Jeg har fået tilsendt denne pressemeddelelse af gipspladeleverandøren Fermacell, som leverer gipsplader til Aarhus Universitets nye bygning IT-Hjørnet, der er under opførelse i Katrinebjerg. Det eneste umiddelbart relevante for mig er, at det viser sig at Arkitektfirma Jørn Schütze har tegnet IT-hjørnet (Og faktisk resten af IT-parken), og ikke C. F. Møller som jeg før fejlagtigt har skrevet. Pinligt.

Arkitektonisk perle til IT-studerende i Århus stiller særlige krav til akustik og lyd
En biblioteksø oven på et fritstående auditorium omkranset af læsebalkoner, cafe og medieceller. Det bliver kernen i IT Hjørnet – det nye samlingssted for de IT-studerende fra Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus, der samtidig får en afdeling overfor. Bygherren på begge byggerier er Forskningsfondens Ejendomsselskab, der følger en strategi om at samle forskning, uddannelse og innovation inden for IT og medievidenskab i og omkring IT Parken på Katrinebjergvej. Visionen er at skabe synergi og skabe et dansk svar på Silicon Valley. Arkitekt Jørn Schütze har tegnet de udfordrende streger, der skal til, for at få dagslys og frisk luft ind i selve IT Hjørnet, der fylder fem etager og 8.600 kvadratmeter.

Ovenlys i tre etager
– Jeg ville gerne have en smuk lysfordeling i bygningen og samtidig disponere læsepladserne, så man kan se gennem bygningen på kryds og tværs. Det skal give de studerende en følelse af, at de er en del af en helhed. Rummene vil fremstå uhøjtidelige og til tider også lidt festlige, fortæller Jørn Schütze.

Et prismeformet ovenlys midt i udegården, der ligger som et låg over biblioteket, fordeler lys til tre etager. Denne ambition om at skabe et åbent rum omkring auditoriet, hvor der både skal være et aktivt cafeliv og et tyst læsemiljø, stiller store krav til akustiske og lydisolerende løsninger.

Lydtætte vægge med Fermacell
Mediecellerne i underetagen, hvor nye spil og multimedieløsninger skal udvikles, er bygget op af to parallelle vægge, der samlet isolerer mindst 60 dB. Ydermere kommer der en sluse med to lyddøre ind til hvert rum. Alle andre vægge skal holde mindst 48 dB, og det er opfyldt ved at kombinere et lag Gyproc kartongips inderst med et lag Fermacell fibergips yderst. En ret utraditionel løsning.

– Ofte bruger man to lag almindelig gips, men jeg har koblet Fermacell på yderst, fordi pladerne er slagfaste og har nogle bedre lydegenskaber, så støjen ikke får så let adgang mellem rummene. Det er desuden et homogent materiale, der står helt skarpt på de udvendige hjørner, siger Jørn Schütze.

Fibergips på mål
En fordel ved Fermacell er også, at pladerne bliver leveret på specialmål fra fabrikken i Tyskland. Nogle steder er pladerne små og lette med spartelkant på alle fire sider. Andre steder, hvor der er plads til elektrisk løftegrej, er pladerne i fuld højde fra gulv til loft. Det har begejstret entreprisechef Peter Larsen fra HUSTØMRERNE A/S, der har apteringsentreprisen.

– Specialformaterne er virkelig en fordel, der hjælper på humøret og på arbejdsmiljøet. Vi sparerbåde tid og passer på vores medarbejdere, også fordi vi samtidig har investeret 250.000 kroner i ErgoMovere, ErgoMountere og cyklonstøvsugere, siger Peter Larsen.

Akustisk regulering
Akustikken løses med lamellofter fra Dampa i de tre nederste etager og kassetter i de øverste. Alle med akustikregulering. På væggene i underetagen kommer der desuden stålpaneler med akustisk regulering i et grafisk mønster, der skal henlede tankerne på stregkoder. Et tema, der går igen i flere synlige overflader. Auditoriet bliver indvendigt og udvendigt beklædt med spanter af birketræsfiner uden på en kraftig lyddug. Gangarealerne bliver belagt med linoleum på korkment for at dæmpe lyden af skridt. Som en kontrast til de bløde akustikløsninger inde, bliver facaden og lofterne i porte og den frithængende etage over udegården beklædt med glas, der skal reflektere og sprede det kunstige lys for fødderne af de studerende. De rykker ind i IT-Hjørnet efter sommerferien 2011.

Links:

Fermacell
Arkitektfirma Jørn Schütze
Forskningsfondens Ejendomsselskab

Den stolte forælder Århus Kommune har besluttet, at De Bynære Havnearealer skal have et rigtigt navn i det herrens år 2011. Nu går det ikke længere an at kalde den lille opkomling for De Bynære Havnearealer. Det er også alt sammen lidt ukristeligt. Rådmand for Teknik og Miljø, Laura Hay, udtaler til Århus Stiftstidende:

“Vi skal have et navn, der fænger, og som illustrerer de fantastiske kvaliteter i den nye bydel.”

Arbejdet begynder i februar, og her er lidt om tidshorisonten som sædvanlig er:

“Det bliver en længere proces, hvor vi gennem foråret inddrager borgerne gennem events og borgermøder, men vi skal også i dialog med erhvervslivet og med bygherrerne på havnen. Vi skal inddrage en masse kreative mennesker – lige fra reklamefolk til kulturpersonligheder – i processen for at nå frem til, hvad det er for kvaliteter i den nye bydel, vi skal prøve at få med ind i navnet.”

Godt at navnet endelig ændres, da De Bynære Havnearealer ikke fungerer i daglig tekst og tale. Jeg vil som tidligere skrevet benytte Aarhus Docklands ind til da. Nogen forslag til et nyt navn? Det kan næsten kun blive bedre, blot så længe vi ikke begår samme fejl som Ørestad i forhold til internationalisering, men det er der vist ingen chancer for med den politiske repræsentation, vi har i øjeblikket.

Artikel:

Hvad skal den nye havneby hedde? af Århus Stiftstidende