Så oprandt dagen, hvor ansøgningerne til kandidaturet som Europæisk Kulturhovedstad 2017 skulle afleveres. De to eneste ansøgere var Aarhus og Sønderborg. Den resterende proces skal resultere i, at en kandidatby vælges i en henstilling af den nedsatte jury i august 2012, og kandidatbyen vedtages formelt som vinder i løbet af sommeren 2013.

Læs de to ansøgninger fra henholdsvis Aarhus på 279 sider og Sønderborg på 245 sider herunder. Jeg har blot kort skimtet begge igennem, så jeg vil ikke tillade mig at danne en mening på den baggrund.

Dokumenter:

Aarhus’ ansøgning

Sønderborgs ansøgning

Jeg bringer her et debatindlæg af Jesper Rasmussen, billedkunstner og rektor for Det Jyske Kunstakademi, der blev bragt i Århus Stiftstidende for to uger siden. Den fornyede aktualitet om Store Robert, som dagens afsløring har medført, gør bestemt ikke debatindlægget med sin kunstfaglige ekspertise mindre vigtig:

Jesper Rasmussen, billedkunstner og rektor for Det Jyske Kunstakademi

Hvorfor tror politikerne, at et gigantisk kunstværk, der viser tilbage til kulturen for over 50 år siden, kan blive et vartegn for nutidens Aarhus?

Det er ganske forudsigeligt, at politikerne i Aarhus med kyshånd har taget imod tilbuddet om, at en 72 m høj skulptur af Robert Jakobsen op­føres kvit og frit i indløbet til Aarhus Havn. Det kommer ikke til at koste kommunen noget, og kunstneren er anerkendt.

Robert Jakobsen er ganske rigtigt en stor og anerkendt kunstner. Det er særligt i efterkrigsårene, hans bedste arbejder findes, mens han i senere perioder ikke altid kunne leve op til fortidens bedrifter.

Den store skulptur til ­havnen er desværre den aldrende kunstners noget stivnede og blodfattige henvisning til tidligere tiders mere levende formsprog.

At vurdere kunstnerisk kvalitet helt eksakt, er dog en speget affære. Jeg kan som rektor for et kunst­akademi og som tidligere medlem af bl.a Akademiraad og Statens Kunstfond uden tvivl påberåbe mig retten til at være kunstfaglig ekspert, hvilket jeg gerne påtager mig, men der vil sikkert kunne opdrives andre eksperter, sikkert også visse kunstfaglige, der vil have en anden opfattelse af Store ­Robert-skulpturen.

Derfor giver det ikke meget mening at fortsætte den diskussion. Det giver heller ikke mening at diskutere det principielle problem i at opføre et 72 m. højt kunstværk derude i landskabet. Efter min mening er det ganske fint, såfremt skulpturen er af tilstrækkelig høj kunstnerisk kvalitet og sender et budskab, der tåler så kraftig en eksponering. Det er der garanteret også delte meninger om, så ikke mere om det.

Til gengæld er der et andet problem med skulpturen, som er helt eksakt, og som ikke kan diskuteres. Skulpturen som tilbydes er et modernistisk værk, dvs. et værk der fungerer i et formsprog og et udtryk, som var gældende dagsorden i ­kunsten indtil midten af 1960’erne, og som efterfølgende er blevet udfordret og overhalet af helt andre kunstneriske ­retninger, hvoraf nogle ­sætter dagsordenen i dag.

Gentagne gange har man kunnet læse, at politikerne forestiller sig at Store Robert vil kunne »brande« Aarhus.

Hvorfor tror politikerne at et gigantisk kunstværk, der viser tilbage til kulturen for mere end et halvt århundrede siden kan brande Aarhus i dag? Hvis det drejede sig om at profilere byen med ny teknologi eller it, ville man så tilsvarende benytte 50 år gamle eksempler og symboler? Næppe, men man er åbenbart ikke så nøjeregnende, når det gælder kunst.

Man må derfor kalkulere med en anselig risiko for, at skulpturen vil få den stik modsatte effekt end den tilsigtede, nemlig at den vil virke anakronistisk, reaktionær og provinsiel. Aarhus har netop introduceret et nyt slogan: »Aarhus, Danish for progress«. Hvor progressivt er det ærligt talt at opstille et forældet vartegn, der er mere tilbageskuende end fremadskuende? Jeg er på mit fags vegne skuffet over, at man ikke er mere ambitiøs med hensyn til, hvad man forestiller sig kunsten kan betyde og udvirke.

