Leif har i starten af oktober også besøgt to andre markante byggepladser på De Bynære Havnearealer, navnlig Multimediehuset og Marina house, og fotograferet den aktuelle status på byggerierne. Marina House var det første byggeri i den nye bydel, der skød over jorden, men som det kan ses i billederne, vil der gå lang tid endnu, før det nye Multimediehus rejser sig ved Europaplads. Nedbrydning af kajkonstruktionerne, pælning og spunsramning pågår.

Link:

Urban Mediaspace

Marina House

Arbejdet med Isbjerget skrider frem, og Leif har været forbi med sit kamera og taget nogle smukke billeder. Se med!

Link:

Leifs fotoblog

I aftes har boligforeningen AAB udsendt det første nyhedsbrev i forbindelse med byggeriet af deres 55 almene boliger i kæmpeprojektet Lighthouse* på havnen. I det nyhedsbrev skriver AAB, at de overtager det allerede færdigstøbte fundament d. 12. oktober, igangsætter byggeriet d. 1. november, venteliste til boligerne oprettes d. 1. februar og forventer indflytning d. 1. oktober 2012. Fra november er dermed hele 1. etape af Lighthouse* under konstruktion.

Anslået månedlig leje for 3 vær. 90 kvm: 7.425 kroner

Anslået månedlig leje for 4 vær. 108 kvm: 8.910 kroner

I dag afholdt Lighthouse*-developeren Havneinvest Aarhus som bekendt også “Åben byggeplads”. 41 ud af 90 ejerlejligheder er allerede solgt, så det tegner godt for projektet. Den faste læser og kyndige fotograf, Leif, var med og fik taget nogle rigtig fede billeder.

Link:

Leifs fotoblog

Et stemingsindtryk af byggeaktiviteten og ikke mindst støjen fra de to kæmpebyggepladser på den indre havnefront.

På websitet for Aarhus Docklands/De Bynære Havnearealer kan borgere nu indsende deres forslag til et nyt navn for bydelen.

Ind til videre er der indkommet to forslag: “Midthavn” og “Nordhavn/Nordhavnen”.

Link:

De Bynære Havnearealer

Tryk, tryk, tryk

Mit første indtryk er, at den interaktivitet og detaljerigdom, som en samlende portal for udviklingen af Aarhus Docklands kunne gavne af, mangler, men måske det kommer. Forhåbentlig bliver nyhedsfrekvensen større fremover.

Under alle omstændigheder er det positivt med et redesign af det gamle website, som nu i stedet fremtræder tidssvarende omend en smule kedeligt med brugen af den samme skabelon, som alle andre websites fra Aarhus Kommune benytter.

Det må være en aprilsnar i august. Det må bare ikke ske, men det gør det åbenbart. Læs nyheden i artiklerne herunder, og læs derefter min kritik af beslutningen.

Artikler:

“Store Robert” på vej til Aarhus af TV2 Østjylland

Din mening: Store Robert skyder op i Aarhus af Århus Stiftstidende

Aarhus får 72 meter høj kunstgave af Aarhus Kommune

Min modstand mod skulpturen bunder i processen, der løber forud, og som ville have placeret Store Robert ved indsejlingen til Københavns havn. Tilbage i 2008 er dette en stor diskussion, og København ender med at takke nej til skulpturen. Nu er jeg meget direkte, men Aarhus skal ikke have noget, man ikke vil have i København, og da slet ikke noget så uæstetisk som en gigantisk, modernistisk, sort jernskulptur, der mest af alt ligner et tårn af skrot. Skulpturen skriger på en forældet måde 80’erne til omgivelserne, og samtidig er skulpturen med det dystre udtryk bestemt ikke et appellerende syn for de rejsende, der ankommer til Aarhus fra søsiden. Per Arnoldi udtaler i den gamle artikel på Politiken.dk:

“Vi bliver fuldstændig til grin ude i verden. Simpelthen. Projektet er så provinsielt.”

