Aarhus i udvikling

Nye perspektiver for et østjysk metropolområde

Aarhus går i folkemunde som “Jyllands hovedstad”, og den er da også Jyllands største by og Danmarks 2. største. Som pendant til hovedstadsområdet er Aarhus det tætteste Jylland kommer på et metropolområde med rigt kulturliv, økonomisk vækst og stigende befolkningstal. Aarhus er hovedbyen i det geografiske vækstområde, der gradvist fremstår tydeligere og tydeligere langs den østjyske strækning af motorvej E45 fra Kolding i syd til Randers i nord. Det såkaldte “Østjyske Bybånd”.

Aarhus vokser og har i de seneste år gjort det med ca. 4.000 nye borgere i kommunen hvert år, og det sætter pres på kommunen for at stille byggegrunde til rådighed samt den fornødne planlægning, så byen vokser hensigtsmæssigt. Aarhus Kommune har derfor udpeget en række byudviklingsområder i nord og vest for den nuværende bygrænse, hvor land skal udvikles til by. Det er bl.a. Skejby, Lisbjerg og Årslev.

Siden slutningen af 1990’erne er en række store industriområder  omkring det indre Aarhus blevet nedlagt, hvilket har åbnet op for planlægning centralt i byen. Byomdannelse af industrialiseringens tidligere højborge vil i de kommende år stå for en stor del af Aarhus’ vokseværk. Det er bl.a. Værkmestergade, Nordhavnen, Sydhavnen og Ceres-bryggeriet.

Renoveringen af socialt belastede områder og gentænkningen af massebyggerierne er også et indsatsområde, Aarhus Kommune i samarbejde med boligforeningerne aktivt søger at udvikle. Forstadens massebyggerier skal integreres i byen som bydele og generelt skal bygningsmassen have et løft. Det er bl.a. Gellerup og Viby Syd.

En anden strategi, Aarhus Kommune forfølger, er udvidelsen i højden gennem forbedring af rammevilkårene for højhusbyggeri. Aarhus Kommune fremlagde i 2001 en konkret politik vedrørende højhusbyggeri, der i kommunens egne ord havde til formål at “sikre, dels at høje huse i visse områder er en mulighed, dels at den interesse, som er for høje huse i Aarhus, udmøntes i projekter der planlægningsmæssigt er velbegrundede og som i bred forstand kan tilføre byen noget positivt.” Hovedpræmisset i politikken er at gøre områder ved markante vejkryds i Aarhus åbne for potentielt højhusbyggeri, som det ses ved Ceres-krydset, hvor Prismet står. Aarhus Kommune definerer i deres højhuspolitik et højhus som en bygning over 6 etager eller 20-24 m.

Infrastrukturen i og omkring Aarhus er efterhånden ved at være en flaskehals for videre byudvikling og en række tiltag er også blevet sat i værk for at afhjælpe og forbedre vilkårene for person- og godstransport. Et letbaneprojekt er under udvikling i de kommende år, der har til formål at skabe bedre persontransport i Aarhus og integrere de østjyske nabobyer. Første etape vil konvertere de to eksisterende jernbaner, Odderbanen, og Grenaabanen, til letbane. Denne blog sætter spot på udviklingen og problemstillingerne omkring et Aarhus i vokseværk.