggenhed, men at der ikke på forhånd afvises en højere bebyggelsesprocent, hvis forslaget til helhedsplanen tilsigter det.

Det er en meget interessant tanke, da et muligt højhus som nabo til “Højhus Værkmestergade” vil kunne skabe en portal, der markerer letbanens bevægelse ind i De Bynære Havnearealer og omvendt mod Hovedbanegården.

Jeg har meget hurtigt og meget uprofessionelt stykket en illustration af den højhusklynge, der gradvist fremstår tydeligere og tydeligere i et bånd fra KPMG-huset til Europaplads, sammen herunder. Mit ønsker er, at helhedsplanen for den gamle rutebilstation tager “højde” for højhusklyngen og udbygger højhusklyngen ved at give mulighed for et højhus ud mod Spanien som nabo til “Højhus Værkmestergade”. Det er også den mest realistisk placering i forhold til skyggegener for boligerne ved Ny Banegårdsgade.

Links:

Magistratens behandling af Sag 3

Grundlag for det parallele opdrag

Kilde: Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har i samarbejde med DSB Ejendomsudvikling og ejeren af Bruun’s Galleri Steen & Strøm Danmark annonceret planer for inddragelsen af den nuværende busterminal til byomdannelse ved at flytte busterminalen fra Ny Banegårdsgade til Hovedbanegården som overdækning af det østlige baneterræn samtidig med en udvidelse af Bruun’s Galleri i niveau over busterminalen og ud mod Ny Banegårdsgade planlægges.

Det københavnske arkitektfirma SAGERdesign har tegnet planerne for Bruun’s udvidelse. Selve helhedsplanen for området vil parterne nu udvikle i løbet af efteråret, hvorfor arbejdet er på et meget tidligt stadie.

En super nyhed at der nu efter alle disse år sker et skred i realiseringen af en ny busterminal i Aarhus og oven i købet med den bedste løsning ved overdækning af det østlige baneterræn. Hvordan busterminalen integreres i Hovedbanegården, og hvordan udvidelsen af Bruun’s Galleri integreres i det eksisterende byrum bliver spændende at følge, men ikke mindst også hvilket formål den gamle busterminal i Ny Banegårdsgade finder anvendelse til. Aarhus bliver totalforandret i 2015, når dette sammen med et utal af andre projekter står færdig.

Nedenstående nyhed fremgår på kommunens website:

Aarhus får ny busterminal og Bruuns Galleri bliver større

En ny busterminal i tilknytning til Banegården kan stå klar i 2015.

På et pressemøde den 15. juni 2011 præsenterede rådmand for Teknik og Miljø, Laura Hay, sammen med DSB Ejendomsudvikling og Steen & Strøm Danmark en samarbejdsaftale. Ifølge aftalen skal der i løbet af efteråret udarbejdes en helhedsplan for omdannelsen af området ved Ny Banegårdgade, herunder en ny busterminal i direkte tilknytning til banegården og en udvidelse af Bruuns Galleri.

Midtbyen styrkes
”De nye planer indeholder en fantastisk mulighed for at styrke midtbyen i Aarhus. Vi gør livet lettere for de rejsende, vi får et nyt område til spændende byudvikling, og med udvidelsen af Bruuns Galleri støtter vi en udvikling i forretningslivet, samtidig med at vi skaber mere liv.” Sådan begrunder rådmand for Teknik og Miljø, Laura Hay, at hun vil bede Magistraten tiltræde en samarbejdsaftale om udarbejdelse af en helhedsplan for omdannelsen af området ved Ny Banegårdsgade.

Brugervenlig trafikterminal
Aarhus Kommune skal samarbejde med DSB Ejendomdsudvikling, som ejer en del af arealerne, om helhedsplanlægningen. Afdelingsleder Morten Anker Bendtsen, DSB Ejendomsudvikling A/S: ”En ny busterminal i direkte sammenhæng med banegården vil give de rejsende en moderne, brugervenlig trafikterminal. Samtidig kan vi skabe nye, spændende muligheder på resten af arealet”.

Steen & Strøm Danmark, som ejer Bruuns Galleri, deltager også i samarbejdet og ønsker at etablere en udvidelse af Bruuns Galleri på en etage over den nye busterminal og i direkte sammenhæng med det eksisterende center.

