Akademisk Arkitektforening afholder i morgen Arkitekturens Dag, der er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor der sættes fokus på aspekter i arkitekturen. Hvert år har sit tema, og dette års tema er: ”Kvalitet i de almene boligkvarterer”. I løbet af dagen afvikles en lang stribe arrangementer og oplevelser over hele Danmark og tilmed ganske gratis.

LÆS MERE

Pressemeddelelse:

Bo Sammen er en visuel antologi, hvor tretten nuværende eller tidligere kollektivister, to fagfolk og en enkelt husgæst giver deres perspektiver på, hvordan det er at bo sammen i et kollektiv i 2011 – mere specifikt det århusianske Kollektivet Anholtsgade.

I dag er fællessex, hønsestrik og hashkager ikke længere en selvfølgelig del af den kollektive hverdag, og Bo Sammen inviterer derfor indenfor i Anholtsgade, hvor en alternativ boform ikke kun er for excentrikere eller flippede 68’ere.

Bo Sammen åbner op for en dialog om boformer og vil inspirere danskerne til aktivt at vælge, hvordan de gerne vil bo. For er en fællesskabsorienteret boform egentlig ikke mere relevant end nogensinde før, nu hvor kvinderne ikke længere er hjemme ved kødgryderne, og tid generelt er en mangelvare?

Kollektivet Anholtsgade har gennem de sidste 40 år huset adskillige centrale aktører fra den kulturelle scene – initiativtagere fra blandt andet Kulturgyngen, Æsken, Øst For Paradis, Frontløberne, Modtryk, Forlaget Klim, Nordkaperen, Kvindemuseet, Anholtsgadefesten, Mejlgade For Mangfoldighed og nu denne bog har haft hjemme i det skæve hus. Bo Sammen udgives i forbindelse med kollektivets 40 års jubilæum.

Camilla Stisen Gammel er født i Thise i Midtjylland i 1984 og uddannet Kaospilot. Hun boede i Kollektivet Anholtsgade 2007-2010 og bor nu i et andet kollektiv i København. Hun arbejder med lokal udvikling gennem kulturprojekter og borgerinddragelse og driver desuden bookingbureauet Gammel Hyre. Bo Sammen er hendes første bog.

Se mere på www.bosammen.wordpress.com.
Køb bogen i boghandlere landet over, på hjemmesiden eller send en mail.

Bedste hilsner,

Camilla Stisen Gammel
camillasg@kaosp
+45 2215 370

Jeg vil gerne dele denne video af Northside Festival ’11 med jer for at vise, hvilket potentiale en byfestival i Aarhus rummer for byen. Kig!

 

Northside Festival vil til næste år blive udvidet til 3 dage, og forhåbentlig får de både styr på afviklingen i form af mere mad og øl men også et musikprogram, der er mere varieret, og som tillader både store og alternative navne at spille.

…fordi jeg skal være frivillig i Studenterrådets bar om søndagen og får derfor en gratis billet. Det er måske lidt uortodokst at benytte denne blog til private salg, men festivalen nærmer sig og jeg vil ikke brænde inde med en billet til 700 kr. Det her indlæg er selvfølgelig helt undtagelsesvis.

Jeg købte billetten til “gammel” pris dvs. 700 kr., og jeg sælger den til samme pris. En ny billet til Northside er steget til 900 kr.

Så nogen interesserede?

Northside Festival er en byfestival i Aarhus, der afholdes for andet år i træk. For at drage en parallel til arkitektur, så kunne placeringen ved Ådalen, Åbyhøj ikke være mere velegnet, da der gives udsigt over Åbyhøj, Gellerup og ikke mindst Langenæs Højhusene. Det bliver spektakulært! I år præsenteres for første gang internationale navne, og de meget erfarne kræfter, der står bag festivalen, har formået at booke nogle navne, der allerede i det andet år gør festivalen til en af Danmarks største.

Jeg havde dog gerne set nogle flere alternative og indie bands, men det er også lidt derfor, jeg sælger billetten. Jeg har været på Roskilde 5 gange, og til sammenligning er Northsides musikalske program meget P3-egnet og “populært”. Northside er dog en stor musikalsk Aarhusbegivenhed, som jeg gerne vil deltage i, hvorfor det giver mere mening for mig at lave frivilligt arbejde under festivalen. Det var lidt baggrundsviden.