Arnoldi fik tydeligvis ret angående det provinsielle. Han udtalte endvidere. Citat Politiken:

Ifølge Per Arnoldi er Robert Jacobsen faktisk ikke den store danske kunstner, som giveren Frank Johansen udråber ham til at være. Og det er endnu et alvorligt problem, mener Arnoldi:

»Man skal passe på med at gøre en kunstner til noget, han ikke er. Robert var en glimrende lokal moderne jernbilledhugger. Sådan nogle findes der 25 af i hvert land«.

For mig at se, som det også fremgår af artiklen, handler det her om Robert Jacobsens eftermæle, hvilket nogle efterladte søger at udødeliggøre. Det fremgår også af skulpturens navn “Store Robert”. Den velhavende direktør for “Selskabet til skabelse af Store Robert” Frank Johansen har haft et personligt forhold til Robert Jacobsen og hans kunst, og det skal offentligheden stå model til. Endvidere er Robert Jacobsens enke Maria Jacobsen en fremtrædende person i selskabet, og det virker af den grund som et meget privat projekt. Skulpturen blev bestilt af Frank Johansen som gave til København, så byen kunne få et vartegn på niveau med Frihedsgudinden o.l. i stedet for Den lille havfrue. Han udtalte samtidig i 2008 i en artikel i Politiken efter afslaget:

Initiativtager Frank Johansen bekræfter, at der er stor interesse for skulpturen flere steder i provinsen og i udlandet, og han vil ikke helt udelukke, at man vil overveje, om den skal op et andet sted.

»Men det er der slet ikke taget stilling til. Det ændrer hele idegrundlaget«, siger han.

Ændrer hele idégrundlaget? Min kritik retter sig både mod processen bag kunstværket men også selve kunstværket. Store Robert er ikke skabt til Aarhus og kunstneren har ingen relation til Aarhus. Samtidig er Store Robert decideret grim, men det er selvfølgelig min egen personlige vurdering.

Hvis man ikke kan få København, så kan man få det næstbedste. Det er den tankegang, lokalpolitikerne i Aarhus med denne beslutning indirekte udtrykker. Har vi ikke lige fået “Your Rainbow Panorama” som kunstvartegn? Hvordan passer “Store Robert” ind i kunststrategien fra kommunal side?

Hvad mon stadsarkitekt Gøsta Knudsen mener om beslutningen? Store Robert bliver en visuelt dominerende skulptur, som placeres i grænselandet mellem en industriel havn og den kommende bydel på Nordhavnen. Hovedproblemet er den prominente placering ved indsejlingen til Aarhus. Var den placeret ved en af indfaldsvejene til Aarhus ville jeg personligt ikke være en modstander af opførelsen. Den ville blot være en del af byens billede sammen med mange andre billeder. Nogen som man kan lide, andre som man ikke kan lide.

Artikler:

Kæmpeskulptur i København udløser hidsig debat af Politiken

Mariager vil have Store Robert af Politiken

At København ikke ville modtage Store Robert som gave er ikke første gang et kunstværk af Robert Jacobsen har været i modvind. Odense Byråd ønskede i 2004 at flytte en skulptur af Robert Jacobsen, som de modtog i forbindelse med byens 1000 års jubilæum i 1988. Den blev dog ikke fjernet, da man i stedet fandt en ny placering for den Bjørn Nørgaard-skulptur, der skulle erstatte Robert Jacobsens. Dette skete under stor pres fra de oprindelige virksomheder, der donerede skulpturen som gave til Odense. Enken Maria Jacobsen var samtidig aktiv modstander.

Artikler:

Store Roberts enke protesterer af fyens.dk

Boye presset til at lade Robert være af fyens.dk

Selvom første spadestik blev taget for to måneder siden på Urban Mediaspace/Multimediehuset modtager projektet nu en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 17,4 mio. kroner.

