Nyhedsbrev nr. 6 er i dag blevet udsendt af letbanesekretariatet. En del nyt præsenteres med det vigtigste først:

  • Designrådgiveren er valgt! Konsortiet med Preben Skaarup Landskab og underrådgiverne Knud Holscher Design og ÅF – Hansen og Henneberg vandt. De har dog ikke vundet på baggrund af en udarbejdet designmanual, men i stedet vundet retten til at udarbejde en designmanual for letbanen. Så visualiseringer kan endnu ikke afsløres. Preben Skaarup landskab har bl.a. udarbejdet designmanualen for Silkeborgmotorvejen, Knud Holscher Design har bl.a. udarbejdet Metro Totemen i København og ÅF – Hansen og Henneberg har bl.a. udarbejdet belysning til Aarhus Docklands.
  • Prioriteringen af videre etaper fortsætter. Nyt er, at der nu opereres med en ny regionalbane på strækningen til Silkeborg i stedet for letbane. Interessant drejning. Der er tre udbygningsmuligheder i spil til anden etape. 1. Aarhus-Hasselager-Hørning-Stilling-Skanderborg. 2. Lisbjerg-Søften-Hinnerup. 3. Aarhus-Viborgvej-Brabrand evt. med Aarhus Docklands. Se kort.
  • Interview med Bjarne Schmidt Nielsen, repræsentant for Region Midtjylland i letbanesekretariatets politiske følgegruppe.
  • “Vidste du…” skriver denne gang, at 1. etape vil dække 1/3 af Aarhus Kommunes befolkning og næsten 1/2 af arbejdspladserne. Se kort.

Nyhedsbrev:

– Letbanesekretariatets nyhedsbrev nr. 6, januar 2011

Giv kommentar