Jeg har modtaget en mail fra Superwood med et ønske om, at jeg gør opmærksom på deres arkitektcamp d. 26. og 27. maj, og det gør jeg da gerne.

Eva Harlou besøger sit andet hjem i Aarhus i det syvende og næstsidste afsnit af Arkitektens Hjem. Arkitektparret Mette og Martin Wienberg har fået besøg i deres ombyggede træhus døbt “Villa Wienberg”, der både har fået omtale i diverse designmagasiner og vundet Aarhus Kommunes Arkitekturpris i 2008.

Afsnittet præsenterer deres træhus i Højbjerg, som de selv har tegnet. Det er et sjovt sammenfald, at Chris Thurlbourne, hvis hjem blev vist i fjerde afsnit, også ligger i Højbjerg, er opført i træ, og er tegnet af ham selv. Nødvendigvis er det ikke et sjovt sammenfald alene på den baggrund, men det er en underlig disponering at udvælge to huse til programserien, der har så mange fællestræk, omend stilarten selvfølgelig er forskellig.

Et andet træk er, at man som seer ikke bliver præsenteret for alle husets rum, hvilket er en prioritering næsten alle afsnit lider under. Til gengæld præsenteres man for den betydningsfulde aarhusianske tegnestue Friis & Moltkes arkitektur og arv, da Martin Wienberg er partner i tegnestuen. Det er dog ikke ham men konen Mette Wienberg, der guider Eva Harlou rundt i deres hjem. Mette har i mange år været ansat hos schmidt hammer lassen, men har nu startet selvstændig tegnestue under navnet Wienberg Architects.

Friis & Moltke fremviser en række billeder af Villa Wienberg på deres website så følg linket herunder, hvis du har fået smag på mere.

TV:

Arkitektens Hjem: Mette og Martin Wienberg (7:8)

Link:

Friis & Moltke

                                             

Giroen gider vi da ikke her i Aarhus. Havde det været Tour de France var det en anden sag! Det er klart. Kommunen udtaler:

– Vi har valgt at prioritere vores kræfter anderledes, bekræfter pressechef i Kultur- og Borgerservice i Aarhus Kommune Michael Jaap over for TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det kunne være dejligt med nogle eksempler, så borgerne i Aarhus kan få en fornemmelse af, hvor de kræfter helt konkret bliver prioriteret. For måske var det den rigtige beslutning, men det kan borgerne ikke vide, medmindre de oplyses! Det er ringe kommunikation. Ville et eksempel på hvor kræfterne bliver prioriteret være budet på at afholde VM for alle olympiske bådklasser i 2014? Nå nej, det bud vandt den spanske by Santander i forrige måned. Hvad er det så for store begivenheder, man prioriterer sine kræfter på at få til Aarhus? Kræver arbejdet med at vinde titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017 så mange kræfter, at man ikke kan få besøg af Giroen en enkelt sommerdag i 2012?

For lige at understrege hvor inkompetent kommunikationen i kommunen er:

– Vi ønsker Herning og Horsens tillykke. Men der er jo ikke længere til Horsens, end at man sagtens kan køre derned, hvis man bor i Aarhus, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er jo ikke det, det handler om! Det handler om byprofilering af Aarhus by i forbindelse med en stor sportsbegivenhed, som kommunen nu ikke får mulighed for. Kulturrådmand Marc Perera Christensen udtalte også, da multiarenaen i Herning blev indviet, at vi her i Aarhus skal dele med vores naboer. Hvilken defaitisme! Det handler om, at Herning gør ting bedre end Aarhus, og hver gang en koncert afholdes i multiarenaen, så er det gratis reklame for Herning.

København skal afholde VM i landevejscykling til sommer, og nu får Herning og Horsens Giroen næste sommer. Jeg er sikker på, man er meget tilfreds hos kommunen med at nøjes med at lægge veje til det årlige Post Danmark Rundt. To etaper afholdes d. 4. og 5. august. Grindsted-Aarhus og Aarhus-Vejle. Det bliver stort!

Ydermere kan vi takke en enkelt mand, Brian Nielsen, for sin ukuelige vilje ved at insistere på at afholde den kommende Northside Festival i Aarhus. Det har bestemt ikke været kommunens fortjeneste.

Hvad vil Aarhus kommune?

Artikel:

Aarhus sagde nej til Giroen af TV2 Østjylland

Uh?

Kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) kan undskyldes, da han vidste det jo faktisk godt (og burde i hvert fald vide det), men det er pinligt, Nicolai Wammen (S) ikke er bedre forberedt og endnu mere at Nicolai Wammen forsøger at skjule sin uvidenhed ved først at tale uden om og senere lettere aggressivt at anklage journalisten for at stille trickspørgsmål. Så må man blot stå ved sin manglende viden, smile og sige, det er sådan det forholder sig.

De næste spørgsmål denne farce stiller, er jo så hvor meget betyder titlen Europæisk Kulturhovedstad? Kan Nicolai Wammen undskyldes, for hvem i den almene danske befolkning ved, hvilke byer der var kulturhovedstæder sidste år, og hvem der skal være det næste år? Hvorfor tillægger vi i Aarhus dette kulturprojekt så stor fokus, når byprofileringseffekten på europæisk plan og da slet ikke verdensplan tydeligvis er så ringe? Er det rent faktisk kun en national begivenhed, og en visionsplan kommunen kan sælge til potentielle udenlandske tilflyttere, der i forvejen udviser en interesse for Aarhus? Hvordan skal de ellers få kendskab til kulturhovedstadsprojektet? Måske skal vi gentænke kulturhovedstadsprojektets betydning for byen!

Apropos afsløringen af RETHINK som projektets tema og et meget godt en af slagsen, da det kan anvendes i et hav af sammenhænge, åbner op for kreativitet og har et fremadrettet perspektiv. En idé om at vi kan gøre ting bedre. Som alt der lægger op til at blive brugt, lægger det også op til at blive misbrugt med henvisning til f.eks. min overskrift, men også til hvad der skal gentænkes, og hvis politiske agenda det passer. Det vil formentlig ikke passe kommunen at bruge temaet i den politiske sammenhæng, som jeg nu vel gøre:

RETHINK TIRSTRUP! Gentænk lufthavnssituationen i Østjylland. Vis nu det politiske lederskab.

Aarhus Kommunes infrastrukturkonference løb af stablen fredag d. 18. marts i auditoriet på ARoS. Et næsten fuldt auditorium fik lov at overvære fire oplæg fra forskellige samfundsaktører og derefter indgå i debat om oplæggene og infrastrukturens udvikling i Aarhus i bred forstand. Her følger min beretning fra konferencen, og hvilke – hvis nogen – resultater den affødte.Auditoriet på ARoS er paradoksalt nok, nu hvor Aarhus Universitets Forskningsfond har sponsoreret den, ikke udstyret med bordplads ved sæderne, men bortset fra den omstændighed var forholdene gode. Nogle rammer som til gengæld blev ødelagt af konferencedeltagernes manglende evne til at sætte lydløs på deres mobiltelefon eller slukke den. Særligt én person modtog opkald 3-4 gange i løbet af konferencen, og det undrer mig, ordstyreren ikke irettesatte vedkommende. Ekstremt dårlig stil at forstyrre oplægsholderne på den måde, taget i betragtning de deltagende i mange tilfælde var repræsentanter for erhvervslivet. Sammenhængen er sandsynligvis, at over 3/4 af de deltagende var mænd over 50 år, der ikke er vokset op med IT i dagligdagen. Jeg kunne ydermere ikke undgå at bemærke, at hårtab på forskellige stadier snarere var regelen end undtagelsen. Med dette siger jeg blot, at yngre kræfter desværre var meget dårligt repræsenteret på konferencen.

Nicolai Wammen skinnede ved sit fravær i invitationens medfølgende program, så allerede på det tidspunkt blev betydningen af og ambitionsniveauet for konferencen sat. Et scoop som transportminister Hans Christian Schmidt måske kunne opveje, hvis han så havde mødt op i stedet for at melde afbud med kort frist. Den indledende joke Laura Hay bemærkede var, så blev han også nødt til at give os en Kattegatbro i kompensation. Jens Kampmann fik senere gjort opmærksom på fejlen ved denne betragtning, da hun jo burde have sagt Kattegatforbindelse set i lyset af Fehmernforbindelsen ikke blev en bro – som sædvanlig – men en tunnel.

