Et overskud i 2009 på 4,5 mio. kroner er i regnskabsåret 2010 forbedret til et overskud på 8,5 mio. kroner for tegnestuen, der engang kaldte sig Arkitektgruppen Aarhus men siden 2002 heddet Arkitema. Tegnestuen annoncerede tidligere på året et strategisk sigte om at udvikle sig til en skandinavisk koncern, hvilket allerede har betydet opkøbet af den svenske tegnestue Dot Arkiteker. Overskuddet for 2010 skal investeres i den nye strategi.

I Norge har Arkitema projektkontor i Sarpsborg i forbindelse med kæmpeprojektet Østfold Sygehus, og de etablerer i øjeblikket tegnestue i Oslo.

Ydermere kan Arkitema rapportere, at “ordretilgangen” for 2011 ind til videre har været positiv, hvortil adm. direktør og partner Peter Hartmann Berg udtaler:

“Det første halvår af 2011 er startet godt. Vi har vundet store og væsentlige konkurrencer og vi har været dygtige til at skaffe nye opgaver til tegnestuen”.

Pressemeddelelse:

Arkitema investerer overskud i Skandinavien

Giv kommentar