Tegnestuen CEBRA lo-fi filmer deres byggerier på Aarhus Docklands/De Bynære Havnearealer. Jeg har indlejret videoerne herunder, hvor det bl.a. kan ses, at Marina House som den første bygning skyder i vejret, og har nu elementer til 4 ud af 8 etager monteret.

LÆS MERE

På byrådsmødet onsdag d. 22. juni blev den endelige godkendelse af Lokalplan 899 – “Erhvervsbyggeri ved Åboulevarden” givet, så byggeriet snart kan gå i gang.

Den totalt forandrede bygning kommer til at rumme café i stuen, erhverv i de mellemliggende etager og penthouselejligheder på sjette etage. Arkitema har tegnet ombygningen.

Se tidligere indlæg for uddybende og supplerende oplysninger om den vedtagne lokalplan. Med åbningen af det sidste åstykke, Multimediehuset og det kommende JP-højhus, så står dette meget historiske område til at blive markant forandret over de kommende år efter at have været lidt forsømt. Ich freue mich.

Dokument:

Lokalplan 899

Tidligere indlæg:

Lokalplanen for nyt erhvervsbyggeri kan ses, 17. januar 2011

Ny lokalplan for Åboulevarden 11, 22. september 2010

Byrådet har godkendt opførelsen af en ny bygning på hjørnet af Jægergårdsgade/Montanagade, der skal huse butikker i stuen og boliger i tre etager.

Den nye bygning blev først godkendt efter en femte etage ud mod Jægergårdsgade blev skåret fra projektet, så bygningen nu med sine fire etager tilpasser sig gadens øvrige bebyggelse. Bygningen terrasseres i Montanagade, så den mister endnu en etage nærmest naboejendommen Montanagade 3. Det har dog været meningen fra starten.

Det aarhusianske arkitektfirma Seier + Sølvsten har tegnet den nye bygning. Hvem bygherren er, oplyses ikke.

Kilde: Aarhus Kommune

Links:

Sag 13. Jægergårdsgade 51/Montanagade 1

Seier + Sølvsten

Tidligere indlæg:

Byrådsmødet d. 16. marts, 17. marts 2011

En del nyt fra magistraten, 7. marts 2011

Byrådet vedtog i onsdags en anlægsbevilling på samlet 169,6 mio. kroner forr opførelsen af 85 plejeboliger på adressen Hedevej 50 i Risskov. Plejeboligerne vil opfylde kravene til energiklasse 2015. Aarhus Kommune skriver om byggeprojektet:

Baggrunden for projektet er at gennemføre plejeboligbyggeri af fabriksfremstillede rumstore elementer, som lever op til lavenergibyggeri klasse 1 eller bedre, og som samtidig holder sig inden for det normale statslige maksimumsbeløb for plejeboligbyggeri. Projektet skal derfor give erfaringer til brug for fremtidige udbud af præfabrikeret byggeri, så Aarhus Kommune i det fremtidige byggeri kan kombinere ønskerne om at bygge billigt og kvalitetsbevidst samtidig med at byggeriet lever op til kommunens målsætning om at blive CO2-neutral i 2030.

Byggestart sker i september 2011, og plejeboligerne forventes færdig i januar 2013.

Link:

Sag 3. 85 plejeboliger på Hedevej 50

[update d. 1/7-2011 kl. 14.30] Det er firmaerne Regnbuen arkitekter, Scandi Byg og Esbensen Rådgivende Ingeniører, der vandt udbuddet om de 85 plejeboliger i Risskov.

Nyhed:

85 plejeboliger, Hedevej i Risskov – Århus Kommune af Regnbuen arkitekter

Arkitema vinder ny skole i Frederikshavn og nyt kontorhus til Udbetaling Danmark i Haderslev.

Den ny skole i Frederikshavn. Kilde Arkitema
Udbetaling Danmark på Haderslev Havn. Kilde: Haderslev Kommune

Artikler:

Arkitema vinder konkurrencen om Frederikshavn Ny Byskole af Arkitema

Arkitema og MT Højgaard bag kontorhus i Haderslev af Building Supply

CEBRA vinder Udbetaling Danmark i Holstebro.

Kilde: CEBRA

Artikel:

CEBRA vinder UDK af CEBRA

KRADS tegner ny Ford-forhandler i Herning.

Kilde: Hernings Huse

Artikel:

4.000 kvm stort bilhus på vej i Herning af Building Supply

Jeg vil gerne dele denne video af Northside Festival ’11 med jer for at vise, hvilket potentiale en byfestival i Aarhus rummer for byen. Kig!