Laura Hay forestod velkomsten og overtog dele af transportministerens præsentation, omend det forståeligt var kort. Første reelle oplæg kom derfor fra Henrik Haarder, trafikforsker ved Aalborg Universitet, som havde en række interessante pointer og en uformel, humoristisk måde at præsentere dem på. Hovedpunkterne fra hans oplæg:

  • Der skal herske enighed i Aarhus om hvilke infrastrukturprojekter, der skal satse på. Ellers får Aarhus ingen statslige midler.
  • Østjylland er i vækst. Folk pendler i højere grad.
  • Aarhus har kun “venner” i Jylland, da København er for optaget med sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi fremmer venskaberne og åbner os op over for andre byer. Aarhus skal særligt forbedre forholdet og samarbejdet med Trekantsområdet eller dybest set hele Det østjyske bybånd.
  • En ny lufthavn er en dårlig idé. Begrundelse gav han ikke. Måske har han en bias i forhold til Aalborg Lufthavn?
  • Privatbilisme er gud! Han tog næsten kun udgangspunkt i privatbilisme.

Næste oplægsholder var Jens Kampmann, formand for Kattegatkomitéen, tidligere miljøminister og i spidsen for alle de tre store infrastrukturprojekter i Danmark (Storebælt-, Øresund- og Fehmernforbindelsen). Det skal nævnes, han har en fantastisk myndig stemme. Den skal opleves! Essensen af hans oplæg:

  • Huske at kalde det en forbindelse, ikke en bro.
  • Oprids af den stigende nationale opbakning til Kattegatforbindelsen. Midtjylland, Nordjylland og Sjælland er nu med på vognen. Det er endnu ikke gået op for københavnerne, at en Kattegatforbindelse vil være til størst fordel for hovedstaden og ikke mindst Kastrup Lufthavn.
  • Kattegatforbindelsen er vigtig, fordi den skaber et flerstrenget transportsystem i øst-vest trafikken.
  • Mads Clausens ønsker om en forbindelse mellem Als og Fyn, betegnede han som “Danfossforbindelsen”. Han rammer sådan set meget plet, for hvem skal benytte den? En smal gruppe sønderjydere og fynboere, som hurtigere kan komme til København eller ud i Europa. Jeg tror, forbindelsen nok skal komme på et tidspunkt, og den er også berettiget, men rent prioriteringsmæssigt er en Kattegatforbindelse til langt større samfundsøkonomisk nytte, og behovet er simpelthen større.
  • Han fremsatte også en trussel til københavnerne, som han dog senere formildede ved at kalde den en konstatering. Hvis København ikke får Aarhus ved at forbedre infrastrukturen, så vil de økonomiske bånd og godstransporter i langt højere grad knyttes til Hamborg i stedet.
  • Vi har i øjeblikket den mest positive transportminister i stillingtagen til en Kattegatforbindelse. Problemerne ligger dog i at overbevise embedsværket. Som Birthe Rønn Hornbech sagde: “Ministre forgår, embedsværket består.”

Efterfølgende var der debat for første gang. Debatten skulle dog vise sig både at bestå af gode debatindlæg af tilhørere, og så en række særlige personer, der brugte konferencen til at skabe opmærksomhed omkring et konkret ingeniørfagligt synspunkt. Den første debattør var klart den, der afsporede debatten mest:

  • Her taler vi om en person, der ønsker en dual monorail over Kattegat, som blot vil koste 14 mia. kroner ifølge hans “beregninger”. Han fik at vide, at sådanne forhold ikke var aktuelle, da Kattegatkomitéen arbejder kun for en forbindelse uden at tage stilling til dens konkrete udmøntning. Folketingets beslutningstagen vil også kun være en principbeslutning. Den samme person påstår også senere, at letbanen ikke kan køre op ad Randersvej i regnvejr, og at letbanetogene vil have for lille kapacitet. Jamen så kan man da bare indsætte flere afgange og købe flere tog, hvis det skulle være tilfældet. Budgettet vælter ikke af den grund, for hvis der er passagerer, er der indtægter.
  • Tilhører ønsker ny højhastighedsbanegård uden for Aarhus. Den idé er hørt før, selvom jeg endnu ikke har forstået fordelene ved en ny placering. Aarhus Hovedbanegård ligger perfekt i centrum af Aarhus. Hvorfor kan der ikke køre højhastighedstog med en lavere fart ind til Aarhus H? Det vil være en markant forringelse, hvis passagerer først skal til at transportere sig ud af byen. Højhastighedstoget kan da lige så godt fortsætte med letbanefart ind til Aarhus H i stedet for, at passagerer alligevel skal tage et letbanetog til en evt. højhastighedsbanegård.
  • Den pensionerede oberst og nuværende folketingsmedlem Jens Christian Lund indtog en prominent rolle under konferencen, i kraft af flere oplægsholdere og debattører refererede til ham og hans person, selvom han kun kortvarig deltog i debatten, da han rejste sig op og fastslog, at en Kattegatforbindelse er genial.
  • Erik B. Jacobsen, der står bag Facebook-gruppen “Lufthavn til Aarhus”, holdt et længere men godt debatoplæg vedrørende behovet for en ny lufthavn. Lufthavnen spøgte under hele konferencen, men var – formentlig bevidst – ikke en officiel del af konferencen. Det er en skam, kommunen ikke prioriterer en bynær lufthavn højere. Hvor er visionerne?

