I dag bliver grundstenen til et af ungdomsbolighøjhusene på Aarhus Docklands lagt af kommunen og bygherren Teknisk Kollegium II. Det 12 etager og 41 m høje kollegium er tegnet af CEBRA, der også er en af arkitekterne bag et andet projekt på Aarhus Docklands nemlig Isbjerget. Grunden blev solgt til Sjælsø i november, og de udfører også hovedentreprisen på byggeriet, der vil tilføre 6.335 kvm ungdomsboliger fordelt på 159 lejligheder. Det kommende højhus bliver lavenergiklasse 2015 (Hvad der med modifikationer før hed lavenergiklasse 1) og forventes færdig august 2012 til en byggepris på 135 mio. kr.

Ejerne af Teknisk Kollegium II er Ingeniørhøjskolen og Maskinmesterskolen, der i 2011 også går i gang med at bygge videns- og uddannelsescentret for energi og teknik Navitas ved porten til Aarhus Docklands. Det er i dette lys ønsket om at opføre ungdomsboliger på Aarhus Docklands skal ses.

På øverste etage indrettes fællesrum, så udsigten bliver tilgængelig for alle beboere. CEBRA har ønsket at give højhuset en visuel identitet med “flere højhuse i højhuset”, så der opnås en såkaldt skylineeffekt, og i midten af højhuset vil et atrium gennemskære de 12 etager.

Jeg har skrevet det før, men udviklingen på Aarhus Docklands er nu for alvor gået i gang efter den økonomiske krise. Det er formentlig et spørgsmål om få måneder før SHiP og Z-huset går i gang.

Pressemeddelelse:

Sjælsø opfører 159 kollegieboliger på Århus Havn af Sjælsø

Artikler:

Studerende skal bo i første parket til vandet af Ingeniørhøjskolen i Århus
Første sten til nyt kollegium lægges i dag af Århus Stiftstidende
Sjælsø skal bygge højhus på havnen i Århus af Building Supply
Studerende får udsigt stillet i udsigt af JP Århus

Links:

Navitas
Sjælsø
CEBRA
Niras

Giv kommentar