Grunden hvor Z-husets fundament ligger, og hvor det var meningen Z-huset skulle opføres bliver nu ikke i dets nuværende form en realitet. I stedet har projektmagerne Søgaard Ejendomme og Marselis Ejendomme besluttet at udskrive en arkitektkonkurrence for et projekt i mindre skala. Projektet får nu kun 4.200 kvm erhverv og 180 boliger. Vinderen afsløres sidst i januar. Udviklingschef Steen Kodahl fra Søgaard Ejendomme fortæller til Børsen:

“Vi har i efteråret gennemført en arkitektkonkurrence, hvor fire kandidater har budt ind med hver deres forslag. Vi forventer at kunne offentliggøre navnet på vinderen inden udgangen af januar.”

Planen at begynde byggeriet i slutningen af 2011 holder stadig. Dorte Mandrups Z-huset var smukt. Sikke en skam.

Artikel:

Prestigebyggeri får nyt udseende af Building Supply

Så oprandt dagen for lokalplanens første offentlige høring, som løber til d. 2. februar. De vigtigste detaljer fra forhøringsfolderen, der – som altid – akkompagnerer første høring: Den nordlige bygningskrop får en højde på 92 m og 25 etager. Den lidt mindre sydlige bygningskrop bliver 2 etager lavere. Grunden får en bebyggelsesprocent på 470 og i alt 30.200 kvm. Højhuset opføres i materialerne beton, stål og glas. Der etableres parkeringskælder i 2-3 etager.

JP Aarhus og Århus Stiftstidende bringer i dag begge en artikel om højhuset med en række supplerende detaljer. Jeg vil dog lægge ud med at påpege nogle uoverensstemmelser omkring højde og etageantal. Lokalplanen angiver maks. begrænsninger og er derfor ikke nødvendigvis det rigtige indtryk af en bygnings højde, men praksis er, at lokalplanen er skræddersyet den bygning der skal opføres, så tillader lokalplanen 25 etager, ja så kommer der 25 etager. JP Aarhus rapporterer selv at bygningshøjden bliver 88 m, og der kommer 22 etager. Århus Stiftstidende skriver, at bygningshøjden i stedet bliver 92 m men også 22 etager. Til sidst kan vi jo så afrunde det med arkitekterne selv, som skriver på deres wbesite, at højhuset får 23 etager. Alle mener at højhuset i alt bliver 25.000 kvm, selvom forhøringsfolderen skriver, projektet bliver 30.200 kvm. Det kunne da være dejligt, hvis der kunne opstå en vis enighed omkring højhusets fysiske proportioner.

Som skrevet afslører artiklerne dog forskellige andre ting, som jeg selvfølgelig håber, vi kan betragte som troværdige: F.eks. er byrådspolitikeren Jette Jensen (EL) positiv i forhold til lige netop dette højhus (Advarselslamperne blinker hos mig, men JP Aarhus citerer hende, så troværdigheden er intakt). Jeg synes dog lige, jeg vil bringe citatet alligevel:

“Aarhus mangler hotel- og konferencefaciliteter, og det virker som om, at projektet er gennemtænkt. Det ser også ud til, at man har tænkt over, at højhuset skal indgå som del af det omkringliggende byområde.”

Højhuset koster ca. 600 mio. kroner at bygge, da det bl.a. vil kræve 300 fuldtidsansatte byggearbejdere to års arbejde at gennemføre projektet. Højhuset opføres i energiklasse 2015 med solceller på sydsiden, hvorfor hele højhusets farve er sort. Elevatorerne er placeret i stueetagen, men hotellets reception bliver på 1. etage. Der bliver plads til 1.000 konferencegæster, 240 hotelværelser og 330 ansatte hos Deloitte og Bech-Bruun på de øverste etager. Arkitekturen betegnes af bygherren Hans Lorenzen som “klassisk”, og det må jeg give ham ret i. Der gives referencer i arkitekturen til Arne Jacobsens Radisson hotel i København. Opbakningen i Byrådet er stor, og højhuset vil give meget begrænsede skyggegener. Jeg kan ikke konkludere andet, end at dette højhus bliver godkendt og bygget.