Aarhus Kommune skriver:

Donation på 17,4 mio til Multimediehuset fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gør det muligt at realisere projektets vision om en Multisal og en Børnesal af høj arkitektonisk og funktionel standard.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerer 17,4 mio. kr. til Multisal og Børnesal i Multimediehuset. De to sale med tilhørende garderobe, toiletter og depot etableres som et harmonisk, selvstændigt og helt centralt og iøjnefaldende element placeret i bygningens niveau 1. Indvendigt bliver salene bestykket med stærk fokus på akustik, teknik, belysning og brugerkomfort.

Nyhed:

Multimediehuset modtager flot milliondonation af Aarhus Kommune

Det Særlige Bygningssyn har indstillet Klintegården mod henholdsvis Skovvejen og Aarhus Bugt samt to ældre villaer i sammenhæng med Klintegården til fredning. Fredningsforslaget er i høring ind til d. 10. oktober, hvorefter Kulturarvsstyrelsen har tre måneder til at afgøre, hvorvidt Klintegården fredes. Klintegården er en dragende bygning, der hæver sig majæstetisk i sin funktionalistiske formsprog over Aarhus Lystbådehavn og skaber et sceneri, der vil indgå i velfungerende samspil med udviklingen af De Bynære Havnearealer på den anden side af lystbådehavnen.

Boligkomplekset er tegnet af ingeniør Ove Christensen i 1930’erne og opført i 1936 og 1938. Kulturarvsstyrelsen skriver om Klintegården:

Klintegaarden er et avanceret eksempel på både den aktuelle teknologiske formåen, bl.a. med den gennemgående anvendelse af jernbeton i spinkle dimensioner, og på funktionalismens enkle formsprog og prioritering af en rationel udnyttelse af hver kvadratmeter. Samtidig afspejler lejlighedernes planløsninger det oprindelige program, der understøtter samtidens idealiserede forestilling om en kollektiv bebyggelse.

Ove Christensen blev på sin studierejse sidst i 1920’erne til Tyskland, Belgien, Frankrig, Østrig og Tjekkoslovakiet inspireret af den tidligste europæiske modernisme, herunder bl.a. Wohnhaus Diehlgasse 20-26 (1928) i Wien af Fritz Judtmann og Egon Riis med stor vægt på altanerne og Karl-Marx Hof (1927-1930) af Karl Ehn med fremhævede lodrette trappetårne og altanernes vandrette brystningsmure. Ove Christensen var inspireret af den mere karske franske og østrigske modernisme, mens de københavnske arkitekter, herunder Arne Jacobsen, især var påvirket af de nordiske strømninger, som igen var inspireret af Bauhaus og Berlin.

Videre er bebyggelsen nok periodens mest vidtgående eksempel på en kollektiv bebyggelse, og den henvendte sig med sine mange tilbud derfor kun til den mere velstillede del af befolkningen. At bo der var simpelthen mondænt.

Klintegården kommer i selskab med andre fredede bygninger i Aarhus blandt andet det smukke Aarhus Rådhus, som netop har fyldt 70 år, tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller. Aarhus Universitet (Eller i hvert fald dele af) nærmer sig også en fredning på trods af, universitetsledelsen kæmper imod. Læs om Klintegårdens historie på ejerforeningens website, som jeg også linker til herunder.

Artikel:

Klintegården skal fredes af JP Aarhus

Links:

Klintegården

– Kulturarvsstyrelsens side om Klintegården

Kulturarvsstyrelsens side om fredede bygninger

Kulturarvsstyrelsens database med fredede bygninger i Danmark

Tegnestuen CEBRA lo-fi filmer deres byggerier på Aarhus Docklands/De Bynære Havnearealer. Jeg har indlejret videoerne herunder, hvor det bl.a. kan ses, at Marina House som den første bygning skyder i vejret, og har nu elementer til 4 ud af 8 etager monteret.

LÆS MERE