Manden bag Sky Tower i Skejby, Niels Albertsen, har igangsat byggeriet af 17 boliger og 6 erhvervslejemål som infill på adressen Christiansgade 4. Det er hans selskab NA Pier 4 ApS, som står anført som bygherre og med Luplau & Poulsen som arkitekter. Luplau & Poulsen har ligeledes tegnet Sky Tower i samarbejde med aart architects.

I øjeblikket foretages arkæologiske undersøgelser på grunden, og hvis intet betydeligt findes, kan byggeriet umiddelbart efter gå i gang. Godt med nyt om Niels Albertsens aktiviteter, så hvis han får succes med at finde lejere til Sky Tower, må højhusprojektet stadig opfattes som alive and kicking.
Den nye bygning opføres i samme arkitektoniske stil som Rådhusgården fra 2007 tegnet af Arkitema og ejet af Niels Albertsen. Luplau & Poulsen blev etableret af tidligere associerede partnere i Arkitema. Rådhusgården i Frederiksgade og den nye infill i Christiansgade bliver naboer.

Link:

Luplau & Poulsen

Giv kommentar