Dokument:

Artikler:
Aarhus får nyt højhus af JP Aarhus
Byens højeste hus godt på vej af Århus Stiftstidende

JP Aarhus bringer i dag et 4-siders tema om udsigterne for Aarhus Docklands i 2011. Der berettes af forskellige personer i og omkring havneprojektet, hvordan der er sket et skred i byggeriet de seneste par måneder med Light*house, Isbjerget og Teknisk Kollegium II, og at man i løbet af 2011 forventer endnu mere byggeaktivitet og udbud af nye grunde. Der refereres til Navitas, Bestseller, Multimediehuset og Z-huset (Nu efterår 2011), som alle forventes at få mærkatet “under construction” i 2011, men Boligforeningen Ringgårdens ungdomsbolighøjhus nævnes sjovt nok ikke.

Artikelserien bringer også en hel del nyt om SHiP og Brabrand Boligforenings byggeprojekt:

Olav de Linde har stadig problemer med at få udlejet SHiP, og selskabet ønsker nu at omdanne spa- og wellnessdelen til fitness, da ingen ønsker at binde sig i et dyrt spa- og wellnessprojekt i øjeblikket. Det kræver en tilladelse fra Byrådet, og hvis de får denne kombineret med 1/3 af projektet er udlejet, begynder de at bygge. Det er temmelig ironisk, at Olav de Linde satte SHiP i bero under finanskrisen med henvisning til, at de ikke ville være de eneste, som byggede på Aarhus Docklands. Efterhånden er Olav de Linde de eneste, som ikke bygger eller er parate til at bygge. Selskabet har dog søgt byggetilladelse, og skal senest have støbt soklen med udgangen af indeværende år.

Brabrand Boligforening har skrevet kontrakt med kommunen om købet af grunden mellem Z-huset og ungdomsbolighøjhusene. Denne kontrakt skal nu godkendes af Byrådet, hvorefter en lokalplan, der vil tillade byggeri i op til 12 etager, også skal udarbejdes for grunden. Direktør for Brabrand Boligforening Torben Overgaard ønsker byggestart til efteråret, hvis altså lokalplanen er færdig i tide, og et færdigt byggeri til foråret 2013. På grunden skal der bygges 7.000-9.000 kvm almene familieboliger og 5.000-9.000 kvm ungdomsboliger, der skal fungere i tilknytning til ungdomsboligerne på nabogrunden. Brabrand Boligforening fik behov for en ny grund efter at have haft en andel på 7.000 kvm i Isbjerget, men PensionDanmark ønskede at bygge alene. Prækvalifikation afholdes inden sommerferien.

Artikler:

Jeg skrev for nogle dage siden under sektionen “Debattér” rygtet, at bricks skulle have købt DSB’s sidste ejendom i Værkmestergade, og dermed være dem, som arbejder med et højhusprojekt på grunden. Det viser sig nu at være sandt, omend ordet “højhus” ikke specifikt nævnes, så må det nu mere end antages at være det fremtidige formål for grunden. DSB har fået deres udvidelse i Sonnesgade godkendt, hvorfor de udflytter deres sidste aktiviteter i Værkmestergade i starten af 2012, og ind til da vil bricks sammen med kommunen og arkitekterne hos C. F.Møller arbejde med en konkret plan for grunden, der rummer i alt 13.575 kvm.

Vi kan forvente at høre nærmere om bricks’ intentioner i starten af 2011.

Artikel:

Stor DSB-ejendom skal omdannes til boliger og butikker af Building Supply

I går og i dag blev der afholdt beboerafstemninger i henholdsvis Toveshøj og Gellerup, og begge afstemninger er faldet ud til fordel for helhedsplanen, der bl.a. vil medføre nedrivning af tre boligblokke. Projektet kan nu se frem til at modtage 349 millioner kroner fra landsbyggefonden, så arbejdet med at omdanne Gellerup og Toveshøj kan begynde fra 2013.

Tillykke Gellerup! Det er et vigtigt skridt på vejen til at normalisere bydelen, men hvorvidt fysiske forandringer er nok i sig selv, må tiden vise. Jeg mener, der skal en mere bredspektret indsats til, og det er en problemstilling, vi kun kan løse på nationalt plan.

Set ud fra et byplanlægnings- og arkitektonisk perspektiv er planerne for Gellerup det rigtige at gøre og måske er de endda ikke ambitiøse nok. Hvorfor ikke nedrive Gellerupparken og lade tre bygninger bevare pga. deres historiske værdi i stedet for blot at nedrive tre? Det kunne dog næppe tænkes, at udfaldet af beboerafstemningerne i går og i dag var blevet et ja i det tilfælde, så det er også et spørgsmål om realisme.

