JP Aarhus skriver i dag, at Aarhus Universitets højhusbyggeri på Lille Barnow-grunden først står færdig i 2018 i modsætning til tidligere 2016. Det er en skam, men det forstås, når begrundelsen fra prorektor Søren E. Frandsen lyder:

“Vi ønsker, at der gøres meget ud af det arkitektoniske, og når man hæver overliggeren på det område, koster det på tiden.”

Næste skridt er en international arkitektkonkurrence, men først i 2013 erklæres en vinder, hvorefter lokalplanarbejdet går i gang, og selve byggestart forventes i 2015. Aarhus Universitet har lanceret et website for AU Arts and Business Building, hvor de opsummerer formålet med højhuset meget fangende:

Aarhus Universitet planlægger et storslået byggeri. Med en visionær arkitektur bliver bygningen et nyt vartegn for Aarhus Universitet og for Aarhus som vidensby. Den ny bygning opføres for at understøtte et universitet, som er i stærk udvikling, og som vil være en del af den globale universitetselite.

Jeg kan klart anbefale at besøge websitet, som jeg linker til herunder, samt åbne prospektet for byggeriet under “Dokumenter”. AU means serious business.

Artikel:

Ikonhøjhus først klar i 2018 af JP Aarhus

Link:

AU Arts and Business Building

Hvad synes du? Selve sloganet er jeg meget positivt stemt overfor, men det grafiske udtryk med typografi og farvevalg knap så meget.

Artikel:

Her er Aarhus’ nye slogan af JP Aarhus

[update d. 25/8-2011 kl. 13.50] Aarhus Kommue har lanceret websitet www.citybrandaarhus.dk, hvor al information om det nye internationale brand for Aarhus kan findes og hentes til sin virksomhed eller organisation. Brandet er byens brand og frit tilgængelig for alle, der ønsker at anvende det i sin kommunikation.

Aarhus Kommune skriver om det nye brand:

Goosebumps og Global Cities har sammenfattet byens styrker i fire unikke styrkepositioner, som udgør kernen i byens nye brand.

Aarhus er en by, der påtager sig verdens store udfordringer.

Aarhus er en by der samarbejder.

Aarhus er en by, som eksperimenterer og gentænker de konventionelle måder at gøre tingene på.

Aarhus er en by, der arbejder målrettet på at skabe forbedringer.
De fire styrker, der differentierer Aarhus fra andre byer, kan koges ned til at et simpelt løfte: “Aarhus. Danish for progress.”

Det nye brandstatement (eller slogan) sammenfatter Aarhus’ løfte til verden i en enkelt sætning. Det giver en ordbogsdefinition af, hvad Aarhus er, nemlig det danske ord for fremgang – eller i overført betydning udvikling på den danske/aarhusianske måde.

Links:

City Brand Aarhus

Positioning Aarhus for the future

Designguide

Jep, det er sandt. “Langt om længe” er en underdrivelse i denne sammenhæng. Byrådet vedtog på byrådsmødet d. 10. august lokalplanen samt tillæg nr. 10 til kommuneplanen for grunden, hvor Dansk Erhvervsprojekt planlægger at opføre en klynge af otte højhuse i varierende højder og etageantal. Højhusene er tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller og skal rumme erhverv samt konferencehotel.

Højhusene ved Viborgvej har været sagsbehandlet af kommunen siden 2008, men hovedårsagen til den lange sagsbehandlingstid tilfalder dog bygherren Dansk Erhvervsprojekt, som under finanskrisen, har sat projektet i bero.

Hvorvidt Dansk Erhvervsprojekt har lejeaftaler underskrevet er ikke offentligt kendt, hvorfor kæmpeprojektet rummer en vis usikkerhed. Højhusene planlægges opført i tre etaper.