 

Northside Festival vil til næste år blive udvidet til 3 dage, og forhåbentlig får de både styr på afviklingen i form af mere mad og øl men også et musikprogram, der er mere varieret, og som tillader både store og alternative navne at spille.

Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi ved Aalborg Universitet ibrugtager i 2013 en ny femetagers bygning tegnet af Kjaer & Richter, som for øvrigt har tegnet flere af AAUs bygninger. De har udformet projektet i samarbejde med ligeledes aarhusianske Møller & Grønborg og med ingeniørydelser af Rambøll-koncernen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen er bygherre, og midler fra UNIlab-puljen bidrager til byggeriets finansiering.

Artikel:

Universitet klar til stort byggeprojekt af Building Supply

Kilde: P4 Esbjerg

350 ansatte skal om mindre end to år have deres daglige gang i et hus tegnet af GPP, der vil producere mere energi, end det bruger. Huset bliver hovedsæde for SE (Syd Energi) i det nordlige Esbjerg og vil også rumme et 500 kvm stort “innovationscenter”, hvor iværksættere kan leje sig ind.

Artikel:

– Fremtidens hus venter 350 ansatte af P4 Esbjerg

[update d. 23. juni kl. 17.45] GPP Arkitekter har udsendt nedenstående pressemeddelelse sammen med en række visualiseringer, som jeg linker til.

GPP ARKITEKTER A/S TEGNER SYD ENERGIS NYE DOMICIL I ESBJERG:
GPP Arkitekter A/S er netop blevet udpeget som vinder af konkurrencen om at tegne Syd Energis nye banebrydende domicil i Esbjerg.

Projektet er blevet til i samarbejde med totalentreprenør Hoffmann A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S, Alectia A/S og Thing og Wainø Landskabsarkitekter.

Det nye hjem for Syd Energis medarbejdere vil, udover at være en fantastisk arbejdsplads, blive enestående når det gælder arkitektur og bæredygtighed.

Et enkelt og tidløst formsprog med en skrå afskæring af den øverste etage giver et dynamisk, rundt hus, der afspejler Syd Energis profil og det vestjyske landskabs storhed. Et kæmpe atrium i midten af huset sørger for lys og luft til samtlige arbejdspladser. Man mødes og bydes velkommen af et stort receptions-og showroomområde, hvorfra man via atriet har overblik over hele bygningen. En fantastisk skulptur af broer og trapper i atriet leder medarbejdere og besøgende rundt i bygningen.

Domicilet bliver Danmarks største erhvervsbyggeri i passivhus-standard, som vil producere mere energi end det forbruger. Ved at bygge efter passivhuskriterierne vil Syd Energi ikke kun halvere energiforbruget til bygningens drift ift. normale erhvervsbyggerier, men også tage fat på bygningens totale energiforbrug, herunder serverrum og øvrige energiforbrugende enheder.

Domicilet bliver blandt Europas fem største passive kontorhuse og indeholder bl.a. 10 km. jordslanger til køling og 1800 m2 solceller. Det vil for alvor være med til at slå fast, at Syd Energi og GPP arkitekter er med helt fremme, når det kommer til handling bag ordene om bæredygtighed.

Link:

GPPs side om projektet med yderligere oplysninger og visualiseringer

Samarbejdsaftalen med DSB og Steen & Strøm Danmark blev i dag tiltrådt af magistraten, så det videre forløb med udarbejdelsen af en helhedsplan for området ved rutebilstationen og den ny busterminal kan nu fortsætte.

Tidsplan for projektet med fremhævelse af vigtige:

Afklaring med Banedanmark med henblik på nødvendige tilladelser

Juni 2011 behandler Aarhus Byråd indstilling om samarbejdsaftalen

Juli 2011 gennemføres prækvalifikation

August 2011 udvælges de firmaer, der skal deltage i de parallelle opdrag

August 2011 igangsættes de parallelle opdrag, og forslag til helhedsplan afleveres til opdragsgiverne

November 2011 foretages en bedømmelse af de indkomne forslag til helhedsplan

December og januar 2012 afsættes til justering og bearbejdning af det eller de forslag, der skal lægges til grund for lokalplan

Februar 2012 behandler Aarhus Byråd forslag til helhedsplan

Februar til december 2012 lokalplanlægning gennemføres

VVM-screening gennemføres parallelt med lokalplan

April – maj 2012 gennemføres offentlig høring

Juni 2012 behandler Aarhus Byråd offentlig høring

Januar 2013 vedtagelse af nyt plangrundlag for Områdets udbygning

Grundlaget for parallelopdragene linker jeg til nederst, og er meget interessant læsning, da der i grundlaget gives indikationer på, hvordan en fremtidig inddragelse af området til byomdannelse vil se ud. Jeg har her udvalgt nogle få centrale elementer. Det bemærkes, at alle DSBs bygninger ved rutebilstationen gives tilladelse til nedrivning, hvis parallelopdraget forudsætter det. Enkelte bygninger har høj bevaringsværdi. Personligt mener jeg, det ville være en skam, hvis DSBs administrationsbygning ud mod Spanien ikke blev bevaret. Muligheden for højere bebyggelse tillades af kommunen:

