Aarhus Havn udsendte i går følgende pressemeddelelse, der følger op på Mols-Liniens beslutning om at lukke sin fragtrute Aarhus-Kalundborg pr. 15. september:

Kattegatruten Aarhus-Kalundborg er nu sikret

Aarhus Havn har indgået aftale med Flensborg-rederiet Förde Reederei Seetouristik (FRS) om benyttelse af havnen til en fortsættelse af den eksisterende færgerute mellem Aarhus og Kalundborg. FRS vil fra 16. september besejle ruten med ”Maren Mols”, som rederiet har købt af Mols-Linien, der ophører med sejlads på ruten 15. september. Færgen vil benytte de samme havnefaciliteter, som i dag benyttes af Mols-Liniens fragtfærge.

Havnebestyrelsesformand og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard glæder sig over, at det er lykkedes at sikre ruten på et forretningsmæssigt grundlag. ”Det har stor betydning for byen og for havnen, at der fortsat er en fragtrute mellem Jylland og Sjælland. Det er med til at fastholde konkurrenceevnen hos områdets virksomheder og fastholder en række gode arbejdspladser på færgerne og i færgeterminalen. Det er også vigtigt, at forbindelsen opretholdes af hensyn til en fremtidig fast forbindelse over Kattegat”, siger Jacob Bundsgaard.

Også havnedirektør Bjarne Mathiesen glæder sig over, at ruten nu er sikret: ”Aarhus havn er et væsentligt knudepunkt for dansk import og eksport, og en fragtrute mellem Aarhus og Kalundborg er med til at sikre, at distributionen af varer mellem Jylland og Sjælland kan foregå så konkurrencedygtigt som muligt. Aarhus Havn ligger godt placeret i markedet og har alle de nødvendige faciliteter. Da Mols-Linien solgte fragtfærgerne kontaktede vi straks køberne, og vi har gennem længere tid været i forhandlinger med flere interesserede rederier.”

Evt. spørgsmål kan rettes til havnedirektør Bjarne Mathiesen, Aarhus Havn. Tel 2060 5202

Aarhus behøver Marselistunnelen, hvis havnen skal fortsætte den positive udvikling, som dagens pressemeddelelse fra Aarhus Havn rapporterer om:

Containerterminalen på Aarhus Havn var i første kvartal 2011 den mest effektive blandt 18 nordeuropæiske havne, hvis man måler på det totale antal løft af containere per time. Det viser en undersøgelse, som APM Terminals har gennemført på den rute, hvor Maersk Line sejler med verdens største containerskibe – de såkaldte E-klasse skibe mellem Asien og Europa.

Effektivitet handler om penge, og i shipping-branchen kan selv små marginale besparelser have en værdi på flere millioner US$. Derfor betragter havnedirektør Bjarne Mathiesen førstepladsen som et stempel, hvorpå der står, at containerterminalen i Aarhus Havn for alvor har bevist sin konkurrencedygtighed.

”Undersøgelsen viser, at vi adskiller os betydeligt fra nogle af de havne, der ligger meget tæt på os, og som vi konkurrerer med. Vi er blevet målt på effektivitet, men jeg mener, at vores førsteplads også skyldes, at vi har den nødvendige kapacitet i kraft af kraner, terminaludstyr, kajer og arealer. Når man skal betjene verdens største containerskibe, kan det billedligt talt ikke lade sig gøre at være effektiv med få, små kraner på en kort kaj” fastslår Bjarne Mathiesen.

Han peger på, at behovet for effektivitet i havnene aldrig har været større, fordi de store containerskibe for længst har indført såkaldt ”slow steaming”, som betyder, at de sejler langsommere for at spare på olieforbruget og dermed reducere miljøbelastningen.

”Derfor er superoptimering i havnene vigtigere end nogensinde før. Hvis skibene sejler langsommere og ”grønt” på havet, kan de til gengæld være både hurtige og ”grønne” i havnen. Hos os er det nemlig ikke mere forurenende at være hurtig,” siger Bjarne Mathiesen.