Århus Stiftstidende bringer i dag et alternativt forslag til Store Robert-skulpturen ved indsejlingen til Aarhus Havn. Forslaget “Aros Øksen” er skabt af Aarhus-kunstneren Arnt Uhre, der har arbejdet med idéen gennem fire år. Han udtaler til Århus Stiftstidende:

“Vikingerne er vores rødder her i Aros. Den tid skal vi brande os på. Men mine skitser blev for Disney-agtige. Da Store Robert kommer ind i billedet, begynder min hjerne at arbejde hurtigt. Det var starten på forvandlingen af skitserne. Jeg er ikke ude på at fjerne Store Robert. Omvendt synes jeg heller ikke, at man kan feje Robert af banen uden selv at have noget at diskutere ud fra.”

Interessant at kommunens beslutning om at acceptere kunstgaven Store Robert bliver udfordret på denne måde. Det er dog meget behændigt, at artiklen i Århus Stiftstidende ikke nævner spørgsmålet om finansiering for, hvem skal finansiere den?

Artikel:

Vartegn: Aros Øksen udfordrer Store Robert af Århus Stiftstidende

Byrådet har som en del af budgetforhandlingerne besluttet at flytte koncertpladsen fra Vestervang til Eskelund efter 2014/2015, hvor det vurderes at Vestervang ikke længere vil være en holdbar løsning på baggrund af milliardudvidelsen af universitetshospitalet.

1 million kroner er afsat til  forundersøgelse og detailprojektering, men en offentlig høring skal også foretages. Eskelund er en velegnet placering både i forhold til støjgener fra koncerter, men også i forhold til infrastruktur, der med udvidelsen af Åhavevej får direkte adgang til motorvejsnettet. Forhåbentlig vil den nye placering betyde, at flere koncertarrangører vil have mod til at afvikle store koncerter i Aarhus i stedet for Horsens, Herning og senest også Randers. Aarhus har i 00’erne slet ikke forstået vigtigheden i at tilbyde massekultur som en måde at profilere byen og skabe oplevelsesøkonomi og omsætning i byen.

Artikel:

Grøn Koncert skal flytte til Eskelund af Århus Stiftstidende

Hvad synes du? Selve sloganet er jeg meget positivt stemt overfor, men det grafiske udtryk med typografi og farvevalg knap så meget.

Artikel:

Her er Aarhus’ nye slogan af JP Aarhus

[update d. 25/8-2011 kl. 13.50] Aarhus Kommue har lanceret websitet www.citybrandaarhus.dk, hvor al information om det nye internationale brand for Aarhus kan findes og hentes til sin virksomhed eller organisation. Brandet er byens brand og frit tilgængelig for alle, der ønsker at anvende det i sin kommunikation.

Aarhus Kommune skriver om det nye brand:

Goosebumps og Global Cities har sammenfattet byens styrker i fire unikke styrkepositioner, som udgør kernen i byens nye brand.

Aarhus er en by, der påtager sig verdens store udfordringer.

Aarhus er en by der samarbejder.

Aarhus er en by, som eksperimenterer og gentænker de konventionelle måder at gøre tingene på.

Aarhus er en by, der arbejder målrettet på at skabe forbedringer.
De fire styrker, der differentierer Aarhus fra andre byer, kan koges ned til at et simpelt løfte: “Aarhus. Danish for progress.”

Det nye brandstatement (eller slogan) sammenfatter Aarhus’ løfte til verden i en enkelt sætning. Det giver en ordbogsdefinition af, hvad Aarhus er, nemlig det danske ord for fremgang – eller i overført betydning udvikling på den danske/aarhusianske måde.

Links:

City Brand Aarhus

Positioning Aarhus for the future

Designguide

april11

Projektet digitalt bymiljø skrinlægges

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Projektet digitalt bymiljø skrinlægges

Magistraten valgte i dag at henholde sig til den beslutning Teknik og Miljø traf d. 22. marts, og som Byrådet forventes at vedtage på det kommende byrådsmøde nemlig:

Kultur og Borgerservice og Teknik og Miljø foreslår efter aftale med Borgmesterens Afdeling, at projekt etablering af digitalt bymiljø i Aarhus Kommune fra 2008 skrinlægges.

