Debatten om en ny og bedre placeret lufthavn til servicering af Aarhusområdet og Jylland har fortsat ufortrødent ved flere læserbreve i JP Aarhus og senest en artikel om ph.d.-afhandlingen “Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945” af Henrik Mølgaard Frandsen i samme avis. Kritik af syltning af den tidligere så debatterede citylufthavn på Aarhus Havn har også været skrevet om i JP Aarhus, så der tegner sig efterhånden et billede af en avis, der har en klar målsætning om at fremme infrastrukturen i og omkring Aarhus. De ønsker en ny lufthavn ved Aarhus, og det kan jeg lide dem for, da deres engagement er uvurderlig.

Jeg er nemlig helt enig. Østjylland har behov for en ny lufthavn, der kan bringe os ud i verden og verden til os. En lufthavn vil sagtens kunne trives økonomisk som supplement til Kastrup Lufthavn. Malmö Lufthavn klarer sig jo fint! Jeg vil ikke skrive et længere indlæg om en ny lufthavns fordele, da det kan læses i mit tidligere indlæg “Sun-Air åbner flyrute til Helsinki – og dermed Asien“. Hvad jeg til gengæld gerne vil, er at fortælle jer, at det ikke kommer til at ske.

Borgmester Nicolai Wammen har udtalt, at debatten om en ny citylufthavn er afhængig af Folketingets beslutning om en Kattegatforbindelse, og har i den forbindelse udtalt:

“Med en Kattegatforbindelse vil man på lidt over en time kunne køre til Københavns Lufthavn, hvor der er et stort, internationalt rutenet. Det vil en citylufthavn aldrig kunne konkurrere med.”

Det er jo ganske interessant. For det første vil jeg gerne fastslå min egen holdning om en citylufthavn. Det er fuldstændig grotesk, at man i Aarhus diskuterer en citylufthavn med forbillede i London City Airport, hvor konceptet er mindre fly til betjening af et eksklusivt og velhavende segment, business class. En lufthavn i Aarhus har behov for så stort et kundegrundlag som muligt for at være rentabel. Det er intet mindre end retarderet at tro, erhvervslivet er stort nok i Aarhus til at kunne understøttet en citylufthavn med små fly. En lufthavn ved Aarhus skal kunne erstatte Karup, Tirstrup OG Billund for at give mening.

For det næste så fremgår kommunens holdning jo utvetydig, så alle de mange artikler og læserbreve på det seneste nytter sådan set ikke noget. Lufthavnsdebatten er død før en Kattegatforbindelse besluttes, og derefter er det ikke engang sikkert, en ny lufthavn besluttes. Under alle omstændigheder siger Nicolai Wammen det rigtige. Han skal sige, vi ikke arbejder med lufthavnsplaner i Aarhus, for det vil kunne spænde ben for beslutningen om en Kattegatforbindelse.

Henrik Haarder, trafikforsker ved Aalborg Universitet, udtalte under Trafik Aarhus 2030-konferencen som kommunen afholdt i marts, at der skal herske enighed i Aarhus om, hvilke infrastrukturprojekter man ønsker at satse på, for ellers får Aarhus ingen statslige midler. Problemet med lufthavnspolitikken uden for København er manglen på netop statslig engagement. Det afgøres i stedet regionalt, hvilket de gamle amter havde et stort ansvar for. JP Aarhus skriver om sit interview med ph.d. Henrik Mølgaard Frandsen:

Han sætter spørgsmålstegn ved fornuften og rimeligheden i, at en stor overordnet trafikbeslutning som placeringen af Danmarks anden internationale lufthavn får lov at blive afgjort regionalt frem for i Folketinget, hvor man har pligt til at anlægge et bredere perspektiv.

Hvortil Henrik Mølgaard Frandsen citeres:

“SAS pegede netop på dette problem i 1990’erne, da man gjorde gældende at placeringen af Billund var helt gal.”

Det vil selvfølgelig være farligt for de folkevalgte politikere på Borgen nu at gå ind og foretage den overordnede infrastrukturelle planlægning, som de egentlig er forpligtet til, da det er et splittende emne i Jylland. Ingen regering har en interesse i at møde den kæmpe modstand et dødstød til Billund Lufthavn vil give.

Hvad der til gengæld er et statsligt anliggende er beslutningen om en Kattegatforbindelse, og dermed når vi tilbage til Henrik Haarders udtalelse under Trafik Aarhus 2030-konferencen. Hvis vi ønsker en Kattegatforbindelse skal vi være enige, og det er kommunen udmærket klar over, hvorfor de ikke foretager noget som helst i forhold til en ny lufthavn, for hvad er vigtigst? Kommunen har klart prioriteret Kattegatforbindelsen, og det er en styrke. Hvis vi alligevel selv skal betale for en ny lufthavn, hvorfor så fratage os muligheden for at få en Kattegatforbindelse af staten? Hvis Kommunen ikke skrinlægger en ny lufthavn, så vil det kunne tolkes forkert hos statens planlæggere. Et vigtigt argument i Kattegatkomitéen er styrkelsen af Danmarks største lufthavn, som staten ejer 39,2% af. Hvordan kan vi ellers sælge en Kattegatforbindelse til København? På en fantastisk men abstrakt idé om en Metropol Danmark eller en konkret styrkelse af Kastrup, som på det seneste har været presset af andre nordiske lufthavne?

Konklusionen er, at Aarhus Kommune ikke kommer til at beslutte en ny lufthavn i hvert fald inden for de næste 5 år. Hvad der sker efter det er åbent. Hvis Kattegatforbindelsen besluttes, og der er tilstrækkelig folkelig pres i Aarhus, så er der intet til hinder for, at en ny lufthavn kan besluttes. Det økonomiske og passagermæssige grundlag ødelægges ikke af Kattegatforbindelsen, men ind til der foreligger en principbeslutning om en Kattegatforbindelse skal Aarhus være enig. Enig om en Kattegatforbindelse, der vil binde de økonomiske strukturer mellem Aarhus og København markant tættere sammen til begge byers fordel men også hele Danmark.

Artikel:

– Politikere kritiseres for trafiksmøl af JP Aarhus