Mens Aarhus Havns effektivitet således viser en stigende tendens, går det samme vej med godsomsætningen på havnen. I årets første fire måneder er omsætningen steget med 12 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Også når det gælder de store krydstogtskibe, har Aarhus Havn vist sig at have en konkurrencemæssig fordel i kraft af sin kapacitet. Den 12. august går verdens tredje største passagerskib, krydstogtskibet Queen Mary 2, til kaj i Aarhus som det eneste sted i Danmark, idet de andre danske havne ikke har tilstrækkelig vanddybde.

Yderligere oplysninger: Havnedirektør Bjarne Mathiesen, mobil 20605202

Sekretariatet for Marselistunnelen har udsendt en status over det allerede udførte og det kommende arbejde med udvidelsen af Åhavevej, Marselistunnelens første etape. Det nævnes også, at strategien for realiseringen af anden etape oven på den mangelfulde finansiering fra EU afsløres engang i sommer.

Link:

Statusbrev

På magistratsmødet i går blev lokalplanen for det kommende højhus i Værkmestergade tiltrådt, hvilket betyder Byrådet kan 1. behandle lokalplanen på sit byrådsmøde onsdag d. 11/5. Kommunen havde modtaget høringssvar fra Naturstyrelsen og fire af havnens produktionsvirksomheder vedrørende luftforurening, som nu er blevet taget højde for i lokalplanen. De øverste etager af højhuset bliver lufttætte og udluftningen placeres i en højde, så skorstenene fra havnens virksomheder ikke påvirker indeklimaet. Det betyder, at højhusets teknik er flyttet fra øverste etage til 8. etage, som nu bryder med facadens sirlige etageopdeling. Kønt er det umiddelbart ikke.

Otte privatpersoner havde valgt at indgive høringssvar, hvor af to var udlandsaarhusianere. Blot en enkelt af de indkomne høringssvar var negativ, mens syv var positive. Det er sådan set meget interessant, da det på mange måder illustrerer befolkningens forhold til højhuse. Højhus Værkmestergade er placeret i et nærområde, hvor der er baneterræn og erhverv men ingen umiddelbare boliger. Med kun et negativt høringssvar synes modstanden derfor ikke at antage en principiel karakter, men kun være et spørgsmål om skygge- og udsigtsforhold.

Målet med at bygge et højhus på dette sted er, at skabe en fortætning af byen og samtidig markere den nye bydel, der er vokset op omkring centralværkstederne. Et højhus til cityformål på denne placering drager fordel af den stationsnære beliggenhed, og placeringen er desuden med til at markere krydset mellem Værkmestergade og Spanien, som trafikalt fungerer som en vigtig forbindelse i byen.Højhuset forventes at stå færdig i 2013, og der er allerede indgået aftaler med følgende lejere: Comwell med et konferencehotel samt kontorer til Deloitte, Bech-Bruun og HL Ejendomme. Der opføres også en enkelt penthouselejlighed, hvor ejendomsinvestoren Hans Lorenzen skal bo. Arkitema har tegnet højhuset, der opføres af KPC med finansiering af Hans Lorenzen, HL Ejendomme. De to skiver i højhusets struktur får henholdsvis 25 og 24 etager, og det højeste punkt bliver 94 m, og overgås derfor lige akkurat af Aarhus Domkirkes 96 m, som Aarhus’ højeste bygning. I alt tillades byggeri på 28.650 kvm, og matriklen får dermed en bebyggelsesprocent på 442%.

Højhuset opføres i stål, zink, aluminium og glas, hvorimod højhusets base opføres i betonelementer, natursten og pudsede og malede flader og sokler. Solceller indgår i højhusets facade, der gør at kravene til energiklasse 2015 opfyldes. Solcellerne er også årsagen til højhusets sorte facade.