Dokumenter:

Lokalplan 885

Kommuneplantillæg 10

Links:

Sagsbehandlingen af lokalplan 885

Dansk Erhvervsprojekt

Tidligere indlæg:

Højhusene ved Viborgvej godkendes i Byrådets 1. behandling, 13. januar 2011

Højhusene ved Viborgvej ændres i lokalplanforslag, 20. december 2010

Nye visualisringer af højhusene ved Viborgvej, 8. november 2010

Tryk, tryk, tryk

Mit første indtryk er, at den interaktivitet og detaljerigdom, som en samlende portal for udviklingen af Aarhus Docklands kunne gavne af, mangler, men måske det kommer. Forhåbentlig bliver nyhedsfrekvensen større fremover.

Under alle omstændigheder er det positivt med et redesign af det gamle website, som nu i stedet fremtræder tidssvarende omend en smule kedeligt med brugen af den samme skabelon, som alle andre websites fra Aarhus Kommune benytter.

Aarhus Kommunes befolkningstal er faldet med 434 indbyggere til 310.801 indbyggere i 2. kvartal 2011. Dette kommer ikke som nogen overraskelse, da 2. kvartal er eksamensperioden for de studerende, og mange har færdiggjort de sidste eksamener i deres uddannelse.

Tallene kan ses under tabel FOLK1 i Statistikbanken udgivet af Danmarks Statistik.

Link:

Statistikbanken

Museumsfolk fra Moesgård har kastet sig over blogformatet til kommunikationen af det nye Moesgård Museums byggeri. De skriver i forvejen en række blogs bl.a. om de arkæologiske udgravninger og fund, som museet gør.

På bloggen MOESGÅRD NYT MUSEUM vises regelmæssige fotoopdateringer af byggeriets fremskridt samt entreprenøren MTHøjgaards nyhedsbrev. Herunder ses et flot billede fra slutningen af juli, der viser de smukke omgivelser og ikke mindst udsigten ved det nye Moesgård Museum.

Foto:  Mads Dalegård,  Foto/medieafdelingen Moesgård

Link:

MOESGÅRD NYT MUSEUM

Aarhus Havn udsendte i går følgende pressemeddelelse, der følger op på Mols-Liniens beslutning om at lukke sin fragtrute Aarhus-Kalundborg pr. 15. september:

Kattegatruten Aarhus-Kalundborg er nu sikret

Aarhus Havn har indgået aftale med Flensborg-rederiet Förde Reederei Seetouristik (FRS) om benyttelse af havnen til en fortsættelse af den eksisterende færgerute mellem Aarhus og Kalundborg. FRS vil fra 16. september besejle ruten med ”Maren Mols”, som rederiet har købt af Mols-Linien, der ophører med sejlads på ruten 15. september. Færgen vil benytte de samme havnefaciliteter, som i dag benyttes af Mols-Liniens fragtfærge.

Havnebestyrelsesformand og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard glæder sig over, at det er lykkedes at sikre ruten på et forretningsmæssigt grundlag. ”Det har stor betydning for byen og for havnen, at der fortsat er en fragtrute mellem Jylland og Sjælland. Det er med til at fastholde konkurrenceevnen hos områdets virksomheder og fastholder en række gode arbejdspladser på færgerne og i færgeterminalen. Det er også vigtigt, at forbindelsen opretholdes af hensyn til en fremtidig fast forbindelse over Kattegat”, siger Jacob Bundsgaard.

Også havnedirektør Bjarne Mathiesen glæder sig over, at ruten nu er sikret: ”Aarhus havn er et væsentligt knudepunkt for dansk import og eksport, og en fragtrute mellem Aarhus og Kalundborg er med til at sikre, at distributionen af varer mellem Jylland og Sjælland kan foregå så konkurrencedygtigt som muligt. Aarhus Havn ligger godt placeret i markedet og har alle de nødvendige faciliteter. Da Mols-Linien solgte fragtfærgerne kontaktede vi straks køberne, og vi har gennem længere tid været i forhandlinger med flere interesserede rederier.”

