Hvad synes du? Selve sloganet er jeg meget positivt stemt overfor, men det grafiske udtryk med typografi og farvevalg knap så meget.

Artikel:

Her er Aarhus’ nye slogan af JP Aarhus

[update d. 25/8-2011 kl. 13.50] Aarhus Kommue har lanceret websitet www.citybrandaarhus.dk, hvor al information om det nye internationale brand for Aarhus kan findes og hentes til sin virksomhed eller organisation. Brandet er byens brand og frit tilgængelig for alle, der ønsker at anvende det i sin kommunikation.

Aarhus Kommune skriver om det nye brand:

Goosebumps og Global Cities har sammenfattet byens styrker i fire unikke styrkepositioner, som udgør kernen i byens nye brand.

Aarhus er en by, der påtager sig verdens store udfordringer.

Aarhus er en by der samarbejder.

Aarhus er en by, som eksperimenterer og gentænker de konventionelle måder at gøre tingene på.

Aarhus er en by, der arbejder målrettet på at skabe forbedringer.
De fire styrker, der differentierer Aarhus fra andre byer, kan koges ned til at et simpelt løfte: “Aarhus. Danish for progress.”

Det nye brandstatement (eller slogan) sammenfatter Aarhus’ løfte til verden i en enkelt sætning. Det giver en ordbogsdefinition af, hvad Aarhus er, nemlig det danske ord for fremgang – eller i overført betydning udvikling på den danske/aarhusianske måde.

Links:

City Brand Aarhus

Positioning Aarhus for the future

Designguide

4 kommentarer

Nikolaj på 26. august 2011  · 

Hej Asbjørn & Co.

Da jeg først hørte sloganet, blev jeg nok en lille smule skuffet. Men når jeg læser baggrundsmaterialet, som jeg har kunnet bladre lidt i et par dage, er jeg faktisk ret begejstret. Det er vigtigt at huske, at brandingstrategien er resultatet – resultatet er ikke kun sloganet eller Helvetica-logoet.

De fire "unique diffentiators" er hvad man vil satse på: Aarhus påtager sig verdens store udfordringer; Aarhus kan det der med samarbejde på tværs; i Aarhus er man opsat på at eksperimentere; i Aarhus tror man på at alt kan forbedres – selv det der virker godt nok.

Politikere, kommunale embedsmænd, erhvervslivets ledere, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer vil i et eller andet omfang tage udgangspunkt i dette.

Det nye brand er en positiv fortælling, som på den ene side er sand og som på den anden side vil være selvforstærkende. Og jeg tror det er en god idé at styrke vores fornemmelse for ansvar, for samarbejde, for eksperimenter og for forbedring.

Jeg kan anbefale at gå ind på citybrandaarhus.dk.

Asbjørn Skødt på 26. august 2011  · 

Hej Nikolaj.

Jeg havde det på samme måde, da jeg først læste JP-nyheden, men ligesom dig besøgte jeg city Brand Aarhus, og efterfølgende opdaterede jeg indlægget, så det netop giver udtryk for mere end blot det ene slogan.

Jeg mener stadig, det grafiske udtryk er for tivoliseret og simpelt, men idéerne bag det nye brand er gode. Det afgørende er, om kommunen formår at udnytte brandet i de rette sammenhænge, og få det ud over Danmarks grænser. Ellers er det ikke meget værd.

Nikolaj på 29. august 2011  · 

Jeg er helt enig i din sidste pointe. Og derfor er jeg heller ikke så bekymret for hvordan logoet ser ud. Jeg tror vi kommer længere ved at leve op til ambitionerne end at fortælle om dem, og det nye brand afspejler i mine øjne netop denne tilgang. Slogan og grafik er neutralt, og kommer ikke til at give genklang. Baggrunden, strategien, ambitionen er markant og kommer til at gøre en forskel for byen.

Forresten er jeg da heller ikke uendelig begejstret – jeg er bare ret overbevidst om at det er et skridt i en rigtig retning…

Anonym på 11. november 2011  · 

Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

Giv kommentar