JP Århus har i dag tillægget Business med et større tema om De Bynære Havnearealer. Alle nuværende projekter gennemgås i selvstændige artikler med undtagelse af Olav de Linde’s SHiP, som af ukendte årsager ikke nævnes. Projektmagerne og arkitekterne bag interviewes, og visualiseringer medfølger alle artiklerne. Der afsløres dog ikke meget nyt, bortset fra en flot visualisering af Bestsellers kontorbygning ved solnedgang og så en nyhed om Z-husets fortsættelse “i løbet af foråret”. Direktøren for Z-huset Mogens Sønderup udtaler:

” Vi er de første som byggede herude på Pier 4, og efter planen får vi lagt låg på p-kælderen og går i gang med at bygge over jorden i løbet af foråret. 18 måneder efter vil de første flytte ind i lejlighederne. Vi ændrer lidt på Z-huset, idet vi reserverer et mindre areal i huset til kontorer og erhverv end oprindeligt planlagt og i stedet bruger pladsen til flere store og mindre lejligheder.”

Kilde: JP Århus Business