Lokalplanen blev vedtaget i juni, og nu er ombygningen og udvidelsen af Aaboulevarden 11 altså igangsat, der skal huse kontorer for advokaterne Delacour Dania og Handelsbanken i stuen. Delacour Dania har i øjeblikket kontorer på Lille Torv, og Handelsbanken er midlertidigt flyttet over i ejendommen mellem Havnehuset og First Hotel Atlantic, der på et senere tidspunkt skal ombygges til højhus for Jyllands-Posten.

Den nye bygning får 5.000 kvm. og er tegnet af Arkitema. Som jeg tidligere har nævnt, minder arkitekturen meget om Rådhusgården ligeledes tegnet af Arkitema.

Artikel:

Gravkører på Aaboulevarden af JP Aarhus

Tidligere indlæg:

Lokalplan for Aaboulevarden 11 vedtaget, 29. juni 2911

Lokalplanen for nyt erhvervsbyggeri kan ses, 17. januar 2011

Ny lokalplan for Åboulevarden 11, 22. september 2010

Det kan jeg skrive alene på den baggrund, at det i dag blev annonceret, at lejeren er på plads. Morgenavisen Jyllands-Posten flytter ind i de øverste 8-10 etager. De nederste 6-8 etager udlejes til andet erhverv og til café og restaurantformål. Højhuset forventes førdig medio eller ultimo 2014 dvs. samtidig med Multimediehuset.

Højhusprojektet var derfor mere seriøst, end det måske umiddelbart kunne fremstå. En ny lokalplan, der skal bane vejen for højhuset, vil højst sandsynligt blive vedtaget uden de store problemer.

Visualiseringen af højhuset kan vist godt tåle at blive vist her allerede igen. En flot glasbygning der vil indgå i et komplementerende samspil med Multimediehuset.

Jyllands-Posten har siden 1964 haft til huse i Viby, men den nye beslutning markerer meget symbolsk genkomsten af urbanisering, som der har været en tendens hen imod i det nye årtusinde, og som fremover blot vil blive forstærket. Funktionalismen, bilindustrien og forstadsopblomstringen i midten af det 20. århundrede har tidligere ellers sat dagsordenen for en retræte af urbanisering.

Artikel:

Jyllands-Posten flytter af JP Aarhus

Tidligere indlæg:

Nyt højhus ved Europaplads, d. 7. juni 2011

Remien Ejendomme, der også arbejder med omdannelse af Maskinmesterskolen i Borggade, har taget kontakt til kommunen med det formål at få påbegyndt arbejdet med en ny lokalplan og kommuneplantillæg for deres ejendom Europaplads 16. Ejendomsselskabet ønsker at opføre et højhus på 57 meter! Aarhus Arkitekterne har tegnet højhuset, og de er også blandt de nuværende lejere i den forholdsvis nye, sorte glasbygning, der nu ligger på Europaplads 16. Den skal naturligvis rives ned, hvilket jeg personligt intet har imod, da den manglende transparens i facaden ikke klæder bygningen. Som det fremgår af højhusets visualisering, så bliver glasset transparent ligesom Multimediehuset.

Gadevisning af Europaplads 16:


Vis stort kort

Det nye højhus placeres som nærmeste nabo til Aarhus Havns administrationsbygning, Filmbyen, Multimediehuset, Europahuset på 44 m, og Hotel Comfort Atlantic på 37 m. Der er dermed tale om en attraktiv placering for virksomheder og særligt kreative virksomheder. Claes Remien udtaler om området:

“Denne beliggenhed er helt unik og bynær. Hvis man ikke udviklede dette område, ville det svare til, at Nyhavn ikke var udviklet ved det nye skuespilhus i København.”

Det vurderes at kommunens sagsbehandling vil tage mindst 15 måneder.

Artikel:

Aarhus fåer nyt højhus på havnen af JP Aarhus