Så oprandt dagen, hvor ansøgningerne til kandidaturet som Europæisk Kulturhovedstad 2017 skulle afleveres. De to eneste ansøgere var Aarhus og Sønderborg. Den resterende proces skal resultere i, at en kandidatby vælges i en henstilling af den nedsatte jury i august 2012, og kandidatbyen vedtages formelt som vinder i løbet af sommeren 2013.

Læs de to ansøgninger fra henholdsvis Aarhus på 279 sider og Sønderborg på 245 sider herunder. Jeg har blot kort skimtet begge igennem, så jeg vil ikke tillade mig at danne en mening på den baggrund.

Dokumenter:

Aarhus’ ansøgning

Sønderborgs ansøgning

Byrådet har som en del af budgetforhandlingerne besluttet at flytte koncertpladsen fra Vestervang til Eskelund efter 2014/2015, hvor det vurderes at Vestervang ikke længere vil være en holdbar løsning på baggrund af milliardudvidelsen af universitetshospitalet.

1 million kroner er afsat til  forundersøgelse og detailprojektering, men en offentlig høring skal også foretages. Eskelund er en velegnet placering både i forhold til støjgener fra koncerter, men også i forhold til infrastruktur, der med udvidelsen af Åhavevej får direkte adgang til motorvejsnettet. Forhåbentlig vil den nye placering betyde, at flere koncertarrangører vil have mod til at afvikle store koncerter i Aarhus i stedet for Horsens, Herning og senest også Randers. Aarhus har i 00’erne slet ikke forstået vigtigheden i at tilbyde massekultur som en måde at profilere byen og skabe oplevelsesøkonomi og omsætning i byen.

Artikel:

Grøn Koncert skal flytte til Eskelund af Århus Stiftstidende

På websitet for Aarhus Docklands/De Bynære Havnearealer kan borgere nu indsende deres forslag til et nyt navn for bydelen.

Ind til videre er der indkommet to forslag: “Midthavn” og “Nordhavn/Nordhavnen”.

Link:

De Bynære Havnearealer

Hvad synes du? Selve sloganet er jeg meget positivt stemt overfor, men det grafiske udtryk med typografi og farvevalg knap så meget.

Artikel:

Her er Aarhus’ nye slogan af JP Aarhus

[update d. 25/8-2011 kl. 13.50] Aarhus Kommue har lanceret websitet www.citybrandaarhus.dk, hvor al information om det nye internationale brand for Aarhus kan findes og hentes til sin virksomhed eller organisation. Brandet er byens brand og frit tilgængelig for alle, der ønsker at anvende det i sin kommunikation.

Aarhus Kommune skriver om det nye brand:

Goosebumps og Global Cities har sammenfattet byens styrker i fire unikke styrkepositioner, som udgør kernen i byens nye brand.

Aarhus er en by, der påtager sig verdens store udfordringer.

Aarhus er en by der samarbejder.

Aarhus er en by, som eksperimenterer og gentænker de konventionelle måder at gøre tingene på.

Aarhus er en by, der arbejder målrettet på at skabe forbedringer.
De fire styrker, der differentierer Aarhus fra andre byer, kan koges ned til at et simpelt løfte: “Aarhus. Danish for progress.”

Det nye brandstatement (eller slogan) sammenfatter Aarhus’ løfte til verden i en enkelt sætning. Det giver en ordbogsdefinition af, hvad Aarhus er, nemlig det danske ord for fremgang – eller i overført betydning udvikling på den danske/aarhusianske måde.

Links:

City Brand Aarhus

Positioning Aarhus for the future

Designguide

Tryk, tryk, tryk

Mit første indtryk er, at den interaktivitet og detaljerigdom, som en samlende portal for udviklingen af Aarhus Docklands kunne gavne af, mangler, men måske det kommer. Forhåbentlig bliver nyhedsfrekvensen større fremover.

Under alle omstændigheder er det positivt med et redesign af det gamle website, som nu i stedet fremtræder tidssvarende omend en smule kedeligt med brugen af den samme skabelon, som alle andre websites fra Aarhus Kommune benytter.

