Byrådet vedtog i onsdags en anlægsbevilling på samlet 169,6 mio. kroner forr opførelsen af 85 plejeboliger på adressen Hedevej 50 i Risskov. Plejeboligerne vil opfylde kravene til energiklasse 2015. Aarhus Kommune skriver om byggeprojektet:

Baggrunden for projektet er at gennemføre plejeboligbyggeri af fabriksfremstillede rumstore elementer, som lever op til lavenergibyggeri klasse 1 eller bedre, og som samtidig holder sig inden for det normale statslige maksimumsbeløb for plejeboligbyggeri. Projektet skal derfor give erfaringer til brug for fremtidige udbud af præfabrikeret byggeri, så Aarhus Kommune i det fremtidige byggeri kan kombinere ønskerne om at bygge billigt og kvalitetsbevidst samtidig med at byggeriet lever op til kommunens målsætning om at blive CO2-neutral i 2030.

Byggestart sker i september 2011, og plejeboligerne forventes færdig i januar 2013.

Link:

Sag 3. 85 plejeboliger på Hedevej 50

[update d. 1/7-2011 kl. 14.30] Det er firmaerne Regnbuen arkitekter, Scandi Byg og Esbensen Rådgivende Ingeniører, der vandt udbuddet om de 85 plejeboliger i Risskov.

Nyhed:

85 plejeboliger, Hedevej i Risskov – Århus Kommune af Regnbuen arkitekter

Giv kommentar