På byrådsmødet i går onsdag blev lokalplanen for moskéen på Sintrupvej 53 i Brabrand godkendt. Det eneste parti der ikke stemte for lokalplanen var Dansk Folkeparti med deres to mandater ud af i alt 31 byrådspladser. Organisationen bag moskéen, Tyrkisk Kulturforening, kan endnu ikke give en udmelding om, hvornår byggeriet begynder. De mangler formentlig en del finansiering af de 18-20 mio. kr., det vil koste.

Der har været debatteret rigtigheden i, at lade moskéen indkalde til bøn, og rent juridisk kan det ikke forbydes, da det falder under kategorien “samfundsaccepteret støj”. Tyrkisk Kulturforening har dog over for kommunen udtrykt, at de ikke vil benytte sig af indkaldelse til bøn.

Arkitektfirmaet bag er forresten århusianske Cebra. Som det fremgår af følgende visualiseringer af moskéen er placeringen i et industrikvarter meget uhensigtsmæssigt for en bygning af denne art og funktion, og som sådan forstår jeg ikke, byrådet har vedtaget lokalplanen ud fra den betragtning, at området er til industriformål. Muslimer har ret til ligeværdige tilbedelsesforhold, og i dette tilfælde er symbolværdien i at vedtage lokalplanen formentlig vigtigere end byplanlægningsproblematikker, men vedtagelsen skal alligevel modtage kritik, fordi en religiøs og kulturel bygning skal altså ikke være i et industrikvarter, og dette siger jeg af hensyn til moskéen og ikke af hensyn til industrien. Foreningens midler har nok ikke kunnet række til at købe en bedre placeret grund, og jeg har også på fornemmelsen, at de meget klogt har valgt en afsidesliggende grund for ikke at møde større modstand fra snæversynede borgere i lokalplanprocessen, som en mere bynær placering ville have medført.

Dokument:

Lokalplan 866

Artikler:

Ja til moské i Århus af JP Århus

Vejen banet for moske af Århus Stiftstidende

Tidligere indlæg:

Tyrkisk Kulturforening ønsker at opføre moské i Brabrand

Link:

Cebra

Giv kommentar