Hvordan retfærdiggør et enigt byråd at tillade (Dog formelt set ikke politisk vedtaget endnu) opførelsen af en 72,5 m høj skulptur, der vil forandre havnefronten på så afgørende vis, uden en forudgående proces, hvor borgerne er blevet inddraget og hørt via en offentlig høring? Borgerne i Aarhus Kommune har nul ejerskab i dette projekt, og det har ingen interesse i.

Aarhus Kommune bryster sig endog med en “Århusmodel” for borgerinddragelse. I denne står bl.a. overskriften: “Borgerne har som minimum ret til at blive hørt”. s. 2

Hvad kommunen burde have gjort, hvis den ønskede en markant skulptur som port til Aarhus fra havet, var at udskrive en kunstkonkurrence. På godt og ondt. Den skulptur burde/kunne i så tilfælde doneres via private midler. De private midler er ikke problemet, det er processen. De private midler er dog den absolut eneste årsag til, byrådet tager imod Store Robert. Det kan næppe forestilles, at Byrådet ville anvende kommunale midler på realiseringen, hvilket måske er det stærkeste argument imod, at skulpturen opføres, da det angår kvalitet, placering og formål. Alt dette skal gennemtænkes på en anden måde, hvis kommunale midler anvendes.

Det må være en aprilsnar i august. Det må bare ikke ske, men det gør det åbenbart. Læs nyheden i artiklerne herunder, og læs derefter min kritik af beslutningen.

Artikler:

“Store Robert” på vej til Aarhus af TV2 Østjylland

Din mening: Store Robert skyder op i Aarhus af Århus Stiftstidende

Aarhus får 72 meter høj kunstgave af Aarhus Kommune

Min modstand mod skulpturen bunder i processen, der løber forud, og som ville have placeret Store Robert ved indsejlingen til Københavns havn. Tilbage i 2008 er dette en stor diskussion, og København ender med at takke nej til skulpturen. Nu er jeg meget direkte, men Aarhus skal ikke have noget, man ikke vil have i København, og da slet ikke noget så uæstetisk som en gigantisk, modernistisk, sort jernskulptur, der mest af alt ligner et tårn af skrot. Skulpturen skriger på en forældet måde 80’erne til omgivelserne, og samtidig er skulpturen med det dystre udtryk bestemt ikke et appellerende syn for de rejsende, der ankommer til Aarhus fra søsiden. Per Arnoldi udtaler i den gamle artikel på Politiken.dk:

“Vi bliver fuldstændig til grin ude i verden. Simpelthen. Projektet er så provinsielt.”

Arnoldi fik tydeligvis ret angående det provinsielle. Han udtalte endvidere. Citat Politiken:

Ifølge Per Arnoldi er Robert Jacobsen faktisk ikke den store danske kunstner, som giveren Frank Johansen udråber ham til at være. Og det er endnu et alvorligt problem, mener Arnoldi:

»Man skal passe på med at gøre en kunstner til noget, han ikke er. Robert var en glimrende lokal moderne jernbilledhugger. Sådan nogle findes der 25 af i hvert land«.

For mig at se, som det også fremgår af artiklen, handler det her om Robert Jacobsens eftermæle, hvilket nogle efterladte søger at udødeliggøre. Det fremgår også af skulpturens navn “Store Robert”. Den velhavende direktør for “Selskabet til skabelse af Store Robert” Frank Johansen har haft et personligt forhold til Robert Jacobsen og hans kunst, og det skal offentligheden stå model til. Endvidere er Robert Jacobsens enke Maria Jacobsen en fremtrædende person i selskabet, og det virker af den grund som et meget privat projekt. Skulpturen blev bestilt af Frank Johansen som gave til København, så byen kunne få et vartegn på niveau med Frihedsgudinden o.l. i stedet for Den lille havfrue. Han udtalte samtidig i 2008 i en artikel i Politiken efter afslaget:

Initiativtager Frank Johansen bekræfter, at der er stor interesse for skulpturen flere steder i provinsen og i udlandet, og han vil ikke helt udelukke, at man vil overveje, om den skal op et andet sted.

