Dette er ikke rigtig en nyhed, men snarere at fortælle eksplicit, hvad kunstinstallationen “Your Rainbow Panorama” af Olafur Eliasson vil betyde for højden af ARoS. Schmidt hammer lassens fantastiske kunstbygning blev indviet i 2003 med en højde på 43 m, men regnbuen vil medføre at ARoS vokser med 7,5 meter fordelt på 4 meter fra den nye træterrasse til kunstinstallationens bund og 3,5 meter fra kunstinstallationens bund til kunstinstallationens top. Den nye højde af ARoS bliver derfor officielt 50,5 m til februar 2011, hvor regnbuen forventes at blive indviet. Mere præcist d. 16. februar som er dagen efter Eliassons fødselsdag. Det var en fødselsdagsgave, han for længst skulle have fået, og noget, vi ikke rigtig kan være stolte af her i Århus. Forvent dog en bunke billeder fra min side, når installationen endelig indvies, og byen kan ses fra et noget anderledes og fuldstændig unikt skær.

Den nye højde betyder, at ARoS stiger fra en 11. plads til en 7. plads over de højeste bygninger i Århus. Forhåbentlig og formentlig vil ARoS falde en del pladser de kommende år. Hurra for det.

Kilde: Århus Stiftstidende

Giv kommentar