Åhusene-entreprenøren Kaj Ove Madsen opfører i øjeblikket 40 nye boliger fordelt på 4 etager på adressen Jens Baggesens Vej 45 i Katrinebjerg. Boligerne er tegnet af arkitektfirmaet Gudnitz & Partnere, men de har ikke offentliggjort visualiseringer af projektet.

Links:

Kaj Ove Madsen Aarhus

Gudnitz & Partnere

Manden bag Sky Tower i Skejby, Niels Albertsen, har igangsat byggeriet af 17 boliger og 6 erhvervslejemål som infill på adressen Christiansgade 4. Det er hans selskab NA Pier 4 ApS, som står anført som bygherre og med Luplau & Poulsen som arkitekter. Luplau & Poulsen har ligeledes tegnet Sky Tower i samarbejde med aart architects.

I øjeblikket foretages arkæologiske undersøgelser på grunden, og hvis intet betydeligt findes, kan byggeriet umiddelbart efter gå i gang. Godt med nyt om Niels Albertsens aktiviteter, så hvis han får succes med at finde lejere til Sky Tower, må højhusprojektet stadig opfattes som alive and kicking.
Den nye bygning opføres i samme arkitektoniske stil som Rådhusgården fra 2007 tegnet af Arkitema og ejet af Niels Albertsen. Luplau & Poulsen blev etableret af tidligere associerede partnere i Arkitema. Rådhusgården i Frederiksgade og den nye infill i Christiansgade bliver naboer.

Link:

Luplau & Poulsen

Ejendomsudvikleren Lars Rasmussen og ÅF Transport hyrede i 2010 arkitektfirmaet BSAA Arkitekter til at udforme en helhedsplan for byomdannelsen af den gamle Fragtmandscentral ved Søren Frichs Vej i Åbyhøj. Baggrunden var, at Danske fragtmænd i 2009 flyttede til den nyetablerede Logistikparken i Årslev, hvilket muliggjorde en inddragelse af det tidligere transportområde til by- og servicefunktioner.

Planerne for grunden har ændret sig til det bedre, hvilket kan ses ved en sammenligning af den første offentliggjorte visualisering og så de nedenstående visualiseringer, der er offentliggjort på arkitektfirmaets website.

Kilde: BSAA Arkitekter

Lokalplanarbejdet er endnu ikke påbegyndt, selvom direktøren for ÅF Transport, Mogens Madsen, håbede at komme i gang med at bygge inden udgangen af 2011, hvilket ikke kommer til at holde stik.

Link:

BSAA Arkitekter

Tidligere indlæg:

Planer for den tidligere Fragtmandscentral offentliggjort, 23. august 2010

Tegnestuen CEBRA lo-fi filmer deres byggerier på Aarhus Docklands/De Bynære Havnearealer. Jeg har indlejret videoerne herunder, hvor det bl.a. kan ses, at Marina House som den første bygning skyder i vejret, og har nu elementer til 4 ud af 8 etager monteret.

LÆS MERE

På byrådsmødet onsdag d. 22. juni blev den endelige godkendelse af Lokalplan 899 – “Erhvervsbyggeri ved Åboulevarden” givet, så byggeriet snart kan gå i gang.

Den totalt forandrede bygning kommer til at rumme café i stuen, erhverv i de mellemliggende etager og penthouselejligheder på sjette etage. Arkitema har tegnet ombygningen.

Se tidligere indlæg for uddybende og supplerende oplysninger om den vedtagne lokalplan. Med åbningen af det sidste åstykke, Multimediehuset og det kommende JP-højhus, så står dette meget historiske område til at blive markant forandret over de kommende år efter at have været lidt forsømt. Ich freue mich.

Dokument:

Lokalplan 899

Tidligere indlæg:

Lokalplanen for nyt erhvervsbyggeri kan ses, 17. januar 2011

Ny lokalplan for Åboulevarden 11, 22. september 2010

Byrådet har godkendt opførelsen af en ny bygning på hjørnet af Jægergårdsgade/Montanagade, der skal huse butikker i stuen og boliger i tre etager.

Den nye bygning blev først godkendt efter en femte etage ud mod Jægergårdsgade blev skåret fra projektet, så bygningen nu med sine fire etager tilpasser sig gadens øvrige bebyggelse. Bygningen terrasseres i Montanagade, så den mister endnu en etage nærmest naboejendommen Montanagade 3. Det har dog været meningen fra starten.

Det aarhusianske arkitektfirma Seier + Sølvsten har tegnet den nye bygning. Hvem bygherren er, oplyses ikke.

Kilde: Aarhus Kommune

Links:

Sag 13. Jægergårdsgade 51/Montanagade 1

Seier + Sølvsten

Tidligere indlæg:

Byrådsmødet d. 16. marts, 17. marts 2011

En del nyt fra magistraten, 7. marts 2011

Torsdag d. 12. maj var der rejsegilde på de tre sidste af i alt fire blokke i boligprojektet Udsigten Viby, hvor første blok blev taget i brug i 2009. De fire boligblokke rummer i alt 104 boliger, og er, som navnet indikerer, placeret med smuk udsigt fra Sønderhøj i Viby.

De tre blokke afleveres ikke simultant til bygherren. Den første står færdig d. 15. august, og derefter følger en blok d. 17. oktober og den sidste d. 17. januar 2012. Blokkene får alle 2-, 3- og 4-værelseslejligheder med penthouselejligheder øverst.

PKA Pension er investoren, men Henton Ejendomme har udviklet projektet og forestår udlejning. Den ene af blokkene er allerede fuldt udlejet, og udlejning af blok 16 er igangsat. Sahl Arkitekter med adresse ligeledes i Sønderhøj har tegnet de fire blokke, mens Dansk Boligbyg er entreprenøren.

