Hvad synes du? Selve sloganet er jeg meget positivt stemt overfor, men det grafiske udtryk med typografi og farvevalg knap så meget.

Artikel:

Her er Aarhus’ nye slogan af JP Aarhus

[update d. 25/8-2011 kl. 13.50] Aarhus Kommue har lanceret websitet www.citybrandaarhus.dk, hvor al information om det nye internationale brand for Aarhus kan findes og hentes til sin virksomhed eller organisation. Brandet er byens brand og frit tilgængelig for alle, der ønsker at anvende det i sin kommunikation.

Aarhus Kommune skriver om det nye brand:

Goosebumps og Global Cities har sammenfattet byens styrker i fire unikke styrkepositioner, som udgør kernen i byens nye brand.

Aarhus er en by, der påtager sig verdens store udfordringer.

Aarhus er en by der samarbejder.

Aarhus er en by, som eksperimenterer og gentænker de konventionelle måder at gøre tingene på.

Aarhus er en by, der arbejder målrettet på at skabe forbedringer.
De fire styrker, der differentierer Aarhus fra andre byer, kan koges ned til at et simpelt løfte: “Aarhus. Danish for progress.”

Det nye brandstatement (eller slogan) sammenfatter Aarhus’ løfte til verden i en enkelt sætning. Det giver en ordbogsdefinition af, hvad Aarhus er, nemlig det danske ord for fremgang – eller i overført betydning udvikling på den danske/aarhusianske måde.

Links:

City Brand Aarhus

Positioning Aarhus for the future

Designguide