»Men det er der slet ikke taget stilling til. Det ændrer hele idegrundlaget«, siger han.

Ændrer hele idégrundlaget? Min kritik retter sig både mod processen bag kunstværket men også selve kunstværket. Store Robert er ikke skabt til Aarhus og kunstneren har ingen relation til Aarhus. Samtidig er Store Robert decideret grim, men det er selvfølgelig min egen personlige vurdering.

Hvis man ikke kan få København, så kan man få det næstbedste. Det er den tankegang, lokalpolitikerne i Aarhus med denne beslutning indirekte udtrykker. Har vi ikke lige fået “Your Rainbow Panorama” som kunstvartegn? Hvordan passer “Store Robert” ind i kunststrategien fra kommunal side?

Hvad mon stadsarkitekt Gøsta Knudsen mener om beslutningen? Store Robert bliver en visuelt dominerende skulptur, som placeres i grænselandet mellem en industriel havn og den kommende bydel på Nordhavnen. Hovedproblemet er den prominente placering ved indsejlingen til Aarhus. Var den placeret ved en af indfaldsvejene til Aarhus ville jeg personligt ikke være en modstander af opførelsen. Den ville blot være en del af byens billede sammen med mange andre billeder. Nogen som man kan lide, andre som man ikke kan lide.

Artikler:

Kæmpeskulptur i København udløser hidsig debat af Politiken

Mariager vil have Store Robert af Politiken

At København ikke ville modtage Store Robert som gave er ikke første gang et kunstværk af Robert Jacobsen har været i modvind. Odense Byråd ønskede i 2004 at flytte en skulptur af Robert Jacobsen, som de modtog i forbindelse med byens 1000 års jubilæum i 1988. Den blev dog ikke fjernet, da man i stedet fandt en ny placering for den Bjørn Nørgaard-skulptur, der skulle erstatte Robert Jacobsens. Dette skete under stor pres fra de oprindelige virksomheder, der donerede skulpturen som gave til Odense. Enken Maria Jacobsen var samtidig aktiv modstander.

Artikler:

Store Roberts enke protesterer af fyens.dk

Boye presset til at lade Robert være af fyens.dk

Så sker der endelig, endelig noget omkring AND, Aarhus’ kommende center for Arkitektur, Ny teknologi og Design. Magistraten skal behandle AND på sit møde på mandag d. 1. august. Nærmere detaljer følger, når referatet publiceres senere samme dag.

Link:

Dagsorden til møde i magistraten

[update d. 2/8-2011 kl. 01.30] Magistraten tiltrådte en ekstra bevilling på 300.000 kr. pr. år i en periode på 3 år (medio 2011 – medio 2014) til basisfinansieringen af en “sekretariatetsmodel” for AND. Det betyder i første omgang, at et sekretariat etableres som netværkskoordinator og får sandsynligvis lokaler hos Arkitektskolen Aarhus. Planen er stadig på lang sigt en etablering som selvstændig institution i eget byggeri. Efter 2 år skal en ekstern evaluering foretages, og fremtiden for AND besluttes.

Den samlede basisfinansiering for sekretariatetsmodellen løber op i 1,8 mio. kroner pr. år, men det er under forudsætning, at Region Midtjylland bidrager med 50% dvs. 900.000 kroner pr. år. Angående bemanding ansættes 2 årsværk samt studentermedhjælpere.

