Det er ikke nogen nyhed, at den midtjyske professionshøjskole VIA University College ønsker at bygge sit nye campus for uddannelserne til lærer, pædagog, social rådgiver og inden for offentlig administration på Ceres-grunden, men hvad nyt er, at professionshøjskolen nu har indgået aftale med udvikleren og entreprenøren A. Enggaard om byggeriet. A. Enggaard indgik selv tidligere i år en betinget salgsaftale med Royal Unibrew om køb af Ceres-grunden i optioner.

Arkitema har tegnet den nye campus i centrum af Aarhus, der spreder sig over i alt 6 bygninger, som sluttes sammen ved hjælp af gangbroer i flere etager. Den indgåede aftaler betyder, at et meget stort område på Ceres-grunden allerede er forhandlet på plads, hvorfor udviklingen af Ceres-grunden sagtens kan gå stærkt, når først lokalplanen godkendes hen over sensommeren/efteråret.

Hvornår byggeriet går i gang, og hvad det kommer til at koste er ikke offentliggjort, men Campus Aarhus C, som det er døbt, kommer fra januar 2015 til at få 5.500 studerende. Formand for VIAs bestyrelse, Johannes Flensted-Jensen, udtaler:

”I forhold til de første tidsplaner for projektet, hvor vi skulle flytte ind allerede i 2014, var forløbet meget presset. Med den fastlagte dato for overtagelse har vi fået et halvt år mere til den første meget vigtige del af forløbet, hvor en lang række arbejdsgrupper i VIA drøfter, hvordan campus skal designes på den helt rigtige måde for at tilgodese vores studerende bedst muligt. Vi brugte samme proces i planlægningen af vores campusbyggeri på Hedeagervej i Aarhus N, som vi åbner efter sommerferien.”

En anden vigtig detalje er, at flytningen af læreruddannelsen fra betyder at Aarhus Universitet kan overtage ejendommen og bygge nyt i forlængelse af det kommende højhus på Lille Barnow-grunden.

Links:

Aftale på plads for VIAs campus på Ceresgrunden af VIA University College

A. Enggaard

Arkitema

Tidligere indlæg:

VIA med planer om et Campus Århus C, 1. november 2010

Nærmere bestemt efteråret 2012, hvilket er over et år til og ikke som lovet i løbet af denne sommer. Marselistunnelen forventedes færdig i 2015 samtidig med den nye færgeterminal på Østhavnen, men det er ikke længere sandsynligt.

Et samlet beløb på 1,6 mia. kroner er tidligere blevet meldt ud, men det fremgår af en pressemeddelelse (Som ikke er vist på Aarhus Kommunes website, men som JP Aarhus refererer til) at det reelle beløb for Marselistunnelen er 1,3 mia. kroner, hvor der mangler 600 mio. kroner i finansiering. Lave tilskud både fra Staten og EU betyder, at den manglende finansiering må findes hos Aarhus Kommune og Aarhus Havn.

Artikel:

Tunnel-beslutning trækker ud af JP Aarhus

[update d. 11/7-2011 kl. 22.55] Så fik kommunen publiceret den førnævnte pressemeddelelse på deres website.

Pressemeddelelse:

Marselistunnel skal indgå i anlægskonference af Aarhus Kommune