Nu er det endeligt afgjort. Projekterne i Göteborg og Aarhus fordeles ligeligt med 92 mio. kr. hver. Altså ikke 100-120 mio. kroner, som Århus Stiftstidende før har nævnt. En skam jeg ikke har en anden kilde til de 92 mio. kroner end netop Århus Stiftstidende, men de bringer et kort interview med Aarhus Kommunes vejchef Niels Schmidt, så det må antages at være troværdigt denne gang.

Journalisten skriver i artiklen: “Aarhus Havn forventes at bidrage. Men ingen forventer, at havnen kan eller vil bidrage med noget, der bare er i nærheden af at ligne 700 millioner kr.”

Eller vil? Aarhus Havn er ejet af Aarhus Kommune, så det er da kun et spørgsmål om, at kommunen beslutter det.

Eller kan? Tager man et kig i den senest publicerede årsrapport fra 2009, så fortæller det ellers et andet billede. Et billede af en økonomisk stærk havn med finansielle poster i hundredmillionklassen. Aarhus Havn havde i 2009 et sølle overskud på 34 mio. kroner, men et overskud i 2008 på 257 mio. kroner og i 2007 på 454 mio. kroner. Aktiverne opgøres til 2,2 mia. kroner, og gælden 113 mio. kroner. Gælden var til sammenligning 595 mio. kroner i 2006. Havnen foretager årligt investeringer på 120-180 mio. kroner. Hvis nu havnen rent hypotetisk vælger at anvende hele overskuddet i 2010 på Marselistunnelen. Her taler vi om et overskud, der i hvert fald bliver over 100 mio. kroner taget godsmængdens stigninger i betragtning, og de nedskæringer havnen foretog i løbet af året. Forventningen om et stort overskud må være til stede. Et forsigtigt estimat til dette regnestykke kan være 150 mio. kroner. Sælger havnen aktiver fra i størrelsesordenen 200 millioner, så de nu har aktiver for 2 mia. kroner. Vælger man at optage lån på 100 millioner kroner, så den stige til 213 mio. kroner, men stadig langt fra tidligere niveauer. Suppleret med de 120-180 mio. kroner, som havnen årligt investerer, som en andel på 100 mio. kroner i 2011 kan spares fra direkte havneinvesteringer til indirekte havneinvesteringer, som Marselistunnelen jo er.

Regnestykket, der er tilbage, er et beløb på 550 mio. kroner, som kan blive investeret i Marselistunnelen, og det er uden, at det får store konsekvenser for havnens finansielle situation. Vi må ikke glemme, at Marselistunnelen er en ensidig investering i Aarhus Havn og dens fremtid, så det vil være helt fair, hvis havnen bidrog med et meget stort trecifret millionbeløb. Pengene kommer på langt sigt tilbage til havnen i form af private virksomheders investeringer i en mere attraktiv havn og stigende godsmængder.

Måske holder mit regnestykke ikke, måske gør det. Essensen af mit indlæg er ikke, at havnen ikke kan eller vil bidrage, men at de kan og skal bidrage markant til Marselistunnelens finansiering med det dobbelte budskab, at det ikke nytter noget at bedrive pessimismejournalisme, bare fordi Århus Stiftstidende er en borgerlig avis i en kommune med et socialdemokratisk Byråd. Hvis I gad åbne jeres øjne i stedet for at missionere jeres egen politiske agenda, så ville I se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Har I overhovedet undersøgt Aarhus Havns finansielle situation.

Artikel:

EU giver 92 millioner til tunnel af Århus Stiftstidende

Giv kommentar