En tænketank bestående af interessenter fra erhvervslivet, politikere og kommunale embedsmænd udgav i 2009 en rapport med overvejelser og anbefalinger vedrørende etableringen af AND. Tænketankens anbefalinger opgøres i kort form til sidst i rapporten:

  1. At etablere et projektsekretariat
  2. At skabe et økonomisk fundament for projektet
  3. At succeskriterier for aktivitet og effekt fastlægges samtidig med at omfanget af AND aktiviteter bliver fastlagt
  4. At afklare hvordan virksomhederne indenfor en bredere geografi kan tilgodeses og inddrages
  5. At sikre at alle medlemsvirksomheder føler sig ligeværdige, uanset om man repræsenterer A, N eller D
  6. At høste de første erfaringer med tværfaglige netværksaktiviteter indenfor de angivne kerneaktiviteter
  7. At der foretages en bredere interesseundersøgelse
  8. At etablering i egne lokaler først iværksættes under forudsætning af, at den målsatte deltagelse fra den primære målgruppe af virksomheder opnås, at de indikative effekter er positive og at der findes en permanent holdbar økonomisk base for AND.
  9. At der efter 2 år gennemføres en ekstern evaluering med henblik på stillingtagen til videreførelse.

Med tiltrædelsen af denne indstilling er realiseringen af punkterne godt på vej.

Jeg har en lille afsluttende bemærkning. Det kunne ønskes, hvis kommunens fremtidige kommunikation vedrørende navnet og forkortelsen for AND samstemmes, så der ikke længere er et sprogligt mismatch mellem brugen af et dansk navn (Arkitektur, Ny teknologi og Design) og brugen af en engelsk forkortelse (AND). Ifølge rapporten skal forkortelsen udtales og opfattes som det engelske ord for “og” og ikke det danske ord “and”. Forkortelsen er den samme lige meget, om navnet skrives på dansk eller engelsk, men forkortelsens metafor og udtale er altså ikke den samme.

Link:

Referat til møde i magistraten

Tænketankens rapport

Nærmere bestemt efteråret 2012, hvilket er over et år til og ikke som lovet i løbet af denne sommer. Marselistunnelen forventedes færdig i 2015 samtidig med den nye færgeterminal på Østhavnen, men det er ikke længere sandsynligt.

Et samlet beløb på 1,6 mia. kroner er tidligere blevet meldt ud, men det fremgår af en pressemeddelelse (Som ikke er vist på Aarhus Kommunes website, men som JP Aarhus refererer til) at det reelle beløb for Marselistunnelen er 1,3 mia. kroner, hvor der mangler 600 mio. kroner i finansiering. Lave tilskud både fra Staten og EU betyder, at den manglende finansiering må findes hos Aarhus Kommune og Aarhus Havn.

Artikel:

Tunnel-beslutning trækker ud af JP Aarhus

[update d. 11/7-2011 kl. 22.55] Så fik kommunen publiceret den førnævnte pressemeddelelse på deres website.

Pressemeddelelse:

Marselistunnel skal indgå i anlægskonference af Aarhus Kommune

Byrådet vedtog i onsdags en anlægsbevilling på samlet 169,6 mio. kroner forr opførelsen af 85 plejeboliger på adressen Hedevej 50 i Risskov. Plejeboligerne vil opfylde kravene til energiklasse 2015. Aarhus Kommune skriver om byggeprojektet:

Baggrunden for projektet er at gennemføre plejeboligbyggeri af fabriksfremstillede rumstore elementer, som lever op til lavenergibyggeri klasse 1 eller bedre, og som samtidig holder sig inden for det normale statslige maksimumsbeløb for plejeboligbyggeri. Projektet skal derfor give erfaringer til brug for fremtidige udbud af præfabrikeret byggeri, så Aarhus Kommune i det fremtidige byggeri kan kombinere ønskerne om at bygge billigt og kvalitetsbevidst samtidig med at byggeriet lever op til kommunens målsætning om at blive CO2-neutral i 2030.

Byggestart sker i september 2011, og plejeboligerne forventes færdig i januar 2013.

Link:

Sag 3. 85 plejeboliger på Hedevej 50

[update d. 1/7-2011 kl. 14.30] Det er firmaerne Regnbuen arkitekter, Scandi Byg og Esbensen Rådgivende Ingeniører, der vandt udbuddet om de 85 plejeboliger i Risskov.

Nyhed:

85 plejeboliger, Hedevej i Risskov – Århus Kommune af Regnbuen arkitekter