Det Særlige Bygningssyn har indstillet Klintegården mod henholdsvis Skovvejen og Aarhus Bugt samt to ældre villaer i sammenhæng med Klintegården til fredning. Fredningsforslaget er i høring ind til d. 10. oktober, hvorefter Kulturarvsstyrelsen har tre måneder til at afgøre, hvorvidt Klintegården fredes. Klintegården er en dragende bygning, der hæver sig majæstetisk i sin funktionalistiske formsprog over Aarhus Lystbådehavn og skaber et sceneri, der vil indgå i velfungerende samspil med udviklingen af De Bynære Havnearealer på den anden side af lystbådehavnen.

Boligkomplekset er tegnet af ingeniør Ove Christensen i 1930’erne og opført i 1936 og 1938. Kulturarvsstyrelsen skriver om Klintegården:

Klintegaarden er et avanceret eksempel på både den aktuelle teknologiske formåen, bl.a. med den gennemgående anvendelse af jernbeton i spinkle dimensioner, og på funktionalismens enkle formsprog og prioritering af en rationel udnyttelse af hver kvadratmeter. Samtidig afspejler lejlighedernes planløsninger det oprindelige program, der understøtter samtidens idealiserede forestilling om en kollektiv bebyggelse.

Ove Christensen blev på sin studierejse sidst i 1920’erne til Tyskland, Belgien, Frankrig, Østrig og Tjekkoslovakiet inspireret af den tidligste europæiske modernisme, herunder bl.a. Wohnhaus Diehlgasse 20-26 (1928) i Wien af Fritz Judtmann og Egon Riis med stor vægt på altanerne og Karl-Marx Hof (1927-1930) af Karl Ehn med fremhævede lodrette trappetårne og altanernes vandrette brystningsmure. Ove Christensen var inspireret af den mere karske franske og østrigske modernisme, mens de københavnske arkitekter, herunder Arne Jacobsen, især var påvirket af de nordiske strømninger, som igen var inspireret af Bauhaus og Berlin.

Videre er bebyggelsen nok periodens mest vidtgående eksempel på en kollektiv bebyggelse, og den henvendte sig med sine mange tilbud derfor kun til den mere velstillede del af befolkningen. At bo der var simpelthen mondænt.

Klintegården kommer i selskab med andre fredede bygninger i Aarhus blandt andet det smukke Aarhus Rådhus, som netop har fyldt 70 år, tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller. Aarhus Universitet (Eller i hvert fald dele af) nærmer sig også en fredning på trods af, universitetsledelsen kæmper imod. Læs om Klintegårdens historie på ejerforeningens website, som jeg også linker til herunder.

Artikel:

Klintegården skal fredes af JP Aarhus

Links:

Klintegården

– Kulturarvsstyrelsens side om Klintegården

Kulturarvsstyrelsens side om fredede bygninger

Kulturarvsstyrelsens database med fredede bygninger i Danmark

Kilde: C. F. Møller

Aarhus Teater står smuk på Bispetorv og har til september gjort det i 111 år. Den store nationalscene for teater uden for Hovedstadens kulturelle monopoldannelse kan kun beundres i al sin pragt og dekorative vælde. Teatret er tegnet i jugendstil af Hack Kampmann, en af Aarhus’ store arkitekter. Han er arkitekten bag lige så smukke værker som Toldboden og bygningen, der i sin tid blev bygget til Statsbiblioteket, men hvor nu Erhvervsarkivet og Stadsarkivet har til huse. Har jeg nævnt Marselisborg Slot?

Hack Kampmann tegnede dog ikke Scala, der først blev opført i 1950’erne til brug for en kombineret koncert- og biografsal som del af Aarhus Teater. Det gjorde til gengæld en anden af Aarhus’ store arkitekter, C. F. Møller, hvis funktionalistiske tilgang til arkitekturen går igen i Scala. Scenen er siden blevet ombygget og huser nu Aarhus Teaters næststørste scene med plads til 270 publikummer. Det er dog 30 år siden, scenen blev ombygget, og som man kan se på billedet, er stolebetrækket – og sikkert en hel del andet – blevet slidt af de mange års brug.

Det har fået enken efter storkøbmanden Herman Salling til at donere 12,7 mio. kroner til “en gennemgribende men nænsom renovering”, som tegnestuen C. F. Møller skriver på deres website. Det er nemlig C. F. Møller, den oprindelige tegnestue og Aarhus Teaters husarkitekter siden 1971, der skal renovere ikke kun Scala, men også de to mindre scener Studio og Stiklingen og publikumsarealerne i forlængelse af disse. Renoveringen vil ske fra maj 2012 til august 2012.

Købmand Herman Sallings Fond donerede i 2010 også et lignende beløb på 10 mio. kroner til renoveringen af Musikhusets Store Sal.

En lille afsluttende detalje, jeg ikke kan lade være med at skrive om. Aarhus Teater har denne fascinerende oplysning stående på deres website. Blot en skam det vist mest af alt kun er en oplysning og ikke praksis i nogle tilfælde:

Salen blev vendt, så scenen ligger ind mod, og i niveau med, Store Scene så det faktisk ville være muligt at spille for publikum i Scala og på Store Scene samtidig.

I andre C. F. Møller nyheder. Tegnestuen har gjort finansiel status på året 2010, hvor de har haft en stigning i omsætningen fra 232 mio. kroner til 239 mio. kroner. Overskuddet blev på 4 mio. kroner før skat.

Artikel:

Omfattende renovering på Aarhus Teater af C. F. Møller

Årsrapport 2010 af C. F. Møller