Dette er efterhånden en forældet nyhed, men den politiske styregruppe for Gellerup og Toveshøj har besluttet at godkende dispositionsplanen, som helt konkret er styregruppens forslag til, hvorledes helhedsplanens visioner om de to byområders omdannelse fra forstadsghetto til integreret bydel skal gribes an. Den politiske styregruppe består af repræsentanter fra Byrådet og Brabrand Boligforening.

Dispositionsplanen medfører blandt andet, at tre boligblokke nedrives, en blok konverteres til ejerlejligheder, to blokke konverteres til ungdomsboliger og en anden konverteres til ældreboliger. Der skabes en ny bygade langs en tydeliggjort akse mellem City Vest og Bazar Vest, og kommunen indviljer samtidig også i at bidrage med 1000 arbejdspladser, hvor meningen er mindst 500 af disse skal være kommunale.

Nedenstående punkter er kopieret fra den udsendte pressemeddelelse:

  • Markant og synlig arkitektonisk forandring, koncentreret i et øst/vest orienteret bånd langs Edwin Rahs Vej.
  • Øst for bygaden skabes et nyt, stort kvarter med egen identitet og unik arkitektonisk udtryk. Det indebærer:
    • To blokke nedrives
    • Etableringen af et kontordomicil med plads til erhverv, uddannelse, blandende boligformer og 1000 arbejdspladser, herunder mindst 500 kommunale arbejdspladser.
    • Radikal forandring af en blok med henblik på salg.
    • Nye boliger af varierede ejerformer, herunder ungdoms, -andels og ejerboliger i form af både lejligheder og tæt-lavt byggeri.
  • Omdannelse af en blok til ældre/pleje-boliger i Toveshøj samt etablering af et aktivitetshus, der skal rumme forskellige offentlige og private funktioner som f.eks. et lægehus og en sundhedscafé.
  • Etablering af bygade mellem City Vest og Bazar Vest. Dette indebærer nedrivning af en blok samt etablering af beboerhus ved den nye verdensplads.
  • Omdannelse af to blokke til ungdomsboliger
  • Erhvervs- og beboelsesområde ved Ringvejen med ikonbyggeri.

Hele planen afhænger dog af beboernes samtykke, så hvis der ikke bliver flertal i en kommende afstemning blandt beboerne i Gellerup og Toveshøj, bliver planen ikke realiseret, og kommunen har ikke en plan B liggende.

Pressemeddelelse:

Fremtidens Gellerup af Århus Kommune og Brabrand Boligforening

Artikler:

Tema hos JP: “Ghettoland”
1000 arbejdspladser til Gellerup af Århus Stiftstidende
– Planerne for fremtidens Gellerup er tegnet af Århus Kommune

Link:

Helhedsplan Gellerup og Toveshøj