MT Højgaard har påbegyndt byggeriet af 1. etape af Agro Food Parks udvidelse i Skejby, som blev vundet af aarhusianske Kjaer & Richter tilbage i oktober 2010. Agro Food Park skriver i sin pressemeddelelse:

Byggeriet, der forventes indflytningsklart ved udgangen af 2011, kommer til at rumme 120 medarbejdere fra blandt andet virksomhederne ISIS A/S, Agro Business Park, TINE Ingredients SA, Delta A/S, International Starch A/S, GLS-A, Landbrug & Fødevarer, Mælkeudvalget samt Agro Food Parks sekretariat.

Derudover vil huset rumme et showkøkken, mødefaciliteter og et projektcenter, der skal støtte tværfagligt projektarbejde.

Visionen med Agro Food Park er at skabe en innovativ ramme for videnspredning og udvikling, og parken skal stå i spidsen for at markedsføre Østjylland som et europæisk kraftcenter for landbrugs- og fødevareinnovation. Målet er, at Agro Food Park i 2020 beskæftiger 3.000 medarbejdere fordelt på 40-50 virksomheder og videninstitutioner.

Pressemeddelelse:

Agro Food Park rejser sig i landskabet

Tidligere indlæg:

– Kjaer & Richter vinder første etape af Agro Food Park, d. 30. oktober 2010

Giv kommentar