Det tidligere bryggeri med så lang og vigtig en historie for Aarhus er nu et skridt videre i sin byomdannelsesproces. Bryggerigrunden skal sælges i optioner til nordjyske A. Enggaard med kontor i Åbyhøj, hvor første salg af 30.000 kvm byggeret skal forfalde senest ni måneder efter lokalplanens vedtagelse (Hvilket formentlig sker sidst på året).

A. Enggaard er i forvejen meget engageret i projekter i Østjylland og en yderst kompetent entreprenør og udvikler. I samarbejde med Norcap opfører de i øjeblikket hotellet Scandic Aarhus City i Østergade.

Royal Unibrews selskabsmeddelelse angående aftalen:

Royal Unibrew A/S har indgået en betinget samarbejdsaftale med A. Enggaard A/S, Entreprenør- og Byggefirma, vedrørende bryggerigrunden i Århus.

Royal Unibrew A/S har dags dato indgået en betinget samarbejdsaftale med A. Enggaard A/S, Entreprenør- og Byggefirma, vedrørende bryggerigrunden i Århus. Aftalen er betinget af vedtagelse af den endelige lokalplan for området og er baseret på en optionsmodel. Gennemførelsen af og det tidsmæssige forløb for det samlede salg afhænger af, hvorvidt og hvornår optionerne udnyttes, og er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.

Den første option omfatter mindst 30.000 m2 byggeret og skal udnyttes senest 9 måneder efter godkendelse af den endelige lokalplan. Under forudsætning af at den første option udnyttes, kan de efterfølgende optioner udnyttes til køb i perioden 2013-2016.
Lokalplansforslaget omfatter et projekt på i alt 140.000 m2 fordelt med 65 % på erhverv, undervisning og kultur samt 35 % på boliger. Lokalplanforslaget er efter Royal Unibrews ønske blevet tilpasset yderligere til mulige brugeres behov, hvorfor endelig lokalplan nu først forventes i august 2011.
Den indregnede værdi af bryggerigrunden vil i Royal Unibrews årsrapport for 2010 ligge på niveau med den indregnede værdi i delårsrapporten for 3. kvartal 2010. Det er Royal Unibrews opfattelse, at den indgåede samarbejdsmodel – givet markedsforholdene – skaber et godt grundlag for realisering af værdien af den samlede bryggerigrund.

Med venlig hilsen
Royal Unibrew A/S

Henrik Brandt
Adm. direktør

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på tlf. 56 77 15 13.

I andre A. Enggaard-nyheder. Dansk Supermarked har bestilt entreprenørselskabet til en udvidelse af deres administrationsbygning i Brabrand? (Den ligger da i Årslev) på 1.240 kvm. Udvidelsen opføres i 4 etager i forlængelse af den nuværende bygning med byggestart i uge 14 og aflevering i uge 35. Kan det virkelig passe, Dansk Supermarked har behov for at udvide deres administrationsbygning indviet i 2010 allerede?

Artikler:
Royal Unibrew indgår aftale om Ceres-grunden af JP Aarhus
Aalborg-entreprenør klar på Ceres-grund af Århus Stiftstidende
Tilbygning for Dansk Supermarked af A. Enggaard

Links:
A. Enggaard
Royal Unibrew

Giv kommentar