Region Midtjylland afslørede i går vinderen af det nye vestjyske hospital i Gødstrup ved Herning. Det dansk-norske konsortium CuraVita bestående af aarhusianske Arkitema og aart architects samt NSW Arkitekter og Planlæggere, Grontmij, Moe & Brødsgaard og Hospitalitet er valgt som vindere af konkurrencen, der bl.a. havde C. F. Møller og Friis & Moltke som deltagere.

Hospitalsbyggeriet i Gødstrup til 3,15 milliarder kroner skal erstatte hospitalerne i Herning og Holstebro og bliver på ca. 135.000 kvadratmeter. Første spadestik tages sensommer 2012 og indflytning forventes sidst i 2016.

CuraVita-konsortiet er også prækvalificeret til det nye universitetshospital i Aalborg, og de har også tidligere deltaget i konkurrencerne om DNU i Skejby og det nye Odense Universitetshospital, som de begge ikke vandt. Konsortiets vigtigste sejr til dato er dog konkurrencen om et nyt hospital i Østfold, Norge til 5 milliarder kroner, der blev vundet i 2010.

Links:

Det Nye Hospital i Vest

Arkitema

aart architects

Giv kommentar