Uddrag af lokalplanen:

Bebyggelsen består af en base, der dækker det meste af grunden og optager terrænstigningen fra Spanien til Værkmestergades niveau langs banen. I basen og den lave bygningsdel indgår indgange, restaurant- og kongresfaciliteter, parkering og depoter. Basen er imod Spanien udformet som et beplantet trappeanlæg, der skal indbyde til offentligt ophold og fodgængertrafik i området. Oven på basen består byggeriet af et højhus udformet som to slanke skiver sammenbygget omkring en tilbagetrukket mellembygning. Den nordligste højhusskive er forskudt i forhold til den sydlige skive og er en etage højere med henblik på at opnå et slankt og dynamisk udtryk af bygningskomplekset.

Der er indgået aftale med bygherren og grundejeren om bekostning af infrastrukturanlæg i form af:

  • Udførelse af venstresvingbane til lokalplanområdet på Værkmestergade
  • Udførelse af ændret helle ud for lokalplanområdet på Værkmestergade
  • Analyse og indstilling af grøntider i signalanlægget i krydset Spanien/Værkmestergade

Se lokalplanens visualiseringer af højhuset fra forskellige fotostandpunkter ved at trykke på “Læs mere…”

Dokumenter:

Links:
KPC

Klyngedannelser inden for specifikke brancher er ikke blot et strategisk sigte, som Aarhus Kommune arbejder med, men også et materielt spørgsmål om samlokalisering, der særligt bannerføres af ejendomsinvestoren Olav de Linde. De Lindes to klyngeprojekter Elvirasminde og DOK8000 tager afsæt i IT-Byen Katrinebjergs succesfulde etablering, hvor Olav de Linde også har et højhusprojekt i støbeskeen.

Elvirasminde

Det er blevet offentliggjort, at Olav de Linde har købt den gamle industriejendom i hjertet af Aarhus, hvor chokoladefabrikken Elvirasminde helt op til 1960’erne havde produktion. Her ønsker Olav de Linde at etablere en klynge for design- og arkitektfirmaer. En nærliggende idé på grund af Aarhus’ allerede eksisterende styrkeposition inden for netop denne branche. Samlokaliseringen af arkitektfirmaer kan bidrage til bl.a. vidensudveksling og samarbejde, der er vital både for vækstlagene men også for tiltrækning og fastholdelse af etablerede arkitektfirmaer.

Det samlede område på 10.000 kvm har Olav de Linde købt af ejendomsinvestoren bricks.

DOK8000

For nogle måneder siden blev det offentliggjort, at Hummel flytter hovesæde fra Viby til DOK8000. Arbejdet med at omdanne den tidligere ubådsreparationshal er godt i gang, men det er ikke det eneste projekt, der arbejdes med eller rettere arbejdedes med. “Smedjen” har gennemgået en omfattende ombygning, så de fire tidligere smedjehaller nu er domicil for virksomhederne CHC-Company, ANCO Trans og Minimum. Se billeder af den gentænkte havnebygning i artiklen “Det summer af liv i den gamle Smedje”.

DOK8000 er et klyngeprojekt for tekstil- og logistikvirksomheder på Aarhus Havn.

Artikler:

Designklynge etableres midt i Aarhus af JP Aarhus

Det summer af liv i den gamle Smedje af Olav de Linde

Her følger en nyhedsopsamling i kort format, med de nyheder jeg endnu ikke har nået at skrive om eller som simpelthen ikke er betydningsfulde nok til et selvstændigt indlæg. Det er nemmere at gruppere dem her, end at skrive individuelle Twitter-opdateringer.

Aarhus Lufthavn har fået tre erhvervsfolk i bestyrelsen.

Artikel:

Ny bestyrelse i Aarhus Lufthavn af JP Aarhus

Arkitektfirmaet C. F. Møller tegner nyt sundhedshus i Aalborg.