Fremtidssikret handelsby
”Med 90 butikker lige i hjertet af Aarhus har Bruuns Galleri for længst cementeret sin position som et af Danmarks største og mest attraktive shopping centre. Med en udvidelse af centret kan vi styrke og fremtidssikre Aarhus som handelsby og udflugtsmål,” forklarer udviklingschef Karen Nielsen fra Steen & Strøm Danmark A/S.

Når Magistraten i Aarhus på mandag den 20. juni 2011 behandler sagen, skal man i første omgang tage stilling til en godkendelse af en samarbejdsaftale om at få udviklet en samlet helhedsplan for omdannelsen af hele området, som fremgår af billedet øverst på siden.

Forventes klar i 2015
Helhedsplanen udarbejdes som et parallelopdrag, hvor 3-4 planlægningsteams udarbejder forslag. Efterfølgende bearbejdes det/de bedste forslag til en samlet helhedsplan for området. Parternes beslutning om at gennemføre projektet træffes først endeligt, når der foreligger et forslag til helhedsplan og et dispositionsforslag for en ny busterminal samt en samlet vurdering af projektets økonomi.

Aarhus Kommunes forventede omkostninger til etablering af busterminalen modsvares af de forventede indtægter ved salg af byggerettigheder på den eksisterende rutebilstation. En ny busterminal ventes at stå færdig i løbet af 2015.

Medfølgende plantegninger af Bruun’s Galleris udvidelse:

Kilde: Aarhus Kommune

Artikel:
– Aarhus får ny busterminal og Bruuns Galleri bliver større af Aarhus Kommune

Links:
Aarhus Kommune
DSB Ejendomsudvikling
Steen & Strøm Danmark
SAGERdesign

maj14

Status på Marselistunnelen april 2011

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Status på Marselistunnelen april 2011

Kilde: Aarhus Kommune

Sekretariatet for Marselistunnelen har udsendt en status over det allerede udførte og det kommende arbejde med udvidelsen af Åhavevej, Marselistunnelens første etape. Det nævnes også, at strategien for realiseringen af anden etape oven på den mangelfulde finansiering fra EU afsløres engang i sommer.

Link:
Statusbrev

Debatten om en ny og bedre placeret lufthavn til servicering af Aarhusområdet og Jylland har fortsat ufortrødent ved flere læserbreve i JP Aarhus og senest en artikel om ph.d.-afhandlingen “Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945” af Henrik Mølgaard Frandsen i samme avis. Kritik af syltning af den tidligere så debatterede citylufthavn på Aarhus Havn har også været skrevet om i JP Aarhus, så der tegner sig efterhånden et billede af en avis, der har en klar målsætning om at fremme infrastrukturen i og omkring Aarhus. De ønsker en ny lufthavn ved Aarhus, og det kan jeg lide dem for, da deres engagement er uvurderlig.

Jeg er nemlig helt enig. Østjylland har behov for en ny lufthavn, der kan bringe os ud i verden og verden til os. En lufthavn vil sagtens kunne trives økonomisk som supplement til Kastrup Lufthavn. Malmö Lufthavn klarer sig jo fint! Jeg vil ikke skrive et længere indlæg om en ny lufthavns fordele, da det kan læses i mit tidligere indlæg “Sun-Air åbner flyrute til Helsinki – og dermed Asien“. Hvad jeg til gengæld gerne vil, er at fortælle jer, at det ikke kommer til at ske.

Borgmester Nicolai Wammen har udtalt, at debatten om en ny citylufthavn er afhængig af Folketingets beslutning om en Kattegatforbindelse, og har i den forbindelse udtalt:

“Med en Kattegatforbindelse vil man på lidt over en time kunne køre til Københavns Lufthavn, hvor der er et stort, internationalt rutenet. Det vil en citylufthavn aldrig kunne konkurrere med.”

Det er jo ganske interessant. For det første vil jeg gerne fastslå min egen holdning om en citylufthavn. Det er fuldstændig grotesk, at man i Aarhus diskuterer en citylufthavn med forbillede i London City Airport, hvor konceptet er mindre fly til betjening af et eksklusivt og velhavende segment, business class. En lufthavn i Aarhus har behov for så stort et kundegrundlag som muligt for at være rentabel. Det er intet mindre end retarderet at tro, erhvervslivet er stort nok i Aarhus til at kunne understøttet en citylufthavn med små fly. En lufthavn ved Aarhus skal kunne erstatte Karup, Tirstrup OG Billund for at give mening.