Nu fulgte 15 min pause, hvorefter de to sidste oplægsholdere og sidste debatfase blev afviklet. Den første var Michael Svane fra DI-Transport, der ifølge programmet skulle holde oplæg om godstransport i Aarhus, hvilket han ikke rigtig kom ned i materien med men talte i stedet om udviklingen af Aarhus i bred forstand:

  • Han starter med at konstatere en kliché efterhånden. Danmark er et udkantsområde i Europa! Hvor sand den betragtning er, kan man jo perspektivere ved at se på Sverige, som åbenbart ikke er mere “Udkantseuropa”, end at de har den højeste vækst i Europa sammen med Tyskland i øjeblikket. Hvis Danmark har et konkurrencedygtigt kvalitetsprodukt at tilbyde resten af Europa, så er vi ikke mere udkant end det centrale Tyskland.
  • Aarhus skal se ud over de kommunale grænser. Det er til gengæld så sandt, som det er sagt. Åbenhed er en nødvendighed for innovation.
  • Han støtter en Kattegatforbindelse.
  • Danmark skal være en samlet metropol i fremtidens verden, hvor konkurrencen er mellem regioner og metropoler. Netop, derfor giver en Kattegatforbindelse al mulig mening, da den understøtter en samlet dynamisk vækstregion.

Den sidste oplægsholder blev afsløret som Karina Boldsen, rekrutteringsdirektør i Vestas:

  • Vestas ser frem til åbningen af hovedkvarteret i november og den kommende letbane.
  • De vil få 600 ansatte på hovedkvarteret.
  • Interne undersøgelser viser, at medarbejderne ønsker gode flyforbindelser. Direkte adspurgt ville hun dog ikke tage stilling til, hvorvidt det var i Vestas’ interesse at få en bynær lufthavn ved Aarhus.
  • En Kattegatforbindelse vil få stor betydning for Vestas.

Nu fulgte endnu en debatrunde, som dog til tider var afsporet og i høj grad var præget af enkeltindividers ønsker om at fremme deres sag. Som afslutning opsummerede Laura Hay konferencens oplæg og lovede alle debattørerne et officielt svar fra kommunen. Jeg vil opsummere konferencen ved gode og spændende oplæg men ikke altid spændende debat. Næste gang Aarhus ønsker at afholde en infrastrukturkonference, så håber jeg meget, man tager kontakt til de andre østjyske kommuner og afholder en konference i samarbejde. En ren kommunal infrastrukturkonference som Trafik Aarhus 2030 vidner netop om det snæversyn, der kan præge Aarhus ved ikke at se ud over kommunegrænserne. Vi skal arbejde tværkommunalt i hele Østjylland, hvis vi ønsker at stå stærke og finde løsninger for fremtidens transportbehov. Det var sådan set også essensen af oplægsholdernes synspunkter.

De to øverste etager i KPMG-huset ved Bruun’s Galleri rummer lejligheder med en unik udsigt over Aarhus. To af dem er i øjeblikket til salg med priser på henholdsvis 11 mio. kroner (16. etage) og 17,5 mio. kroner (17. etage). Tydeligvis for et mere eksklusivt segment af befolkningen. Nu er det ikke min hensigt at fungere som reklamesøjle for ejendomsmæglere, så yderligere detaljer er derfor ikke relevante. Billederne, der medfølger lejlighedspræsentationerne, er til gengæld. Tag et kig inden for i lejlighederne og ikke mindst tag et kig ud af lejlighederne, hvor bl.a. regnbuen kan nydes til fulde! Billederne hos Nybolig er helt friske, hvor i mod billederne hos Lilienhoff er af ældre dato, da den nye godsbane til havnen stadig anlægges, og Z-husets fundament endnu ikke er støbt.

Links:
Billeder fra Nybolig
Billeder fra Lilienhoff