Marina House på Aarhus Docklands afsløres
Udgivet af Asbjørn Skødt i Aarhus Ø med Ingen kommentarer
Sjælsøs andet ungdomsboligprojekt på Aarhus Docklands er nu afsløret. Det 8 etager høje hus på 2.959 kvm er gjort muligt i en aftale med Norup-Ejendomme, og ligesom Sjælsøs første projekt (TK II) er CEBRA også arkitekterne bag. De 45 ungdomsboliger vil stå færdig i første halvdel af 2012. Sjælsøs adm. direktør Flemming Joseph Jensen udtaler:
“Vi er glade for af talen om opførelse af Marina House. Med projektet deltager Sjælsø aktivt i udviklingen af byggemulighederne på Århus Havn, et af danmarks mest spændende udviklingsområder i årene fremover. Århus-området har oplevet en meget positiv udvikling de senere år. Sjælsø kan således konstatere en positiv salgsudvikling i alle vore boligprojekter i Århus-området.”
Ungdomsboligerne vil opfylde lavenergiklasse 2015-kravene. Der vil være køkken og bad i alle boligerne, og på toppen af bygningen vil der være en tagterrasse tilgængelig for husets beboere. Sjælsø skriver, at byggeriet er igangsat.
Fondsbørsmeddelelse:
Giv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.