For det næste så fremgår kommunens holdning jo utvetydig, så alle de mange artikler og læserbreve på det seneste nytter sådan set ikke noget. Lufthavnsdebatten er død før en Kattegatforbindelse besluttes, og derefter er det ikke engang sikkert, en ny lufthavn besluttes. Under alle omstændigheder siger Nicolai Wammen det rigtige. Han skal sige, vi ikke arbejder med lufthavnsplaner i Aarhus, for det vil kunne spænde ben for beslutningen om en Kattegatforbindelse.

Henrik Haarder, trafikforsker ved Aalborg Universitet, udtalte under Trafik Aarhus 2030-konferencen som kommunen afholdt i marts, at der skal herske enighed i Aarhus om, hvilke infrastrukturprojekter man ønsker at satse på, for ellers får Aarhus ingen statslige midler. Problemet med lufthavnspolitikken uden for København er manglen på netop statslig engagement. Det afgøres i stedet regionalt, hvilket de gamle amter havde et stort ansvar for. JP Aarhus skriver om sit interview med ph.d. Henrik Mølgaard Frandsen:

Han sætter spørgsmålstegn ved fornuften og rimeligheden i, at en stor overordnet trafikbeslutning som placeringen af Danmarks anden internationale lufthavn får lov at blive afgjort regionalt frem for i Folketinget, hvor man har pligt til at anlægge et bredere perspektiv.

Hvortil Henrik Mølgaard Frandsen citeres:

“SAS pegede netop på dette problem i 1990’erne, da man gjorde gældende at placeringen af Billund var helt gal.”

Det vil selvfølgelig være farligt for de folkevalgte politikere på Borgen nu at gå ind og foretage den overordnede infrastrukturelle planlægning, som de egentlig er forpligtet til, da det er et splittende emne i Jylland. Ingen regering har en interesse i at møde den kæmpe modstand et dødstød til Billund Lufthavn vil give.

Hvad der til gengæld er et statsligt anliggende er beslutningen om en Kattegatforbindelse, og dermed når vi tilbage til Henrik Haarders udtalelse under Trafik Aarhus 2030-konferencen. Hvis vi ønsker en Kattegatforbindelse skal vi være enige, og det er kommunen udmærket klar over, hvorfor de ikke foretager noget som helst i forhold til en ny lufthavn, for hvad er vigtigst? Kommunen har klart prioriteret Kattegatforbindelsen, og det er en styrke. Hvis vi alligevel selv skal betale for en ny lufthavn, hvorfor så fratage os muligheden for at få en Kattegatforbindelse af staten? Hvis Kommunen ikke skrinlægger en ny lufthavn, så vil det kunne tolkes forkert hos statens planlæggere. Et vigtigt argument i Kattegatkomitéen er styrkelsen af Danmarks største lufthavn, som staten ejer 39,2% af. Hvordan kan vi ellers sælge en Kattegatforbindelse til København? På en fantastisk men abstrakt idé om en Metropol Danmark eller en konkret styrkelse af Kastrup, som på det seneste har været presset af andre nordiske lufthavne?

Konklusionen er, at Aarhus Kommune ikke kommer til at beslutte en ny lufthavn i hvert fald inden for de næste 5 år. Hvad der sker efter det er åbent. Hvis Kattegatforbindelsen besluttes, og der er tilstrækkelig folkelig pres i Aarhus, så er der intet til hinder for, at en ny lufthavn kan besluttes. Det økonomiske og passagermæssige grundlag ødelægges ikke af Kattegatforbindelsen, men ind til der foreligger en principbeslutning om en Kattegatforbindelse skal Aarhus være enig. Enig om en Kattegatforbindelse, der vil binde de økonomiske strukturer mellem Aarhus og København markant tættere sammen til begge byers fordel men også hele Danmark.

Artikel:
– Politikere kritiseres for trafiksmøl af JP Aarhus

Linjeføringen af den ny Herredsvej ved Skejby. Kilde: Aarhus Kommune

På byrådsmødet i går blev lokalplanen for den ny Herredsvej som forberedelse af infrastrukturen til Det Nye Universitetshospital 1. behandlet og sendt i offentlig høring.

