Danmarks Statistik har offentliggjort befolkningstallene for de danske byer pr. 1. januar 2011, og Aarhus by er ganske overraskende vokset med 6.795 indbyggere (2,7%) til 249.709 indbyggere, hvor i mod Aarhus Kommune “kun” voksede med 4.306 i hele 2010. At Aarhus by vokser mere end Aarhus Kommune på et år kan kun være et resultat af interne forhold, og forklaringen er da også, at Stavtrup er vokset sammen med Aarhus, hvorfor byens indbyggere nu regnes officielt som en del af Aarhus by.

Artikel

Aarhus har opslugt Stavtrup af JP Aarhus

Link:

Statistikbanken

22 kommentarer

Anonym på 22. maj 2011  · 

Du har ret angående Hinnerup og Søften, de er sammenvokset. Angående Skanderborg og Stilling så kan jeg et sted måle en afstand på ca. 344 meter et sted mellem to bygninger, men billedet er fra 2006 så der kan godt være kommet mere bebyggelse siden da.

Jeg tror der er flere steder hvor to byer burde slåes sammen. Afstanden mellem Køge og Solrød Strand er så vidt jeg kan se også under 200 meter, har målt den til ca. 147 meter. Desuden lader Hørsholm, Birkerød og Farum til at være sammenhængende med København via tynde strimler af bebyggelse.

Asbjørn Skødt på 22. maj 2011  · 

Jeg er meget glad for debatten, og fortsæt endelig. Jeg kan dog ikke finde hoved og hale i, hvem som har skrevet hvilke indlæg, hvorfor jeg har gjort det obligatorisk, at man frem over skal registrere sig selv med en/sin Google-konto for at kommentere. 🙂

Giv kommentar