Artikel:

Nyt sundhedshus i Aalborg af C. F. Møller

TV-indslag på TV2 Østjylland om den omfattende renovering af Badeanstalten Spanien tegnet af Arkitema. De forventer at åbne efter sommerferien.

TV-indslag:

Badeanstalt renoveres af TV2 Østjylland

Byrådet skal 1. behandle lokalplanen for Ceres-grunden d. 13. april.

Link:

Lokalplanoversigt

Mols-Linien ønsker at lukke godsfærgeruten mellem Aarhus-Kalundborg, hvilket de to berørte kommuner protesterer imod. Påstanden er, at en lukning vil gøre den øst-vestgående trafik mere sårbar. Det samme argument Kattegatkomitéen benytter.

Artikel:

– Kommuner vil i dialog om lukning af færgerute af Aarhus Kommune

Fra i dag kan årsrapporten for havnens omsætning i 2010 læses som bilag til dagsordenen for næste byrådsmøde. I hovedtræk steg den samlede godsomsætning med 7% til 9.691.000 tons og containeromsætningen med 16% til 744.000 TEUs. Aarhus Havn er nu tilbage på niveau før krisen og forventer en vækst i containeromsætning for 2011 på 8-10%. Havnen præsterede et overskud på 37,7 mio. kroner i 2010 og gælden blev nedsat med 42 mio. kroner. I øjeblikket forhandler havnen med kommunen om størrelsen på det økonomiske bidrag til Marselistunnelen. Ledelsen skriver om planerne for 2011:

I 2011 vil der være fortsat fokus på forretningsudviklingen. Udbygningen af transportvejene til og fra havnen vil også komme i betragtning. På landsiden er jernbaneforbindelsen færdiggjort og Aarhus Kommune udfører vejforbedring fra motorvejen til havnen. På søsiden arbejder Aarhus Havn og Mols-Linien sammen om en ny og forbedret færgeterminal til forsyning af Sjælland og eventuelt andre destinationer. 2011 forventes at blive et år med et betydeligt antal forretningsprojekter, der understøtter havnens rolle som en af Danmarks internationale porte.

Dokument:

Årsrapport 2010

Den tyske foderstofproducent ATR Landhandel har valgt at placere en ny fabrik på Aarhus Havn. Fabrikken skal betjene kunder i Nordjylland, Midtjylland og Fyn og vil årligt producere 200.000 ton foderstof. Anlægget skal efter hensigten også anvendes til eksport af korn. Selve byggeriet går i gang, når byggetilladelsen fra kommunen foreligger, og vil stå færdig et år senere. Havnedirektør Bjarne Mathiesen udtaler:

“Det er glædeligt, at ATR har valgt at placere sin danske fabrik på Aarhus havn, hvor vi i forvejen huser flere af de andre vigtige aktører i foderstofbranchen. Det er i sig selv meget spændende, at der bliver bygget en ny foderfabrik på en dansk havn, hvilket ikke er sket i rigtig mange år.”

Artikel:
ATR Landhandel bygger foderfabrik på Aarhus Havn af Maskinbladet.dk

Link:
ATR Landhandel

Tidligere indlæg:
Udvidelser på havnen, 6. januar 2011

Tekstil- og sportsudstyrskoncernen Hummel har besluttet at flytte hovedkvarteret for virksomhedens aktiviteter fra Sønderhøj i Viby til Mellemarmen på Aarhus Havn. De 100 medarbejdere flytter ind i den gamle Ubådshal, som vil være omdannet og klar til indflytning til efteråret. Olav de Linde ejer og udvikler det gamle værftsområde under navnet DOK8000. I forvejen er en række tekstilvirksomheder flyttet til Mellemarmen, og Hummels indflytning markerer for alvor konturerne af en tekstilklynge i de indre dele af havnen, som også vil få selskab af Bestsellers internationale hovedkvarter om nogle år.