Dokument:
Lokalplan 888

Kilde: Lokalplan 892

På samme byrådsmøde blev også lokalplanen for Ceresgrunden 1. behandlet og sendt i offentlig høring.

En ny lokalplan for området blev nødvendiggjort i 2008, da bryggerikoncernen Royal Unibrew valgte at lukke Ceres-bryggeriet i Aarhus’ indre by. De betragtelige værdier gemt i bryggeriets centrale placering skal derfor nu kapitaliseres af Royal Unibrew.

De historiske aner for Ceres går tilbage til 1856, men bryggeriet lever dog videre både i kraft af Ceres Top og Royal-ølmærkerne, som nu brygges i Fakse, hvor hovedsædet også ligger. Royal unibrew forventer at tjene mellem 600-900 mio. kroner for salget af bryggerigrunden, som der er indgået optionsaftale med A. Enggaard om.

De vigtigste forhold i lokalplanen er:

  • Cereshaven bevares og udvikles.
  • “Jydske Palæ” og en administrationsbygning bevares.
  • Bebyggelserne terrasseres fra 3-8 etager.
  • 18 etagers højhus i det sydvestlige hjørne.
  • Lokalplanen tillader at området benyttes til boliger (Mindst 35%), erhverv, museum, offentlige formål og uddannelse.

Dokument:

Kilde: Lokalplan 892
marts25

Nyhedsopsamling marts 2011

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Nyhedsopsamling marts 2011

Her følger en nyhedsopsamling i kort format, med de nyheder jeg endnu ikke har nået at skrive om eller som simpelthen ikke er betydningsfulde nok til et selvstændigt indlæg. Det er nemmere at gruppere dem her, end at skrive individuelle Twitter-opdateringer.


Aarhus Lufthavn har fået tre erhvervsfolk i bestyrelsen.

Artikel:
Ny bestyrelse i Aarhus Lufthavn af JP Aarhus

Arkitektfirmaet C. F. Møller tegner nyt sundhedshus i Aalborg.

Artikel:
Nyt sundhedshus i Aalborg af C. F. Møller

TV-indslag på TV2 Østjylland om den omfattende renovering af Badeanstalten Spanien tegnet af Arkitema. De forventer at åbne efter sommerferien.

TV-indslag:
Badeanstalt renoveres af TV2 Østjylland

Byrådet skal 1. behandle lokalplanen for Ceres-grunden d. 13. april.

Link:
Lokalplanoversigt

Mols-Linien ønsker at lukke godsfærgeruten mellem Aarhus-Kalundborg, hvilket de to berørte kommuner protesterer imod. Påstanden er, at en lukning vil gøre den øst-vestgående trafik mere sårbar. Det samme argument Kattegatkomitéen benytter.

Artikel:
– Kommuner vil i dialog om lukning af færgerute af Aarhus Kommune

marts24

Årsrapport for Aarhus Havn 2010

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Årsrapport for Aarhus Havn 2010

Fotografi af Containerhavnen fra sommer 2010.

Fra i dag kan årsrapporten for havnens omsætning i 2010 læses som bilag til dagsordenen for næste byrådsmøde. I hovedtræk steg den samlede godsomsætning med 7% til 9.691.000 tons og containeromsætningen med 16% til 744.000 TEUs. Aarhus Havn er nu tilbage på niveau før krisen og forventer en vækst i containeromsætning for 2011 på 8-10%. Havnen præsterede et overskud på 37,7 mio. kroner i 2010 og gælden blev nedsat med 42 mio. kroner. I øjeblikket forhandler havnen med kommunen om størrelsen på det økonomiske bidrag til Marselistunnelen. Ledelsen skriver om planerne for 2011:

I 2011 vil der være fortsat fokus på forretningsudviklingen. Udbygningen af transportvejene til og fra havnen vil også komme i betragtning. På landsiden er jernbaneforbindelsen færdiggjort og Aarhus Kommune udfører vejforbedring fra motorvejen til havnen. På søsiden arbejder Aarhus Havn og Mols-Linien sammen om en ny og forbedret færgeterminal til forsyning af Sjælland og eventuelt andre destinationer. 2011 forventes at blive et år med et betydeligt antal forretningsprojekter, der understøtter havnens rolle som en af Danmarks internationale porte.

Dokument: