Det her er en af hovedgrundene til, jeg skriver min blog. Ja, jeg må indrømme arkitektur er fascinerende og smuk, men der noget særligt ved lige præcis højhuse for mig. Jeg ved ikke om, det er et eller andet maskulint gen i mig vedrørende store ting, men jeg elsker højhuse. Selvfølgelig er højhusets arkitektur og omgivelsernes kontekst essentielle præmisser for et højhusbyggeri. Det er spørgsmål, som skal kunne besvares på en tilstrækkelig måde, men når det så også sker, så er højhuse blot fantastiske og imponerende bygningsværker. Når de så opføres i eller omkring Aarhus, så kan det ikke være bedre. Dette opfylder “Højhus Værkmestergade”.

I går blev så lokalplanen vedtaget for højhusbyggeriet i Værkmestergade, der skal rumme et nyt konferencehotel for Comwell i Aarhus samt kontorer for Deloitte, Bech-Bruun og bygherren HL Ejendomme (Ikke at forveksle med Kolding-firmaet). En enkelt penthouselejlighed opføres samtidig. Både finansiering og lejere er på plads, så nu kan entreprenøren KPC gå i gang med at bygge, hvad der ind til nu bliver Danmarks tredje højeste hus og Aarhus’ højeste, hvis kun  “højhuse” medtages. Aarhus Domkirke på 96 m vil stadig være den højeste bygning i Aarhus. Højhuset i Værkmestergade bliver 94 m højt.

Værd at bemærke er selvfølgelig at byggestart endnu ikke er officielt annonceret til september måned. Som det kan læses fra dette indlæg opfatter jeg det dog som en formalitet, der nu blot skal bekræftes af gravemaskinerne i løbet af september. Comwell har ventet på deres entré i Aarhus siden 2007, hvor de var en del af Lighthouse*-projektet, men de planer blev afbrudt af bygherren, islandske Landic Property’s konkurs under finanskrisen.

 
Dokument:

Lokalplan 905

Links:

KPC

– Comwell

Deloitte

Bech-Bruun

JP Aarhus skriver i dag, at Aarhus Universitets højhusbyggeri på Lille Barnow-grunden først står færdig i 2018 i modsætning til tidligere 2016. Det er en skam, men det forstås, når begrundelsen fra prorektor Søren E. Frandsen lyder:

“Vi ønsker, at der gøres meget ud af det arkitektoniske, og når man hæver overliggeren på det område, koster det på tiden.”

Næste skridt er en international arkitektkonkurrence, men først i 2013 erklæres en vinder, hvorefter lokalplanarbejdet går i gang, og selve byggestart forventes i 2015. Aarhus Universitet har lanceret et website for AU Arts and Business Building, hvor de opsummerer formålet med højhuset meget fangende:

Aarhus Universitet planlægger et storslået byggeri. Med en visionær arkitektur bliver bygningen et nyt vartegn for Aarhus Universitet og for Aarhus som vidensby. Den ny bygning opføres for at understøtte et universitet, som er i stærk udvikling, og som vil være en del af den globale universitetselite.

Jeg kan klart anbefale at besøge websitet, som jeg linker til herunder, samt åbne prospektet for byggeriet under “Dokumenter”. AU means serious business.

Artikel:

Ikonhøjhus først klar i 2018 af JP Aarhus

Link:

AU Arts and Business Building

Jep, det er sandt. “Langt om længe” er en underdrivelse i denne sammenhæng. Byrådet vedtog på byrådsmødet d. 10. august lokalplanen samt tillæg nr. 10 til kommuneplanen for grunden, hvor Dansk Erhvervsprojekt planlægger at opføre en klynge af otte højhuse i varierende højder og etageantal. Højhusene er tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller og skal rumme erhverv samt konferencehotel.

Højhusene ved Viborgvej har været sagsbehandlet af kommunen siden 2008, men hovedårsagen til den lange sagsbehandlingstid tilfalder dog bygherren Dansk Erhvervsprojekt, som under finanskrisen, har sat projektet i bero.

Hvorvidt Dansk Erhvervsprojekt har lejeaftaler underskrevet er ikke offentligt kendt, hvorfor kæmpeprojektet rummer en vis usikkerhed. Højhusene planlægges opført i tre etaper.

Dokumenter:

Lokalplan 885

Kommuneplantillæg 10

Links:

Sagsbehandlingen af lokalplan 885

Dansk Erhvervsprojekt

Tidligere indlæg:

Højhusene ved Viborgvej godkendes i Byrådets 1. behandling, 13. januar 2011

Højhusene ved Viborgvej ændres i lokalplanforslag, 20. december 2010

Nye visualisringer af højhusene ved Viborgvej, 8. november 2010

Hvordan retfærdiggør et enigt byråd at tillade (Dog formelt set ikke politisk vedtaget endnu) opførelsen af en 72,5 m høj skulptur, der vil forandre havnefronten på så afgørende vis, uden en forudgående proces, hvor borgerne er blevet inddraget og hørt via en offentlig høring? Borgerne i Aarhus Kommune har nul ejerskab i dette projekt, og det har ingen interesse i.

Aarhus Kommune bryster sig endog med en “Århusmodel” for borgerinddragelse. I denne står bl.a. overskriften: “Borgerne har som minimum ret til at blive hørt”. s. 2

Hvad kommunen burde have gjort, hvis den ønskede en markant skulptur som port til Aarhus fra havet, var at udskrive en kunstkonkurrence. På godt og ondt. Den skulptur burde/kunne i så tilfælde doneres via private midler. De private midler er ikke problemet, det er processen. De private midler er dog den absolut eneste årsag til, byrådet tager imod Store Robert. Det kan næppe forestilles, at Byrådet ville anvende kommunale midler på realiseringen, hvilket måske er det stærkeste argument imod, at skulpturen opføres, da det angår kvalitet, placering og formål. Alt dette skal gennemtænkes på en anden måde, hvis kommunale midler anvendes.

Det må være en aprilsnar i august. Det må bare ikke ske, men det gør det åbenbart. Læs nyheden i artiklerne herunder, og læs derefter min kritik af beslutningen.

Artikler:

“Store Robert” på vej til Aarhus af TV2 Østjylland

Din mening: Store Robert skyder op i Aarhus af Århus Stiftstidende

Aarhus får 72 meter høj kunstgave af Aarhus Kommune

Min modstand mod skulpturen bunder i processen, der løber forud, og som ville have placeret Store Robert ved indsejlingen til Københavns havn. Tilbage i 2008 er dette en stor diskussion, og København ender med at takke nej til skulpturen. Nu er jeg meget direkte, men Aarhus skal ikke have noget, man ikke vil have i København, og da slet ikke noget så uæstetisk som en gigantisk, modernistisk, sort jernskulptur, der mest af alt ligner et tårn af skrot. Skulpturen skriger på en forældet måde 80’erne til omgivelserne, og samtidig er skulpturen med det dystre udtryk bestemt ikke et appellerende syn for de rejsende, der ankommer til Aarhus fra søsiden. Per Arnoldi udtaler i den gamle artikel på Politiken.dk:

“Vi bliver fuldstændig til grin ude i verden. Simpelthen. Projektet er så provinsielt.”

Arnoldi fik tydeligvis ret angående det provinsielle. Han udtalte endvidere. Citat Politiken:

Ifølge Per Arnoldi er Robert Jacobsen faktisk ikke den store danske kunstner, som giveren Frank Johansen udråber ham til at være. Og det er endnu et alvorligt problem, mener Arnoldi:

»Man skal passe på med at gøre en kunstner til noget, han ikke er. Robert var en glimrende lokal moderne jernbilledhugger. Sådan nogle findes der 25 af i hvert land«.

For mig at se, som det også fremgår af artiklen, handler det her om Robert Jacobsens eftermæle, hvilket nogle efterladte søger at udødeliggøre. Det fremgår også af skulpturens navn “Store Robert”. Den velhavende direktør for “Selskabet til skabelse af Store Robert” Frank Johansen har haft et personligt forhold til Robert Jacobsen og hans kunst, og det skal offentligheden stå model til. Endvidere er Robert Jacobsens enke Maria Jacobsen en fremtrædende person i selskabet, og det virker af den grund som et meget privat projekt. Skulpturen blev bestilt af Frank Johansen som gave til København, så byen kunne få et vartegn på niveau med Frihedsgudinden o.l. i stedet for Den lille havfrue. Han udtalte samtidig i 2008 i en artikel i Politiken efter afslaget:

Initiativtager Frank Johansen bekræfter, at der er stor interesse for skulpturen flere steder i provinsen og i udlandet, og han vil ikke helt udelukke, at man vil overveje, om den skal op et andet sted.

»Men det er der slet ikke taget stilling til. Det ændrer hele idegrundlaget«, siger han.

Ændrer hele idégrundlaget? Min kritik retter sig både mod processen bag kunstværket men også selve kunstværket. Store Robert er ikke skabt til Aarhus og kunstneren har ingen relation til Aarhus. Samtidig er Store Robert decideret grim, men det er selvfølgelig min egen personlige vurdering.

Hvis man ikke kan få København, så kan man få det næstbedste. Det er den tankegang, lokalpolitikerne i Aarhus med denne beslutning indirekte udtrykker. Har vi ikke lige fået “Your Rainbow Panorama” som kunstvartegn? Hvordan passer “Store Robert” ind i kunststrategien fra kommunal side?

Hvad mon stadsarkitekt Gøsta Knudsen mener om beslutningen? Store Robert bliver en visuelt dominerende skulptur, som placeres i grænselandet mellem en industriel havn og den kommende bydel på Nordhavnen. Hovedproblemet er den prominente placering ved indsejlingen til Aarhus. Var den placeret ved en af indfaldsvejene til Aarhus ville jeg personligt ikke være en modstander af opførelsen. Den ville blot være en del af byens billede sammen med mange andre billeder. Nogen som man kan lide, andre som man ikke kan lide.

Artikler:

Kæmpeskulptur i København udløser hidsig debat af Politiken

Mariager vil have Store Robert af Politiken

At København ikke ville modtage Store Robert som gave er ikke første gang et kunstværk af Robert Jacobsen har været i modvind. Odense Byråd ønskede i 2004 at flytte en skulptur af Robert Jacobsen, som de modtog i forbindelse med byens 1000 års jubilæum i 1988. Den blev dog ikke fjernet, da man i stedet fandt en ny placering for den Bjørn Nørgaard-skulptur, der skulle erstatte Robert Jacobsens. Dette skete under stor pres fra de oprindelige virksomheder, der donerede skulpturen som gave til Odense. Enken Maria Jacobsen var samtidig aktiv modstander.

Artikler:

Store Roberts enke protesterer af fyens.dk

Boye presset til at lade Robert være af fyens.dk

Ejendomsudvikleren Lars Rasmussen og ÅF Transport hyrede i 2010 arkitektfirmaet BSAA Arkitekter til at udforme en helhedsplan for byomdannelsen af den gamle Fragtmandscentral ved Søren Frichs Vej i Åbyhøj. Baggrunden var, at Danske fragtmænd i 2009 flyttede til den nyetablerede Logistikparken i Årslev, hvilket muliggjorde en inddragelse af det tidligere transportområde til by- og servicefunktioner.

Planerne for grunden har ændret sig til det bedre, hvilket kan ses ved en sammenligning af den første offentliggjorte visualisering og så de nedenstående visualiseringer, der er offentliggjort på arkitektfirmaets website.

Kilde: BSAA Arkitekter

Lokalplanarbejdet er endnu ikke påbegyndt, selvom direktøren for ÅF Transport, Mogens Madsen, håbede at komme i gang med at bygge inden udgangen af 2011, hvilket ikke kommer til at holde stik.

Link:

BSAA Arkitekter

Tidligere indlæg:

Planer for den tidligere Fragtmandscentral offentliggjort, 23. august 2010

Tegnestuen CEBRA lo-fi filmer deres byggerier på Aarhus Docklands/De Bynære Havnearealer. Jeg har indlejret videoerne herunder, hvor det bl.a. kan ses, at Marina House som den første bygning skyder i vejret, og har nu elementer til 4 ud af 8 etager monteret.

LÆS MERE

Samarbejdsaftalen med DSB og Steen & Strøm Danmark blev i dag tiltrådt af magistraten, så det videre forløb med udarbejdelsen af en helhedsplan for området ved rutebilstationen og den ny busterminal kan nu fortsætte.

Tidsplan for projektet med fremhævelse af vigtige:

Afklaring med Banedanmark med henblik på nødvendige tilladelser

Juni 2011 behandler Aarhus Byråd indstilling om samarbejdsaftalen

Juli 2011 gennemføres prækvalifikation

August 2011 udvælges de firmaer, der skal deltage i de parallelle opdrag

August 2011 igangsættes de parallelle opdrag, og forslag til helhedsplan afleveres til opdragsgiverne

November 2011 foretages en bedømmelse af de indkomne forslag til helhedsplan

December og januar 2012 afsættes til justering og bearbejdning af det eller de forslag, der skal lægges til grund for lokalplan

Februar 2012 behandler Aarhus Byråd forslag til helhedsplan

Februar til december 2012 lokalplanlægning gennemføres

VVM-screening gennemføres parallelt med lokalplan

April – maj 2012 gennemføres offentlig høring

Juni 2012 behandler Aarhus Byråd offentlig høring

Januar 2013 vedtagelse af nyt plangrundlag for Områdets udbygning

Grundlaget for parallelopdragene linker jeg til nederst, og er meget interessant læsning, da der i grundlaget gives indikationer på, hvordan en fremtidig inddragelse af området til byomdannelse vil se ud. Jeg har her udvalgt nogle få centrale elementer. Det bemærkes, at alle DSBs bygninger ved rutebilstationen gives tilladelse til nedrivning, hvis parallelopdraget forudsætter det. Enkelte bygninger har høj bevaringsværdi. Personligt mener jeg, det ville være en skam, hvis DSBs administrationsbygning ud mod Spanien ikke blev bevaret. Muligheden for højere bebyggelse tillades af kommunen:

At der i bydelen kan opføres byggeri med en bebyggelsesprocent på mellem 175 og 250, som afspejler den centrale beliggenhed, men at der ikke på forhånd afvises en højere bebyggelsesprocent, hvis forslaget til helhedsplanen tilsigter det.

Det er en meget interessant tanke, da et muligt højhus som nabo til “Højhus Værkmestergade” vil kunne skabe en portal, der markerer letbanens bevægelse ind i De Bynære Havnearealer og omvendt mod Hovedbanegården.

Jeg har meget hurtigt og meget uprofessionelt stykket en illustration af den højhusklynge, der gradvist fremstår tydeligere og tydeligere i et bånd fra KPMG-huset til Europaplads, sammen herunder. Mit ønsker er, at helhedsplanen for den gamle rutebilstation tager “højde” for højhusklyngen og udbygger højhusklyngen ved at give mulighed for et højhus ud mod Spanien som nabo til “Højhus Værkmestergade”. Det er også den mest realistisk placering i forhold til skyggegener for boligerne ved Ny Banegårdsgade.

Links:

Magistratens behandling af Sag 3

Grundlag for det parallele opdrag

Det kan jeg skrive alene på den baggrund, at det i dag blev annonceret, at lejeren er på plads. Morgenavisen Jyllands-Posten flytter ind i de øverste 8-10 etager. De nederste 6-8 etager udlejes til andet erhverv og til café og restaurantformål. Højhuset forventes førdig medio eller ultimo 2014 dvs. samtidig med Multimediehuset.

Højhusprojektet var derfor mere seriøst, end det måske umiddelbart kunne fremstå. En ny lokalplan, der skal bane vejen for højhuset, vil højst sandsynligt blive vedtaget uden de store problemer.

Visualiseringen af højhuset kan vist godt tåle at blive vist her allerede igen. En flot glasbygning der vil indgå i et komplementerende samspil med Multimediehuset.

Jyllands-Posten har siden 1964 haft til huse i Viby, men den nye beslutning markerer meget symbolsk genkomsten af urbanisering, som der har været en tendens hen imod i det nye årtusinde, og som fremover blot vil blive forstærket. Funktionalismen, bilindustrien og forstadsopblomstringen i midten af det 20. århundrede har tidligere ellers sat dagsordenen for en retræte af urbanisering.

Artikel:

Jyllands-Posten flytter af JP Aarhus

Tidligere indlæg:

Nyt højhus ved Europaplads, d. 7. juni 2011

Remien Ejendomme, der også arbejder med omdannelse af Maskinmesterskolen i Borggade, har taget kontakt til kommunen med det formål at få påbegyndt arbejdet med en ny lokalplan og kommuneplantillæg for deres ejendom Europaplads 16. Ejendomsselskabet ønsker at opføre et højhus på 57 meter! Aarhus Arkitekterne har tegnet højhuset, og de er også blandt de nuværende lejere i den forholdsvis nye, sorte glasbygning, der nu ligger på Europaplads 16. Den skal naturligvis rives ned, hvilket jeg personligt intet har imod, da den manglende transparens i facaden ikke klæder bygningen. Som det fremgår af højhusets visualisering, så bliver glasset transparent ligesom Multimediehuset.

Gadevisning af Europaplads 16:


Vis stort kort

Det nye højhus placeres som nærmeste nabo til Aarhus Havns administrationsbygning, Filmbyen, Multimediehuset, Europahuset på 44 m, og Hotel Comfort Atlantic på 37 m. Der er dermed tale om en attraktiv placering for virksomheder og særligt kreative virksomheder. Claes Remien udtaler om området:

“Denne beliggenhed er helt unik og bynær. Hvis man ikke udviklede dette område, ville det svare til, at Nyhavn ikke var udviklet ved det nye skuespilhus i København.”

Det vurderes at kommunens sagsbehandling vil tage mindst 15 måneder.

Artikel:

Aarhus fåer nyt højhus på havnen af JP Aarhus