Evt. spørgsmål kan rettes til havnedirektør Bjarne Mathiesen, Aarhus Havn. Tel 2060 5202

Planerne om en udvidelse af vikingemuseet under Nordea blev lanceret i 2009. Siden er der ikke blevet talt meget om projektet, fordi Moesgård Museum arbejdede intenst på at sikre finansieringen til den nye museumsbygning ved Moesgård. Byggeriet af denne er nu godt i gang, hvorfor fokus igen er rettet mod den lille men ganske betydelige udvidelse af vikingemuseet både set med arkæologiske og museumsfaglige øjne. Udgravningen vil bringe ny viden om vikingernes Aros, og den moderne formidlingsplatform, Moesgård satser på, vil gentænke museumsoplevelsen i det underjordiske vikingemuseum.

Finansieringen af udvidelsen vil Moesgård Museum nu aktivt søge via fonde. I 2009 vurderedes anlægsprisen til ca. 40 mio. kroner. Exners Tegnestue er hyret som arkitekter til opgaven.

Artikel:

Plan om vikingemuseum undder jorden af JP Aarhus

Links:

Idéoplæg til nyt vikingemuseum

Exners Tegnestue

Moesgård Museum

Aarhus Teater har – som tidligere nævnt – modtaget en donation fra Købmand Herman Sallings Fond på 12,7 mio. kroner til renovering af Scalascenen samt andre indvendige arbejder. Den er dog blot en del af en større renovering over de næste 10 år på i alt 57 mio. kroner, der skal restaurere bygningens facadeornamenter samt interiør. Det resterende beløb på 41 mio. kroner skal finansieres via ansøgninger til fonde og driftsindtægter.

Aarhus Teaters direktør Henning Kærsgaard udtaler om teatrets vedligeholdelse til JP Aarhus:

“Ornamenterne er ødelagt af urenheder i luften gennem årene, og det ville være frygteligt, hvis de gik tabt. Teatret burde have været restaureret for længe siden, men det har der nok ikke været råd til.”

Aarhus Teater i forfald af JP Aarhus

Hvordan retfærdiggør et enigt byråd at tillade (Dog formelt set ikke politisk vedtaget endnu) opførelsen af en 72,5 m høj skulptur, der vil forandre havnefronten på så afgørende vis, uden en forudgående proces, hvor borgerne er blevet inddraget og hørt via en offentlig høring? Borgerne i Aarhus Kommune har nul ejerskab i dette projekt, og det har ingen interesse i.

Aarhus Kommune bryster sig endog med en “Århusmodel” for borgerinddragelse. I denne står bl.a. overskriften: “Borgerne har som minimum ret til at blive hørt”. s. 2

Hvad kommunen burde have gjort, hvis den ønskede en markant skulptur som port til Aarhus fra havet, var at udskrive en kunstkonkurrence. På godt og ondt. Den skulptur burde/kunne i så tilfælde doneres via private midler. De private midler er ikke problemet, det er processen. De private midler er dog den absolut eneste årsag til, byrådet tager imod Store Robert. Det kan næppe forestilles, at Byrådet ville anvende kommunale midler på realiseringen, hvilket måske er det stærkeste argument imod, at skulpturen opføres, da det angår kvalitet, placering og formål. Alt dette skal gennemtænkes på en anden måde, hvis kommunale midler anvendes.

august8

Navneændring

Udgivet af Asbjørn Skødt i arkaarhus med Kommentarer lukket til Navneændring

Jeg har besluttet at give min blog en mindre navneændring fra det lange, korrekte, kedelige “ARKITEKTUR | AARHUS” til “arkaarhus”.

Domænet arkitekturaarhus.dk vil stadig fungere men i stedet henvise til arkaarhus.dk. Navneændringen får derfor ingen konsekvenser, men det vil være en god idé at opdatere evt. bogmærker under alle omstændigheder.

Jeg kan stadig kontaktes på min gamle mail men fra i dag også via asbjoern [at] arkaarhus.dk.