Hummels direktør Christian Stadil udtaler om beslutningen:

“Da vi i høj grad lever af medarbejdernes evne til at folde sig ud og tænke kreativt og har det derfor været af vital betydning at vi har fundet en attraktiv placering, der netop afspejler dette. For os er Aarhus en by i øjenhøjde med nærhed og åbenhed, der understøtter essensen af vores brand som det unikke, kreative og innovative.”

Dagens nyhed er dog på ingen måde skelsættende. Hummel havde i forvejen sit hovedkvarter i Aarhus, så byen får ikke tilført nye arbejdspladser, og som det kan ses via nedenstående visualiseringer, er det heller ikke en videre arkitektonisk perle, havnen skænkes. Mellemarmen fungerer som buffer eller bindeled mellem Docklands og den industrielle havn. Det er ud fra den tankegang, de gamle værftsbygninger omdannes i stedet for nedrives, og dermed skabes en både symbolsk og æstetisk bro mellem byhavnen og industrihavnen. En ny og smuk glasbygning vil simpelthen ikke kunne fungere klods op ad et råt transportknudepunkt. Alligevel, smuk er bygningen ikke.

Artikler:

Nyt Hummel domicil i ubådshallen på Aarhus Havn af Olav de Linde

Hummel flytter sit hovedsæde til Aarhus Havn af Aarhus Kommune

Hummel får hovedsæde på Aarhus havn af JP Aarhus

Det er ikke nogen overraskelse, færgeterminalen skal flyttes, da byomdannelsen af Nordhavnen nødvendiggør det. Senest i 2015 skal der være fundet en løsning, og hvis det skal være inden for rækkevidde kræver arbejdet med VVM-redegørelse, tillæg til kommuneplan og lokalplan, at arbejdet begynder nu. Havnen har derfor indleveret deres planer og ønsker til kommunen, som nu skal sagsbehandle de førnævnte bureaukratiske processer. Sagsbehandlingen vil realistisk kunne gennemføres over de næste 1½-2 år, og derefter vil anlægsarbejdet – hvis alt går vel – være færdig til 2015.Martsudgaven af Magasinet Aarhus Havn bringer flere interessante artikler om havnens og havneaktørernes udvikling, men særligt vil jeg fremhæve en artikel om færgeterminalens fremtid, hvis planer nu bliver mere konkrete.

I øjeblikket er færgeterminalen kun i brug af Mols-Linien, som har planer om at idriftsætte en “flydende kattegatforbindelse” med høj frekvens fra netop 2015, og en flytning af færgeterminalen er en forudsætning for planen. Anlægget af Marselistunnelens anden etape er ligeledes en vigtig brik i terminalens infrastruktur. Aarhus Kommunes vejchef er netop trådt tilbage, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det har en tilknytning til Marselistunnelens fejlslagne finansiering. Havnen har et stort behov for, at det projekt realiseres.

Samsø Kommune arbejder på at etablere en direkte færgerute til Aarhus, så måske vil færgeterminalen i fremtiden også blive benyttet af endnu en aktør.

Der kan blive tale om, at færgeterminalen skal flyttes igen på et senere tidspunkt i takt med havnens udvidelse.  For Aarhus Havn vil det ikke være et problem, da færgeterminalen i det tilfælde kan blive anvendt udelukkende af ro-ro trafik (Lastvognsfærger). Mols-Linien udtrykker dog et klart ønske om, at den kommende færgeterminal bliver permanent.

C. F. Møller vandt i 2010 konkurrencen om en ny færgeterminal i Stockholm, og de har udført både masterplanen og en række bygninger til/på Aarhus Havn, så det kan måske tænkes, de får opgaven at tegne Aarhus’ nye færgeterminal.

Artikel:
Ny færgeterminal i Miljøhavnen af Magasinet Aarhus Havn, 48. årgang marts 2011, s. 8-9