Gellerup var en fejltagelse på trods af idealet om at skabe fremtidens boligtype. Massebyggerierne i Gellerup løste et problem i tiden, som eksisterede i 50’erne og 60’erne, der handlede om at løfte brede dele af befolkningen ud af en dårlig og kompakt bygningsmasse. Man flyttede til natur, lys, sanitet i hver lejlighed og ikke mindst mere plads. Med den levestandard og de prioriteringer befolkningen har i dag, er det svært at se, at den type “kommunistblokke” bygget i sådan en skala vil være attraktive for netop brede dele af befolkningen. Det er faktisk sket i nyere tid, at der er blevet bygget lignende massebyggerier i Århus nemlig Bispehavevej i Hasle. De samme demografiske tendenser som i Gellerup kan også spores der, så hvorfor man ikke havde lært lektien af historien, undrer mig.

Idéen om at omdanne Gellerup fra forstad til bydel er god, endda meget god. Lad os håbe det lykkes.

Artikler:

Gellerup sagde ja til helhedsplanen af JP Århus

Helhedsplan vedtaget i Torveshøj af JP Århus

Endnu et byggeprojekt ved Lystrupvej er blevet sendt i høring af kommunen ind til d. 12/1-2011. Der er tale om et større boligkompleks i op til 6 etager, hvor der dog placeres parkeringspladser i stueetagen. Der planlægges 250 boliger i lejligheder med 2-4 rum, og når man ser visualiseringerne, føles det lidt som at være i 60’erne igen. Grundplanen neden under viser, hvordan arkitekturen er opbygget omkring nogle komprimerede bygningskroppe.

Dokument:

Forhøringsfolder

Området ved Arresøvej og Lystrupvej er udlagt til byomdannelse af den kommunale planlægning, og det resulterer nu helt konkret i arbejdet med en ny kommuneplan for en del af området. En forhøringsfolder er udsendt til første høringsfase, der løber til d. 12/1-2011. I forhøringsfolderen kan det læses, at boligområdet i den ny kommuneplan gives tilladelse til byggeri i op til 6 etager og erhvervs- og butikområderne gives tilladelse til byggeri i op til 3 etager.

Dokument:

Forhørngsfolder

Jeg har fået tilsendt denne pressemeddelelse af gipspladeleverandøren Fermacell, som leverer gipsplader til Aarhus Universitets nye bygning IT-Hjørnet, der er under opførelse i Katrinebjerg. Det eneste umiddelbart relevante for mig er, at det viser sig at Arkitektfirma Jørn Schütze har tegnet IT-hjørnet (Og faktisk resten af IT-parken), og ikke C. F. Møller som jeg før fejlagtigt har skrevet. Pinligt.

Arkitektonisk perle til IT-studerende i Århus stiller særlige krav til akustik og lyd
En biblioteksø oven på et fritstående auditorium omkranset af læsebalkoner, cafe og medieceller. Det bliver kernen i IT Hjørnet – det nye samlingssted for de IT-studerende fra Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus, der samtidig får en afdeling overfor. Bygherren på begge byggerier er Forskningsfondens Ejendomsselskab, der følger en strategi om at samle forskning, uddannelse og innovation inden for IT og medievidenskab i og omkring IT Parken på Katrinebjergvej. Visionen er at skabe synergi og skabe et dansk svar på Silicon Valley. Arkitekt Jørn Schütze har tegnet de udfordrende streger, der skal til, for at få dagslys og frisk luft ind i selve IT Hjørnet, der fylder fem etager og 8.600 kvadratmeter.

Ovenlys i tre etager
– Jeg ville gerne have en smuk lysfordeling i bygningen og samtidig disponere læsepladserne, så man kan se gennem bygningen på kryds og tværs. Det skal give de studerende en følelse af, at de er en del af en helhed. Rummene vil fremstå uhøjtidelige og til tider også lidt festlige, fortæller Jørn Schütze.

Et prismeformet ovenlys midt i udegården, der ligger som et låg over biblioteket, fordeler lys til tre etager. Denne ambition om at skabe et åbent rum omkring auditoriet, hvor der både skal være et aktivt cafeliv og et tyst læsemiljø, stiller store krav til akustiske og lydisolerende løsninger.

Lydtætte vægge med Fermacell
Mediecellerne i underetagen, hvor nye spil og multimedieløsninger skal udvikles, er bygget op af to parallelle vægge, der samlet isolerer mindst 60 dB. Ydermere kommer der en sluse med to lyddøre ind til hvert rum. Alle andre vægge skal holde mindst 48 dB, og det er opfyldt ved at kombinere et lag Gyproc kartongips inderst med et lag Fermacell fibergips yderst. En ret utraditionel løsning.