Tidligere indlæg:

– “Udsigten” i Viby færdiggøres, 1. november 2010

Artikel:

Rejsegilde på populært boligprojekt af Building Supply

Links:

Udsigten Viby

PKA

Henton Ejendomme

Dansk boligbyg

Sahl Arkitekter

Selskabet Domis K/S har i samarbejde med Aarhus Kommunen udviklet en helhedsplan for et gammelt industrikvarter på samlet 129.000 kvm i Risskov. Området ligger mellem Gustav Holms Vej og Vejlby Ringvej, og det er planen i alt 125.000 kvm skal opføres til erhverv og boliger, her af de 35.000 kvm til erhverv. Intentionerne i helhedsplanen lægger op til, at der skal bygges højt i 3-8 etager og et enkelt højhus på 11 etager men ikke tæt, da grønne arealer indkapsler bygningerne, der på samme tid adskilles af kanaler til fire nord-sydgående områder. En central hovedgade gennemskærer området, hvor de ca. 900 boliger afskærmes for støj af erhvervsbygningerne, der placeres ud mod Vejlby Ringvej med detailhandel over for Veri-Centeret. Byrådet skal nu tage stilling til sagen, og efterfølgende skal en eller flere lokalplaner udarbejdes.

Direktør i Domis Lars-Erik Larsen udtaler:

Det er et ganske enestående samarbejde med Århus Kommune, der har banet vejen for denne helhedsplan for området. Dermed lukkes et mildest talt ikke særlig pænt areal af på en flot måde, der passer godt til kvarteret. Det har også været positivt at mærke interessen fra en række private – lokale boligforeninger og andre – som har været med til at påvirke udviklingen af helhedsplanen

Domis er selskabet bag Åhusene ved Søren Frichs Vej og er medejer af Havneinvest bag Light*house. Helhedsplanen er udarbejdet af GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning ApS med base i Kolding.

Dokument:

Helhedsplan

Artikler:

Ny stor bydel i Risskov med fokus på det grønne af Aarhus Kommune

Ny bydel på vej i Risskov af Århus Stiftstidende

Link:

GBL Gruppen for by og landskabsplanlægning

Vejret i dag var fortrinlig til at komme ud og nyde naturen og byen, hvilket jeg særligt havde brug for, da jeg prioriterede en stor del af min tid i går på at sidde indendøre og ændre design og teknik ved bloggen. Derfor kombinerede jeg et besøg i Riis Skov med et besøg på Aarhus Docklands for at fotografere den nyeste udvikling. Det er måske så meget sagt, for byggeriet på den gamle containerhavn skrider langsomt frem bortset fra Light*house, der som det eneste byggeri har en kran i brug.

Ungdomsbolighøjhusene TK2 og Marina House
Light*house
Den første byggekran på Aarhus Docklands (Hvis vi ser bort fra byggeriet af Z-husets latente fundament).
Isbjerget
Langsomt skrider arbejdet frem med Isbjerget.
Bestseller
Byggearbejderne arbejder på livet løs ved Bestseller. Denne lørdag var ikke en fridag.

JP Aarhus bringer i dag en artikel, hvor projektmagerne præsenterer det nye design for Z-huset. Det var meningen, vi skulle have haft kendskab til det nye design i slutningen af januar, så det er med en måneds forsinkelse, designet nu afsløres.

Sahl Arkitekter har tegnet det nye projekt, som nu består af tre fritstående bygninger alle med erhverv i stuen, to med boliger i resten af bygningen og én med erhverv i resten af bygningen. Det er en ganske flot bearbejdning af Z-huset med referencer til bl.a. Siloetten, omend glas er anvendt i større omfang. Taget i betragtning hvor dårlig jeg kan være til at forholde mig til ændringer af velfungerende projekter, så er jeg glædeligt overrasket. Jeg frygtede lidt det værste. Z-huset opdeles i to etaper, hvor de to boligblokke efter sommeferien opføres først. Salget af lejlighederne begynder til påske, og det vurderes, at første etape kan stå færdig ultimo 2012/primo 2013. Tre andre arkitektfirmaer deltog i konkurrencen om det nye Z-huset: Arkitema, Kjaer & Richter og Luplau & Poulsen (Godt at se Luplau & Poulsen deltage i nye projekter. Der var været lidt stille omkring dem).

Det geniale ved denne afsløring er jo så, at ingen visualiseringer, illustrationer, planer eller andet materiale er publiceret på nettet hverken hos projektmagerne, Sahl Arkitekter eller sågar JP Aarhus, som vælger at benytte en visualisering af det gamle design i deres netartikel. Den form for intellektuel protektionisme, kan jeg ikke støtte, og dybest set opfatter jeg den enstrengede formidling ved kun at støtte sig til en avisartikel for gammeldags og forældet formidling. Wake up, it’s 2011! People share, interact and communicate! Projektmagernes interesser burde ligge i at bringe deres budskab og viden ud til så mange mennesker som muligt. Ikke at give en særlig avis eksklusiver på en lørdag.

Artikel:
– Z-huset i gang igen af JP Aarhus

[update d. 1/3-2011 kl. 16.39] Sahl Arkitekter har nu offentliggjort visualiseringer af Z-huset på deres website. Endelig kan det vindende konkurrenceforslag ses på nettet, som dog besværliggøres af Sahl Arkitekters Flash-website, der ikke egner sig til at kanalisere materiale videre i systemet. So yet another obstacle. Når det angår det arkitektoniske, tror jeg dog godt, vi kan blive enige om, at Sahl Arkitekter har præsteret noget af deres bedste ind til videre, og at det faktisk er et mere homogent og åbent projekt end Dorte Mandrups originale Z-huset.

Kilde: Sahl Arkitekter