…men hvad går digitalt bymiljø ud på? Kommunen beskriver projektet som:

lokationsbaseret digitalt infrastruktur, som man kan få adgang til både på Internettet og direkte i byrummet via mobiltelefoner eller skærme. Infrastrukturen giver nye muligheder for kommunikation og interaktion både med borgere og med besøgende i Århus.
Det nye for borgeren vil være, at informationer fra kommunen vil kunne tilgås enten via mobiltelefon eller via andre terminaler i byrummet på det sted, hvor borgeren befinder sig.

Perspektiverne i etableringen af en digital infrastruktur er mange. Oplysningerne til borgeren kunne f.eks. være om parkerings- eller trafikforhold, information fra Borgerservice eller historiske fakta, der har betydning for Århus som bysamfund.

Herudover kan infrastrukturen f.eks. give informationer om attraktioner, events, kulturelle og historiske oplysninger, motionsruter, shopping og restauranter, mens brugeren opholder sig i byen. Ligeledes vil brugeren få mulighed for selv at bidrage med oplysninger, kommentere eller anmelde en given attraktion eller service.

En digital infrastruktur for byen til at kommunikere information til borgere og turister f.eks. i forbindelse med store begivenheder. En sådan infrastruktur vil netop kunne gavne det store kulturprojekt Aarhus 2017, hvor et stort antal kunst- og kulturbegivenheder skal afvikles i løbet af året.

Implementeringen af et digitalt båret informationssystem rettet mod computere og mobile enheder ville kunne høste synergieffekter ud fra to betragtninger: 1. Udviklingsressourcerne er i den grad til stede i IT-byen Katrinebjerg, så kommunen støtter et lokalt innovationsmiljø. 2. Mobile enheder som Android og iPhone er efterhånden udbredte, så den mobile “adoption” er sikret. Din smartphone er terminalen, der kunne give adgang til et utal af oplysninger, tilbud og ressourcer om byens liv alt samlet i én softwareløsning.

Ak, nej. Sådan skulle det ikke være. Den samlede finansiering af projektet ville løbe op i 5 mio. kroner over 2 år, som kan perspektiveres ved at sammenligne med kommunens samlede drifts- og anlægsbudget, som er på 17,5 mia. kroner i 2011. Sølle 5 mio. kroner for en investering i alt det Aarhus Kommune netop er så beskæftiget med i øjeblikket, hvilket de selv skriver:

Initiativet vil bidrage til en bredere profilering af Århus som en digital foregangsby, der går nye veje med IT-baserede oplevelser for borgere og turister.

Hvis man ville projektet, så fandt man pengene, selv i sparetider. Dybest set er det en billig løsning, der ville have stor betydning for byens liv og kunne brande Aarhus som en progressiv by, men endnu engang har Aarhus Kommune demonstreret fremsynethed, når det angår byprofilering.

Link:
Sag 2. Etablering af digitalt bymiljø

                                             

Giroen gider vi da ikke her i Aarhus. Havde det været Tour de France var det en anden sag! Det er klart. Kommunen udtaler:

– Vi har valgt at prioritere vores kræfter anderledes, bekræfter pressechef i Kultur- og Borgerservice i Aarhus Kommune Michael Jaap over for TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det kunne være dejligt med nogle eksempler, så borgerne i Aarhus kan få en fornemmelse af, hvor de kræfter helt konkret bliver prioriteret. For måske var det den rigtige beslutning, men det kan borgerne ikke vide, medmindre de oplyses! Det er ringe kommunikation. Ville et eksempel på hvor kræfterne bliver prioriteret være budet på at afholde VM for alle olympiske bådklasser i 2014? Nå nej, det bud vandt den spanske by Santander i forrige måned. Hvad er det så for store begivenheder, man prioriterer sine kræfter på at få til Aarhus? Kræver arbejdet med at vinde titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017 så mange kræfter, at man ikke kan få besøg af Giroen en enkelt sommerdag i 2012?

