Flyselskabet Norwegian flyver fra Aalborg Lufthavn men ikke fra Aarhus Lufthavn på Djursland. Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef for Norwegian Danmark, udtaler til JP Århus, hvorfor det forholder sig sådan:

“Vi vil meget gerne flyve fra Århus, men vi er klar over, at lufthavnen har det svært infrastrukturmæssigt. Vi er hele tiden på udkig efter nye lufthavne at flyve fra. Men jeg læste for nylig, at ikke engang århusianerne selv synes, at mulighederne for at komme til og fra lufthavnen er gode nok, og det er også det, vi mærker i forhold til efterspørgslen. Desværre.”

Norwegians holdning er i vid omfang repræsentativ for flybranchen, og de strategiske prioriteringer der sker i Jylland. Billund og Aalborg vokser, hvorimod Aarhus Lufthavn mister passagerer både som følge af den stigende togtrafik mellem Århus-København men ikke mindst også Aarhus lufthavns placering på Djursland og manglende funktionalitet. Nedenstående tabel viser udviklingen i passagerer på større, danske lufthavne i perioden 2003-2009:

Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.dk

Det ville være så dejligt, hvis Byrådet begyndte at træffe beslutninger, som rent faktisk i praksis ville internationalisere Århus i stedet for pseudopolitik som en ændret stavemåde for byens navn. Et relevant spørgsmål er også, hvorfor staten gerne vil have en ejerandel og investere i Kastrup men ikke være med til at opbygge en centralt placeret lufthavn til betjening af Jylland?

Artikel:

Århus-rabat til flyvninger fra Aalborg af JP Århus

Giv kommentar