Kilde: Dansk Erhvervsprojekt

Jeg havde ikke forventet at skrive meget mere om dette projekt andet end dets skrinlæggelse. Nu viser det sig til gengæld, at firmaet bag højhusene, Dansk Erhvervsprojekt, har opdateret deres website med visualiseringer og en ny grundplan for højhusene. Dansk Erhvervsprojekt skriver således nu for første gang om projektet på deres website omend fåmælt:

Under planlægning!  

3 nye etaper ved Viborgvej med kontorer og hotel samt underjordisk parkeringsanlæg.

Lokalplanforslaget lægger op til fire højhuse på henholdsvis 100 m, 60 m, 45 m og 40 m fordelt på to grunde på hver sin side af Viborgvej. Lokalplanarbejdet har stået på siden december 2007, og det er den mest absurde lokalplanproces, jeg til dato har set som borger i Århus Kommune. Der har været utallige “Afventer rekvirent” optegnelser, men som noget nyt står der nu “Afventer Teknik og Miljø”, så måske er projektet ikke dødt. Det må tiden vise. Jeg så dog hellere, at nogle af de mange eksisterende højhusprojekter blev igangsat i stedet for flere højhusprojekter, der konkurrerer om de samme lejere. Der må og skal snart ske en afklaring om, hvad der bygges, og hvad der ikke bygges inden for de næste år.

Det “gamle” højhusprojekt så således ud, så der er altså tale om en markant forbedring af visualiseringens kvalitet:

Kilde: Forhøringsfolder
Lokalplan:
Link:

1 kommentar

bastian på 9. marts 2012

mega fedt

kommentarer er lukket.