For lige at understrege hvor inkompetent kommunikationen i kommunen er:

– Vi ønsker Herning og Horsens tillykke. Men der er jo ikke længere til Horsens, end at man sagtens kan køre derned, hvis man bor i Aarhus, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er jo ikke det, det handler om! Det handler om byprofilering af Aarhus by i forbindelse med en stor sportsbegivenhed, som kommunen nu ikke får mulighed for. Kulturrådmand Marc Perera Christensen udtalte også, da multiarenaen i Herning blev indviet, at vi her i Aarhus skal dele med vores naboer. Hvilken defaitisme! Det handler om, at Herning gør ting bedre end Aarhus, og hver gang en koncert afholdes i multiarenaen, så er det gratis reklame for Herning.

København skal afholde VM i landevejscykling til sommer, og nu får Herning og Horsens Giroen næste sommer. Jeg er sikker på, man er meget tilfreds hos kommunen med at nøjes med at lægge veje til det årlige Post Danmark Rundt. To etaper afholdes d. 4. og 5. august. Grindsted-Aarhus og Aarhus-Vejle. Det bliver stort!

Ydermere kan vi takke en enkelt mand, Brian Nielsen, for sin ukuelige vilje ved at insistere på at afholde den kommende Northside Festival i Aarhus. Det har bestemt ikke været kommunens fortjeneste.

Hvad vil Aarhus kommune?

Artikel:
Aarhus sagde nej til Giroen af TV2 Østjylland

marts28

Hvad Aarhus står for ifølge “Dit Aarhus-spørgeskemaet”

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Hvad Aarhus står for ifølge “Dit Aarhus-spørgeskemaet”

Kilde: Aarhus Kommune

Link:
Dit Aarhus

Tidligere indlæg:
Konvertér dit personlige forhold til Aarhus til statistik, 6. marts 2011

marts6

Konvertér dit personlige forhold til Aarhus til statistik!

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Konvertér dit personlige forhold til Aarhus til statistik!

I arbejdet med at skabe et nyt brand for Aarhus har de to Londonbaserede firmaer Goosebumps og Global Cities haft behov for at få feedback fra befolkningen om Aarhus’ kendetræk. Derfor har de udarbejdet et spørgeskema, hvor man kan give udtryk for sit personlige forhold til Aarhus, hvorefter de omdanner denne besvarelse til afstumpet statistik, der har til formål at fortælle, hvor mange synes noget bestemt. Jeg glæder mig til næste semester, hvor jeg for første gang siden gymnasietiden skal give mig i kast med denne dehumaniserende, kvantitative metode (Det er selvfølgelig blot humor, da statistik er et værdifuldt redskab i de rigtige sammenhænge).

Nu hvor jeg netop har kritiseret JP Aarhus for at være lidt sløve angående en særlig artikel, så vil jeg ikke være for hellig til ikke at udøve selvkritik, da spørgeskemaet blev lanceret d. 10. februar, hvilket JP Aarhus fik skrevet om på selve dagen, men jeg skriver først om det nu. Jeg fik besvaret spørgeskemaet samme dag, men det faldt mig aldrig af en eller anden grund ind før nu, at jeg burde skrive et indlæg om det. Det har jeg så rådet bod på, for man skal vel ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus?

Hvis du ikke allerede har besvaret spørgeskemaet, så er her en opfordring fra ARKITEKTUR | AARHUS! I dette øjeblik har 1.414 personer besvaret spørgeskemaet.

Link:
Dit Aarhus

januar11

Business Aarhus taler med Greg Clark

Udgivet af Asbjørn Skødt i med Kommentarer lukket til Business Aarhus taler med Greg Clark

Og hvem er Greg Clark, spørger du? Ja, han er fra London, og så er han også ekspert i byudvikling. I videoen fortæller han om vigtigheden i at brande byer, og hvilke styrker Aarhus har, som byen skal formidle til omverdenen. Forudsætningerne er gode, da byen banalt set har svar på, hvad verden efterspørger, men problemet er at kommunikere dette til et internationalt publikum og til “emerging markets”, da Aarhus hverken er hovedstad eller særlig stor. Det var et mit resumé men kig selv med:


Kilde: Business Aarhus