Aarhus Kommunes infrastrukturkonference løb af stablen fredag d. 18. marts i auditoriet på ARoS. Et næsten fuldt auditorium fik lov at overvære fire oplæg fra forskellige samfundsaktører og derefter indgå i debat om oplæggene og infrastrukturens udvikling i Aarhus i bred forstand. Her følger min beretning fra konferencen, og hvilke – hvis nogen – resultater den affødte.Auditoriet på ARoS er paradoksalt nok, nu hvor Aarhus Universitets Forskningsfond har sponsoreret den, ikke udstyret med bordplads ved sæderne, men bortset fra den omstændighed var forholdene gode. Nogle rammer som til gengæld blev ødelagt af konferencedeltagernes manglende evne til at sætte lydløs på deres mobiltelefon eller slukke den. Særligt én person modtog opkald 3-4 gange i løbet af konferencen, og det undrer mig, ordstyreren ikke irettesatte vedkommende. Ekstremt dårlig stil at forstyrre oplægsholderne på den måde, taget i betragtning de deltagende i mange tilfælde var repræsentanter for erhvervslivet. Sammenhængen er sandsynligvis, at over 3/4 af de deltagende var mænd over 50 år, der ikke er vokset op med IT i dagligdagen. Jeg kunne ydermere ikke undgå at bemærke, at hårtab på forskellige stadier snarere var regelen end undtagelsen. Med dette siger jeg blot, at yngre kræfter desværre var meget dårligt repræsenteret på konferencen.

Nicolai Wammen skinnede ved sit fravær i invitationens medfølgende program, så allerede på det tidspunkt blev betydningen af og ambitionsniveauet for konferencen sat. Et scoop som transportminister Hans Christian Schmidt måske kunne opveje, hvis han så havde mødt op i stedet for at melde afbud med kort frist. Den indledende joke Laura Hay bemærkede var, så blev han også nødt til at give os en Kattegatbro i kompensation. Jens Kampmann fik senere gjort opmærksom på fejlen ved denne betragtning, da hun jo burde have sagt Kattegatforbindelse set i lyset af Fehmernforbindelsen ikke blev en bro – som sædvanlig – men en tunnel.

Laura Hay forestod velkomsten og overtog dele af transportministerens præsentation, omend det forståeligt var kort. Første reelle oplæg kom derfor fra Henrik Haarder, trafikforsker ved Aalborg Universitet, som havde en række interessante pointer og en uformel, humoristisk måde at præsentere dem på. Hovedpunkterne fra hans oplæg:

  • Der skal herske enighed i Aarhus om hvilke infrastrukturprojekter, der skal satse på. Ellers får Aarhus ingen statslige midler.
  • Østjylland er i vækst. Folk pendler i højere grad.
  • Aarhus har kun “venner” i Jylland, da København er for optaget med sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi fremmer venskaberne og åbner os op over for andre byer. Aarhus skal særligt forbedre forholdet og samarbejdet med Trekantsområdet eller dybest set hele Det østjyske bybånd.
  • En ny lufthavn er en dårlig idé. Begrundelse gav han ikke. Måske har han en bias i forhold til Aalborg Lufthavn?
  • Privatbilisme er gud! Han tog næsten kun udgangspunkt i privatbilisme.

Næste oplægsholder var Jens Kampmann, formand for Kattegatkomitéen, tidligere miljøminister og i spidsen for alle de tre store infrastrukturprojekter i Danmark (Storebælt-, Øresund- og Fehmernforbindelsen). Det skal nævnes, han har en fantastisk myndig stemme. Den skal opleves! Essensen af hans oplæg:

  • Huske at kalde det en forbindelse, ikke en bro.
  • Oprids af den stigende nationale opbakning til Kattegatforbindelsen. Midtjylland, Nordjylland og Sjælland er nu med på vognen. Det er endnu ikke gået op for københavnerne, at en Kattegatforbindelse vil være til størst fordel for hovedstaden og ikke mindst Kastrup Lufthavn.
  • Kattegatforbindelsen er vigtig, fordi den skaber et flerstrenget transportsystem i øst-vest trafikken.
  • Mads Clausens ønsker om en forbindelse mellem Als og Fyn, betegnede han som “Danfossforbindelsen”. Han rammer sådan set meget plet, for hvem skal benytte den? En smal gruppe sønderjydere og fynboere, som hurtigere kan komme til København eller ud i Europa. Jeg tror, forbindelsen nok skal komme på et tidspunkt, og den er også berettiget, men rent prioriteringsmæssigt er en Kattegatforbindelse til langt større samfundsøkonomisk nytte, og behovet er simpelthen større.
  • Han fremsatte også en trussel til københavnerne, som han dog senere formildede ved at kalde den en konstatering. Hvis København ikke får Aarhus ved at forbedre infrastrukturen, så vil de økonomiske bånd og godstransporter i langt højere grad knyttes til Hamborg i stedet.
  • Vi har i øjeblikket den mest positive transportminister i stillingtagen til en Kattegatforbindelse. Problemerne ligger dog i at overbevise embedsværket. Som Birthe Rønn Hornbech sagde: “Ministre forgår, embedsværket består.”

