Udvidelsen af Musikhuset Aarhus fra 2007 kan nu endegyldigt kaldes for færdig, idet det nye orgel i Symfonisk Sal blev indviet i går. Det nye orgel til 9 mio. kr. er doneret af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. C. F. Møller vandt i 2005 konkurrencen om at tegne udvidelsen herunder den nye Symfoniske Sal, og det tyske orgelbyggerfirma Klais har fremstillet selve orgelet.

Artikel:

Orgel til Musikhuset Aarhus af C. F. Møller

Jamen dog. Højhusene ved Viborgvej skal behandles for første gang på byrådsmødet d. 12. januar.

Link:

Lokalplanlægningen

Ifølge direktøren for Region Midtjyllands EU-kontor kan Nicolai Wammen og Århus ikke forvente at få forhøjet støtten på ca. 100-125 mio. kr. til Marselistunnelen. Han udtaler:

“Mig bekendt er det ikke tidligere sket i den type sager, at der er ændret på kommissionens indstilling. Derfor tror jeg ikke på, at der kommer flere penge.”

og

“Hvis man åbner kompromisset og giver Århus et større beløb, er alt igen til diskussion. Italienerne, polakkerne og franskmændene vil sige, at så skal de også have mere.”

Plan B til finansiering af tunnelen kan være brugerbetaling, men det vil ikke være en gunstig situation for Århus Havn og dens videre udvikling.

Artikel:

Ikke mere EU-støtte til Marselistunnel af JP Århus