– Ofte bruger man to lag almindelig gips, men jeg har koblet Fermacell på yderst, fordi pladerne er slagfaste og har nogle bedre lydegenskaber, så støjen ikke får så let adgang mellem rummene. Det er desuden et homogent materiale, der står helt skarpt på de udvendige hjørner, siger Jørn Schütze.

Fibergips på mål
En fordel ved Fermacell er også, at pladerne bliver leveret på specialmål fra fabrikken i Tyskland. Nogle steder er pladerne små og lette med spartelkant på alle fire sider. Andre steder, hvor der er plads til elektrisk løftegrej, er pladerne i fuld højde fra gulv til loft. Det har begejstret entreprisechef Peter Larsen fra HUSTØMRERNE A/S, der har apteringsentreprisen.

– Specialformaterne er virkelig en fordel, der hjælper på humøret og på arbejdsmiljøet. Vi sparerbåde tid og passer på vores medarbejdere, også fordi vi samtidig har investeret 250.000 kroner i ErgoMovere, ErgoMountere og cyklonstøvsugere, siger Peter Larsen.

Akustisk regulering
Akustikken løses med lamellofter fra Dampa i de tre nederste etager og kassetter i de øverste. Alle med akustikregulering. På væggene i underetagen kommer der desuden stålpaneler med akustisk regulering i et grafisk mønster, der skal henlede tankerne på stregkoder. Et tema, der går igen i flere synlige overflader. Auditoriet bliver indvendigt og udvendigt beklædt med spanter af birketræsfiner uden på en kraftig lyddug. Gangarealerne bliver belagt med linoleum på korkment for at dæmpe lyden af skridt. Som en kontrast til de bløde akustikløsninger inde, bliver facaden og lofterne i porte og den frithængende etage over udegården beklædt med glas, der skal reflektere og sprede det kunstige lys for fødderne af de studerende. De rykker ind i IT-Hjørnet efter sommerferien 2011.

Links:

Fermacell
Arkitektfirma Jørn Schütze
Forskningsfondens Ejendomsselskab

Den stolte forælder Århus Kommune har besluttet, at De Bynære Havnearealer skal have et rigtigt navn i det herrens år 2011. Nu går det ikke længere an at kalde den lille opkomling for De Bynære Havnearealer. Det er også alt sammen lidt ukristeligt. Rådmand for Teknik og Miljø, Laura Hay, udtaler til Århus Stiftstidende:

“Vi skal have et navn, der fænger, og som illustrerer de fantastiske kvaliteter i den nye bydel.”

Arbejdet begynder i februar, og her er lidt om tidshorisonten som sædvanlig er:

“Det bliver en længere proces, hvor vi gennem foråret inddrager borgerne gennem events og borgermøder, men vi skal også i dialog med erhvervslivet og med bygherrerne på havnen. Vi skal inddrage en masse kreative mennesker – lige fra reklamefolk til kulturpersonligheder – i processen for at nå frem til, hvad det er for kvaliteter i den nye bydel, vi skal prøve at få med ind i navnet.”

Godt at navnet endelig ændres, da De Bynære Havnearealer ikke fungerer i daglig tekst og tale. Jeg vil som tidligere skrevet benytte Aarhus Docklands ind til da. Nogen forslag til et nyt navn? Det kan næsten kun blive bedre, blot så længe vi ikke begår samme fejl som Ørestad i forhold til internationalisering, men det er der vist ingen chancer for med den politiske repræsentation, vi har i øjeblikket.

Artikel:

Hvad skal den nye havneby hedde? af Århus Stiftstidende

Magistraten tiltrådte i går en ændring af Light*house projektet, der betyder, at hotellet flyttes fra felt X1 til X2. Dermed opføres hotellet nu i selve højhuset, da det har været efterspurgt af potentielle hoteloperatører. Fristen for Havneinvest Århus ApS’ byggeri af boliger til boligforeningen ABB udskydes til d. 31. december 2013, hvilket også er seneste frist for overtagelsen af felt X2. Prisen på 230 mio. kr. for X2 skal nu genforhandles til markedspriser.

En konkret begrundelse for problemerne med at tiltrække en hoteloperatør nævnes i bilagsmaterialet af Havneinvest Århus ApS at være netop højhuset i Værkmestergade, som er Comwells alternativ til deres tidligere aftale med Light*house.

Dokument:

Bilag til sag 5 på dagsordenen for mødet d. 6. december