At der i bydelen kan opføres byggeri med en bebyggelsesprocent på mellem 175 og 250, som afspejler den centrale beliggenhed, men at der ikke på forhånd afvises en højere bebyggelsesprocent, hvis forslaget til helhedsplanen tilsigter det.

Det er en meget interessant tanke, da et muligt højhus som nabo til “Højhus Værkmestergade” vil kunne skabe en portal, der markerer letbanens bevægelse ind i De Bynære Havnearealer og omvendt mod Hovedbanegården.

Jeg har meget hurtigt og meget uprofessionelt stykket en illustration af den højhusklynge, der gradvist fremstår tydeligere og tydeligere i et bånd fra KPMG-huset til Europaplads, sammen herunder. Mit ønsker er, at helhedsplanen for den gamle rutebilstation tager “højde” for højhusklyngen og udbygger højhusklyngen ved at give mulighed for et højhus ud mod Spanien som nabo til “Højhus Værkmestergade”. Det er også den mest realistisk placering i forhold til skyggegener for boligerne ved Ny Banegårdsgade.

Links:

Magistratens behandling af Sag 3

Grundlag for det parallele opdrag

Som skrevet er udsigten fra det plateau, som tagterrassen på ARoS skaber, noget så fantastisk. Jeg tog en række billeder af udsigten eller skylinen, hvis man kan kalde den det, som jeg nu bringer herunder.

Min opfordring er helt klart selv at tage derop!

LÆS MERE

Så fik jeg besøgt – to gange – Olafur Eliassons kunstinstallation “Your Rainbow Panorama” på toppen af ARoS. Det har været en blandet oplevelse for mig.

De 1,3 mio. kroner som Herman Sallings Fond donerede til inddragelsen af hele ARoS’ tag som tagterrasse har været ualmindeligt godt givet ud. Det er ikke blot en smuk tagterrasse med kvalitetstræ som belægning, men udsigten over Aarhus og bugten er virkelig fantastisk. Jeg var meget skeptisk, da direktøren Jens Erik Sørensen udtalte, at tagterrassen ville blive byens nye opholdssted, men det er bestemt ikke urealistisk.

Det næste er jo så de 60 mio. kroner, noget farvet glas har kostet. Problemet med værket er dets banalitet. At producere et sæt solbriller i samme farvenuancer, som man kunne skifte imellem, ville skabe det samme resultat (Og faktisk et endnu bedre resultat, da man i så fald kunne vælge alle farver til alle motiver) og spørgsmålet er så, hvor stor en berettigelse værket har for slet ikke at tale om genialitet. Måske ville den samtidige opførelse af “The Sphere” have gjort en afgørende forskel i, hvordan værket bliver opfattet og måske netop bidraget med mere, end den endimensionelle oplevelse Your Rainbow Panorama er. Forhåbentlig finder ARoS den nødvendige finansiering inden for en kort årrække og i hvert fald inden 2017.

Som arkitektonisk forlængelse af schmidt hammer lassens kunstbygning fra 2004 fungerer kunstinstallationen til gengæld i pragtfuldt samspil. At betragte bygningen med kunstinstallationen på afstand og særligt med publikum i kunstinstallationen er et fantastisk syn. Som arkitektur er Your Rainbow Panorama derfor meget vellykket, men som oplevelse halter den og har ikke levet op til mine forventninger.

Dette er hverken en anmeldelse eller en fuld redegørelse for mine tanker om Your Rainbow Panorama. Det skal opfattes som nogle overordnede personlige kommentarer og iagttagelser, og er bevidst holdt overordnet, da værket opleves individuelt. Det er også lige så meget fra min side et oplæg til debat.

Jeg bringer her de billeder, jeg tog under mit første besøg. Jeg må så også nævne, at Your Rainbow Panorama er en omgang byggesjusk, men jeg har valgt ikke at bringe de billeder, da der fra museets side er blevet annonceret, at manglerne vil blive udbedret. Bare en skam man ikke valgte at give byggeriet ekstra tid til at færdiggøre kunstværket, inden der blev åbnet for publikum, da turister formentlig ikke har den samme overbærenhed med kunstværkets tilstand, som aarhusianere måske har.

LÆS MERE