Under en sen gåtur i går aftes i erhvervsområdet ved Skejby stødte jeg på et – for mig – ukendt byggeri ud mod Randersvej og midt i mellem KMD og Adidas. Det viser sig, at revisionsselskabet Beierholm er i færd med at bygge et nyt domicil, hvorfor de fraflytter deres kontorer oven over Føtex Food i Guldsmedegade. Årsagen til det nye byggeri er fusionen med revisorselskabet Busch-Sørensen, som har nødvendiggjort et behov for større lokaler i Århus. Domicilet på 3.486 kvm er tegnet af Arkitema og opføres af KPC. Begge selskaber har efterhånden henholdsvis tegnet og bygget en del domiciler i Skejby. Den nye bygning forventes færdig i løbet af 2011.

‘Links:

Beierholm
KPC
Arkitema

Giv kommentar