Efterfølgende var der debat for første gang. Debatten skulle dog vise sig både at bestå af gode debatindlæg af tilhørere, og så en række særlige personer, der brugte konferencen til at skabe opmærksomhed omkring et konkret ingeniørfagligt synspunkt. Den første debattør var klart den, der afsporede debatten mest:

  • Her taler vi om en person, der ønsker en dual monorail over Kattegat, som blot vil koste 14 mia. kroner ifølge hans “beregninger”. Han fik at vide, at sådanne forhold ikke var aktuelle, da Kattegatkomitéen arbejder kun for en forbindelse uden at tage stilling til dens konkrete udmøntning. Folketingets beslutningstagen vil også kun være en principbeslutning. Den samme person påstår også senere, at letbanen ikke kan køre op ad Randersvej i regnvejr, og at letbanetogene vil have for lille kapacitet. Jamen så kan man da bare indsætte flere afgange og købe flere tog, hvis det skulle være tilfældet. Budgettet vælter ikke af den grund, for hvis der er passagerer, er der indtægter.
  • Tilhører ønsker ny højhastighedsbanegård uden for Aarhus. Den idé er hørt før, selvom jeg endnu ikke har forstået fordelene ved en ny placering. Aarhus Hovedbanegård ligger perfekt i centrum af Aarhus. Hvorfor kan der ikke køre højhastighedstog med en lavere fart ind til Aarhus H? Det vil være en markant forringelse, hvis passagerer først skal til at transportere sig ud af byen. Højhastighedstoget kan da lige så godt fortsætte med letbanefart ind til Aarhus H i stedet for, at passagerer alligevel skal tage et letbanetog til en evt. højhastighedsbanegård.
  • Den pensionerede oberst og nuværende folketingsmedlem Jens Christian Lund indtog en prominent rolle under konferencen, i kraft af flere oplægsholdere og debattører refererede til ham og hans person, selvom han kun kortvarig deltog i debatten, da han rejste sig op og fastslog, at en Kattegatforbindelse er genial.
  • Erik B. Jacobsen, der står bag Facebook-gruppen “Lufthavn til Aarhus”, holdt et længere men godt debatoplæg vedrørende behovet for en ny lufthavn. Lufthavnen spøgte under hele konferencen, men var – formentlig bevidst – ikke en officiel del af konferencen. Det er en skam, kommunen ikke prioriterer en bynær lufthavn højere. Hvor er visionerne?

Nu fulgte 15 min pause, hvorefter de to sidste oplægsholdere og sidste debatfase blev afviklet. Den første var Michael Svane fra DI-Transport, der ifølge programmet skulle holde oplæg om godstransport i Aarhus, hvilket han ikke rigtig kom ned i materien med men talte i stedet om udviklingen af Aarhus i bred forstand:

  • Han starter med at konstatere en kliché efterhånden. Danmark er et udkantsområde i Europa! Hvor sand den betragtning er, kan man jo perspektivere ved at se på Sverige, som åbenbart ikke er mere “Udkantseuropa”, end at de har den højeste vækst i Europa sammen med Tyskland i øjeblikket. Hvis Danmark har et konkurrencedygtigt kvalitetsprodukt at tilbyde resten af Europa, så er vi ikke mere udkant end det centrale Tyskland.
  • Aarhus skal se ud over de kommunale grænser. Det er til gengæld så sandt, som det er sagt. Åbenhed er en nødvendighed for innovation.
  • Han støtter en Kattegatforbindelse.
  • Danmark skal være en samlet metropol i fremtidens verden, hvor konkurrencen er mellem regioner og metropoler. Netop, derfor giver en Kattegatforbindelse al mulig mening, da den understøtter en samlet dynamisk vækstregion.

Den sidste oplægsholder blev afsløret som Karina Boldsen, rekrutteringsdirektør i Vestas:

  • Vestas ser frem til åbningen af hovedkvarteret i november og den kommende letbane.
  • De vil få 600 ansatte på hovedkvarteret.
  • Interne undersøgelser viser, at medarbejderne ønsker gode flyforbindelser. Direkte adspurgt ville hun dog ikke tage stilling til, hvorvidt det var i Vestas’ interesse at få en bynær lufthavn ved Aarhus.
  • En Kattegatforbindelse vil få stor betydning for Vestas.

Nu fulgte endnu en debatrunde, som dog til tider var afsporet og i høj grad var præget af enkeltindividers ønsker om at fremme deres sag. Som afslutning opsummerede Laura Hay konferencens oplæg og lovede alle debattørerne et officielt svar fra kommunen. Jeg vil opsummere konferencen ved gode og spændende oplæg men ikke altid spændende debat. Næste gang Aarhus ønsker at afholde en infrastrukturkonference, så håber jeg meget, man tager kontakt til de andre østjyske kommuner og afholder en konference i samarbejde. En ren kommunal infrastrukturkonference som Trafik Aarhus 2030 vidner netop om det snæversyn, der kan præge Aarhus ved ikke at se ud over kommunegrænserne. Vi skal arbejde tværkommunalt i hele Østjylland, hvis vi ønsker at stå stærke og finde løsninger for fremtidens transportbehov. Det var sådan set også essensen af oplægsholdernes synspunkter.

Giv kommentar